Job 9
1 Men Job svarede og sagde:
Hichun job in asieikit in:
2 Sandelig, jeg ved, at det er saaledes; og hvorledes skulde et Menneske være retfærdigt for Gud?
Henge, keiman alhangpin hiche hi adih e ti kahei. Ahinlah Pathen mitmua mihem khat chu themmona neilou ahitai tia kiphong doh thei ding ham?
3 Om det har Lyst til at trætte med ham, kan det ikke svare ham til et af tusinde.
Mikhat touvin Pathen chu kiheh pi ding nom taleh ama chu khatveija sang khat vei kidonbut jou thei ding hinam?
4 Han er viis af Hjerte og stærk af Kraft; hvo forhærdede sig imod ham og havde Fred?
Ijeh inem itile Pathen chu ha chih a chinga, chule thahattah ahi. Koipen in ama chu aphin doh a anel jou ding ham?
5 han, som flytter Bjergene, inden de mærke til det, han, som omkaster dem i sin Vrede;
Aman hetsahna masat beijin molsang ho achon mang jin, alunghan teng leh aleh khup jin ahi.
6 han, som bevæger Jorden fra dens Sted, og dens Piller bæve;
Aman aumna munna konin leiset ahot ling jin chule abul akithing ji'e.
7 han, som taler til Solen, og den gaar ikke op, og som sætter Segl for Stjernerne;
Aman thu apeh a ahile, nisa soh tapontin chule lha jong vah taponte.
8 han er ene den, som udbreder Himmelen, og som træder paa Havets Bølger;
Vanho jong aman achanga apha jal'a chule twikhanglen kinong jong gamgi asem peh ji ahi.
9 han, som gjorde Bjørnen, Orion, og Syvstjernen og Stjernekamrene imod Syden;
Ahsi somleng, Bombiel leh juhei suhtum, vantham jol lhanglang kaija ahsi ho jouse abonna aman asem ahi.
10 han, som gør store Ting, saa de ikke staa til at ransage, og underlige Ting, saa der ikke er Tal derpaa!
Aman hetphah hoi hilou thil oupe tah tah ho asem in, sim senglou thil kidang aboldoh e.
11 Se, han gaar forbi mig, og jeg ser ham ikke, og han farer frem, og jeg mærker ham ikke.
Ahivangin, ahung naiji teng, kamu theipon, ache teng jongle ache kamu deh poi.
12 Se, han griber, hvo kan faa ham til at give igen? hvo vil sige til ham: Hvad gør du?
Mikhat chu ahinna alah peh a ahileh kon a suhtang thei ding ham? Ipi bolla nahim tin adong ngam dem?
13 Gud kalder ikke sin Vrede tilbage; de, som ville hjælpe den hovmodige, maatte bøje sig under ham.
Chutia chu Pathen in alung hanna chu atuhtang lou hileh twikhanglen'a ganhing tamtah tah ho jong akeng tonoija achilngim ding ahi.
14 Langt mindre skulde jeg kunne svare ham, vælge mine Ord over for ham.
Hijeh a chu kei koi kahija, Pathen chu donbut dia kagot ding ham? Ahilouleh kaki nelpi jeng ding ham?
15 Thi om jeg end var retfærdig, kunde jeg ikke svare; jeg maatte bede om Naade hos min Dommer.
Keima ana dih kha jeng jongleng kihonna ding kanei lou ding ahi. Eihepi nadinga bou katao thei ding ahi.
16 Om jeg end kaldte, og han svarede mig, da kunde jeg dog ikke tro, at han vilde bøje Øren til min Røst.
Chule keiman ama chu kouving lang, chule aman eihou nama jongleh aman kathusei angai ding kaging chapoi.
17 Thi han vilde sønderknuse mig med en Storm og gøre mig mange Saar uden Aarsag.
Ajeh chu aman huipi gopi a eino khuma chule ajeh beija tang louhella eisuh nat ding ahi.
18 Han vilde ikke tilstede mig at drage min Aande, men mætte mig med Bitterheder.
Aman ei haijom sah theipon ahinlah gentheina khaveng vungin eisun dim khume.
