< Job 9 >

1 Men Job svarede og sagde:
約伯答覆說：
2 Sandelig, jeg ved, at det er saaledes; og hvorledes skulde et Menneske være retfærdigt for Gud?
我確實知道事情是這樣，但人怎能同天主講理﹖
3 Om det har Lyst til at trætte med ham, kan det ikke svare ham til et af tusinde.
人若願意同天主辯論，千個問題中，誰也回答不出一個。
4 Han er viis af Hjerte og stærk af Kraft; hvo forhærdede sig imod ham og havde Fred?
雖心中明智，力量強大，但誰能對抗天主，而保平安﹖
5 han, som flytter Bjergene, inden de mærke til det, han, som omkaster dem i sin Vrede;
他可移山，山卻不知；他一發怒，山即翻轉；
6 han, som bevæger Jorden fra dens Sted, og dens Piller bæve;
他振搖大地，使之脫離原處，地柱隨之搖撼震動；
7 han, som taler til Solen, og den gaar ikke op, og som sætter Segl for Stjernerne;
他一下令，太陽即不昇起，星辰即封閉不動；
8 han er ene den, som udbreder Himmelen, og som træder paa Havets Bølger;
惟有他展開天空，步行海波之上；
9 han, som gjorde Bjørnen, Orion, og Syvstjernen og Stjernekamrene imod Syden;
他創造了北斗和參宿，昂星及南極星辰；
10 han, som gør store Ting, saa de ikke staa til at ransage, og underlige Ting, saa der ikke er Tal derpaa!
他所作的大事，不可勝數。
11 Se, han gaar forbi mig, og jeg ser ham ikke, og han farer frem, og jeg mærker ham ikke.
他由我身旁經過，我卻沒有看見；他走過去，我仍沒有發覺。
12 Se, han griber, hvo kan faa ham til at give igen? hvo vil sige til ham: Hvad gør du?
他若搶奪，誰能阻擋﹖誰能問他說：「你作什麼﹖」
13 Gud kalder ikke sin Vrede tilbage; de, som ville hjælpe den hovmodige, maatte bøje sig under ham.
天主一憤怒，決不收回。為虎作倀的，必屈伏在他以下。
14 Langt mindre skulde jeg kunne svare ham, vælge mine Ord over for ham.
如此我怎敢回答，我怎敢措辭與他抗辯﹖
15 Thi om jeg end var retfærdig, kunde jeg ikke svare; jeg maatte bede om Naade hos min Dommer.
縱然有理，也不敢回答，唯有哀求我的判官開恩。
16 Om jeg end kaldte, og han svarede mig, da kunde jeg dog ikke tro, at han vilde bøje Øren til min Røst.
我向他呼求，縱然他答應我，我仍不相信他會聽我的呼聲。
17 Thi han vilde sønderknuse mig med en Storm og gøre mig mange Saar uden Aarsag.
他為了一根頭髮而折磨我，無故增加我的創傷；
18 Han vilde ikke tilstede mig at drage min Aande, men mætte mig med Bitterheder.
致使我不能喘一口氣，使我飽嘗苦辛。
19 Kom det an paa den stærkes Kraft, siger han: „Se her!‟ og kom det an paa Ret: „Hvo stævner mig?‟
論力量，他強而有力；論審判，誰能將他傳來﹖
20 Var jeg end retfærdig, saa skulde dog min Mund dømme mig at have Uret; var jeg end skyldfri, da skulde han dog forvende min Sag.
我雖自以為正義，他的口卻判定我有罪；我雖自覺無辜，他卻證明我有偏差。
21 Jeg er skyldfri, men jeg kender ikke mig selv; jeg foragter mit Liv.
我是無辜的，我已不顧及我的生命，我已厭惡生活下去。
22 Det kommer ud paa eet! Derfor sagde jeg: Han udrydder den uskyldige med den skyldige.
因此我說：都是一樣。善人惡人，他一概滅絕。
23 Dræber Svøben hastelig, da spotter han de uskyldiges Prøvelse.
若天災突然降下使人猝死，他便嘲笑無罪者的絕望。
24 Et Land bliver givet i en ugudeligs Haand; han tilhyller dets Dommers Ansigt; gør han det ikke, hvo gør det da?
大地落在惡人的手裏，蒙蔽判官臉面的，不是他，是誰呢﹖
25 Og mine Dage have været lettere end en Løber; de flyede bort, de have ikke set det gode.
我的日月過去比跑信的還快；疾走而過，無福樂可享。
26 De ere fremfarne som ilende Skibe, som en Ørn, der flyver efter Spise.
急急駛過，似蘆葦船，如驟降攫食的鷹。
27 Naar jeg siger: Jeg vil glemme min Klage, jeg vil lade mit Ansigts sorrigfulde Mine fare og vederkvæge mig,
我若決意忘掉我的哀怨，改變愁容，表示愉快；
28 da maa jeg frygte for alle mine Smerter; jeg ved, at du lader mig ikke være uskyldig.
但一想到我的痛苦，我就恐怖。我知道你決不以我為無辜。
29 Jeg skal jo være skyldig! hvorfor skulde jeg da forgæves gøre mig Møje?
我若是有罪，又何苦白費心血﹖
30 Om jeg end toede mig med Snevand og rensede mine Hænder med Sæbe,
我即便用雪洗我身，用鹹水洗我手，
31 da vilde du dog dyppe mig ned i Pølen, saa mine Klæder vilde væmmes ved mig.
你卻把我浸在泥坑內，甚至我的衣服都憎惡我。
32 Thi han er ikke en Mand som jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde møde med hinanden for Dommen.
因為他不像我是個人，使我能答覆他，或讓我們同去聽審。
33 Der er ingen, som kan skille Trætten ad imellem os, og som kan lægge sin Haand paa os begge.
在我們中間沒有仲裁，可按手在我們兩造之間。
34 Han borttage sit Ris fra mig, og hans Rædsel forfærde mig ikke!
但願他的棍杖遠離我，他的威嚴不要恐嚇我，
35 Da vilde jeg tale og ikke frygte for ham; thi jeg er ikke af den Slags, det ved jeg med mig selv.
我好能講話而不害怕；但是如今我並非如此。

< Job 9 >