Job 8
1 Da svarede Bildad, Sukiten, og sagde:
Ipapo Bhiridhadhi muShuhi akapindura akati:
2 Hvor længe vil du tale disse Ting, og hvor længe skal din Munds Taler være et mægtigt Vejr?
“Uchasvika riini uchitaura zvinhu zvakadai? Mashoko ako imhepo inovhuvhuta.
3 Mon Gud skulde forvende Retten, og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?
Ko, Mwari angaminamisa zvakarurama here? Ko, iye Wamasimba Ose angaminamisa kururama here?
4 Dersom dine Sønner have syndet imod ham, da har han givet dem hen i deres Overtrædelsers Vold.
Vana vako pavakamutadzira, akaita kuti varangirwe chivi chavo.
5 Men vil du søge hen til Gud og bede den Almægtige om Naade,
Asi kana ukatarisa kuna Mwari uye ukademba kuna Wamasimba Ose,
6 og er du ren og oprigtig, da skal han vaage over dig og gøre, at din Retfærdigheds Bolig skal have Fred.
kana uri wakachena uye wakarurama, kunyange izvozvi achasimuka kuti akurwire, agokudzoserazve panzvimbo yako chaiyo.
7 Og var dit første lidet, saa skal dit sidste blive saare stort.
Kunyange mavambo ako akanga ari epasi pasi, ramangwana rako richava rokubudirira.
8 Thi, kære, spørg den henfarne Slægt og agt paa det, som deres Fædre have udgrundet;
“Bvunza marudzi akare ugocherechedza zvakadzidzwa namadzibaba avo,
9 — thi vi ere fra i Gaar og vide intet; thi en Skygge ere vore Dage paa Jorden; —
nokuti isu takaberekwa zuro uye hatina chatinoziva, uye mazuva edu panyika akangoita somumvuri.
10 skulle de ikke belære dig, ja sige dig det, og fremføre Ord ud af deres Hjerte?
Ko, havangakudzidzisi uye vagokuudza here? Ko, havangakuvigiri mashoko anobva pakunzwisisa kwavo here?
11 Kan et Siv opvokse uden af Sump? kan Enggræs gro op uden Vand?
Ko, nhokwe dzingamera pasina nhope here? Ko, tsanga dzingararama pasina mvura here?
12 Endnu staar det i sin Grøde, det rykkes ikke op; men før alt andet Græs borttørres det.
Dzichiri kumera uye dzisati dzatemwa, dzinokurumidza kuoma kupinda uswa.
13 Saa ere alle deres Veje, som glemme Gud; og den vanhelliges Haab slaar fejl.
Ndizvo zvakaita magumo avose vanokanganwa Mwari; saizvozvo tariro yavasina Mwari inoparara.
14 Thi hans Haab skal briste, og hans Tillid er som en Spindelvæv.
Zvaanovimba nazvo hazvina kusimba, zvaanovimba nazvo mambure edandemutande.
15 Han forlader sig fast paa sit Hus, men det skal ikke blive staaende; han holder sig til det, men det skal ikke staa fast.
Anosendamira padandemutande rake, asi rinobvaruka; anobatirira pariri, asi harimiri.
16 Han skyder frodigt op for Solen; og hans unge Skud brede sig ud over hans Have.
Akafanana nomuti wakanyatsodiridzwa pamushana, unotandavadza mabukira awo pamusoro pebindu;
17 Hans Rødder gro i hverandre om Stendyngen; han skuer op imod Stenhuset.
unomonera midzi yawo pamurwi wamatombo, uye unotsvaka nzvimbo pakati pamatombo.
18 Men oprykkes han fra sit Sted, da skal dette fornægte ham og sige: Jeg har ikke set dig.
Asi kana ukatsemuka ukadzurwa kubva panzvimbo yawo, nzvimbo iyo ichauramba igoti, ‘Handina kumbokuona.’
19 Se, det er Glæden af hans Vej, og en anden vokser frem af Støvet.
Zvirokwazvo upenyu hwawo, hunooma, uye mimwe miti inomera ichibuda muvhu.
20 Se, Gud forkaster ikke den retsindige og holder ikke fast ved de ondes Haand.
“Zvirokwazvo Mwari haarambi munhu asina mhaka uye haasimbisi maoko avaiti vezvakaipa.
21 Endnu skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Frydeskrig.
Achazadza muromo wako nokuseka uye miromo yako nokupururudza.
22 De, som hade dig, skulle klædes med Skam, og de ugudeliges Telt skal ikke mere findes.
Vavengi vako vachashongedzwa kunyadziswa, uye matende avakaipa haachazovapozve.”