19 Kom det an paa den stærkes Kraft, siger han: „Se her!‟ og kom det an paa Ret: „Hvo stævner mig?‟
Thahat sanna no ding hijeng jong leh, ama chu thahattah ahin thudih'a tanding kiti jongleh koipen in ama chu thutanna munna dinga akou ngam ding ham?
20 Var jeg end retfærdig, saa skulde dog min Mund dømme mig at have Uret; var jeg end skyldfri, da skulde han dog forvende min Sag.
Keima hijeng jong leng, keima kamtah in themmo eichansah ding ahibouve, themmona neilou hijong leng chonse a eiki sim nalai ding ahi.
21 Jeg er skyldfri, men jeg kender ikke mig selv; jeg foragter mit Liv.
Keima nolna bei kahi, ahinla hichun keija dingin kikhelna eibolpeh deh pon, kahinna jong kadei tapoi.
22 Det kommer ud paa eet! Derfor sagde jeg: Han udrydder den uskyldige med den skyldige.
Nolna bei mi hihen michonse hijong leng Pathen dingin abonchan akibang cheh in hijeh a chu themmona neilou le michonse ania asuhmang cheh ahi, kati.
23 Dræber Svøben hastelig, da spotter han de uskyldiges Prøvelse.
Vangsetnan ahin lhun khuma nolna bei mi thina chu aman anuisat bepme.
24 Et Land bliver givet i en ugudeligs Haand; han tilhyller dets Dommers Ansigt; gør han det ikke, hvo gør det da?
Leiset pumpi hi migiloute khutna um ahin, chule Pathen in thutanho mit asuh chotji ahi. Ama bol ahiloule koibol ba hiding ham?
25 Og mine Dage have været lettere end en Løber; de flyede bort, de have ikke set det gode.
Milhai hat pa sangin kahinkho achegang jon kipana mukhalou hellin aleng mang jitai.
26 De ere fremfarne som ilende Skibe, som en Ørn, der flyver efter Spise.
Pumpenga kisem kong bangin akitol mang jitai, muvanlai aneh ding kimat dinga gangtah a hung lenglha abange.
27 Naar jeg siger: Jeg vil glemme min Klage, jeg vil lade mit Ansigts sorrigfulde Mine fare og vederkvæge mig,
Keiman kakiphin naho sumil ingting, kalung gimna maiso pailhang ting, chule thanom tah in um inge tia kaki gelji vang'in,
28 da maa jeg frygte for alle mine Smerter; jeg ved, at du lader mig ikke være uskyldig.
Kanat thoh genthei naho hi nasatah a kichatna leh lunggimna kaneije, ajeh chu O Pathen, nolna beija neimu lou ding kahei.
29 Jeg skal jo være skyldig! hvorfor skulde jeg da forgæves gøre mig Møje?
Ipi iti henlang hijong leh themmo hange eikimu ding ahileh ipi phachom dinga ei kibol gim gim ham?
30 Om jeg end toede mig med Snevand og rensede mine Hænder med Sæbe,
Kei le kei sabon in kisil ngim jeng jong leng chang-al in kakhut sop theng jong leng,
31 da vilde du dog dyppe mig ned i Pølen, saa mine Klæder vilde væmmes ved mig.
Nangin bon lhoh umna kotong sunga nei sonlut in natin chule keima vonnen hon jong eideimo diu ahi.
32 Thi han er ikke en Mand som jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde møde med hinanden for Dommen.
Pathen chu kei banga thibai hilou ahin, hijeh chun ama to kakinel theipoi, ahilou jongle thutanna munna kapuilut theipoi.
33 Der er ingen, som kan skille Trætten ad imellem os, og som kan lægge sin Haand paa os begge.
Keini eisucham theilhon khat anaum hihen lang, mikhat touvin thakhatna eipui khom thei lhon hihen,
34 Han borttage sit Ris fra mig, og hans Rædsel forfærde mig ikke!
Misuchampa chun Pathen chun eijep a asuhtang thei hileh ama bolgenthei kichatna chu kanei lou ding ahi.
35 Da vilde jeg tale og ikke frygte for ham; thi jeg er ikke af den Slags, det ved jeg med mig selv.
Chutileh kichatna beihel a ama koma thu kasei thei ding ahin, ahinlah keiman keima thahat in hichu kabol theipoi.
