Job 8
1 Da svarede Bildad, Sukiten, og sagde:
Bildaad Shuhaahichi akkana jedhee deebise:
2 Hvor længe vil du tale disse Ting, og hvor længe skal din Munds Taler være et mægtigt Vejr?
“Ati hamma yoomiitti waan akkasii dubbatta? Dubbiin kee bubbee jabaa dha.
3 Mon Gud skulde forvende Retten, og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?
Waaqni murtii qajeelaa jalʼisaa ree? Waaqni Waan Hunda Dandaʼu waan qajeelaa jalʼisaa?
4 Dersom dine Sønner have syndet imod ham, da har han givet dem hen i deres Overtrædelsers Vold.
Yommuu ijoolleen kee cubbuu isatti hojjetanitti, inni adabbii cubbuu isaaniitti dabarsee isaan kenne.
5 Men vil du søge hen til Gud og bede den Almægtige om Naade,
Ati garuu yoo Waaqa barbaadatte, Waaqa Waan Hunda Dandaʼu yoo waammatte,
6 og er du ren og oprigtig, da skal han vaage over dig og gøre, at din Retfærdigheds Bolig skal have Fred.
yoo ati qulqulluu fi qajeelaa taate, inni waaʼee keetiif ammuma kaʼa; jireenya qajeelummaa kees siif deebisa.
7 Og var dit første lidet, saa skal dit sidste blive saare stort.
Jalqabni kee xinnaa taʼu illee, dhumni kee baayʼee guddaa taʼa.
8 Thi, kære, spørg den henfarne Slægt og agt paa det, som deres Fædre have udgrundet;
“Dhaloota darbe gaafadhu; waan abbootiin isaanii qoratanii bira gaʼanis hubadhu;
9 — thi vi ere fra i Gaar og vide intet; thi en Skygge ere vore Dage paa Jorden; —
nu waan kaleessa dhalanneef waa tokko illee hin beeknuutii; baroonni keenyas lafa irratti akkuma gaaddidduu ti.
10 skulle de ikke belære dig, ja sige dig det, og fremføre Ord ud af deres Hjerte?
Isaan si hin barsiisanii? Sittis hin himanii? Dubbii garaa isaanii keessa jirus hin dubbatanii?
11 Kan et Siv opvokse uden af Sump? kan Enggræs gro op uden Vand?
Dhallaadduun lafa caffee hin taʼinitti guddataa? Shambaqqoonis bishaan malee lalisaa?
12 Endnu staar det i sin Grøde, det rykkes ikke op; men før alt andet Græs borttørres det.
Isaan utuma guddachaa jiranuu, utuu hin muramin, biqiltuuwwan kaan dura dafanii gogu.
13 Saa ere alle deres Veje, som glemme Gud; og den vanhelliges Haab slaar fejl.
Dhumni warra Waaqa irraanfataniis akkasuma taʼa; abdiin warra Waaqa hin beeknees ni bada.
14 Thi hans Haab skal briste, og hans Tillid er som en Spindelvæv.
Abdiin isaa akkuma salphaatti cita; ofitti amanachuun isaas manʼee sariitii ti.
15 Han forlader sig fast paa sit Hus, men det skal ikke blive staaende; han holder sig til det, men det skal ikke staa fast.
Inni manʼee isaatti irkata; manʼeen sun garuu hin dhaabatu; itti maxxanas; manʼeen sun garuu dandaʼee isa hin baatu.
16 Han skyder frodigt op for Solen; og hans unge Skud brede sig ud over hans Have.
Inni akka biqiltuu aduu keessatti bishaan obaafamee lalisuutti, dameewwan isaa lafa biqiltuu irra diriirfatuu ti.
17 Hans Rødder gro i hverandre om Stendyngen; han skuer op imod Stenhuset.
Hidda isaa tuullaa dhagaatti marata; kattaa gidduus iddoo jiraatu ni barbaaddata.
18 Men oprykkes han fra sit Sted, da skal dette fornægte ham og sige: Jeg har ikke set dig.
Yommuu inni iddoo isaatii badutti garuu, iddoon sun, ‘Ani si argee hin beeku’ jedhee isa gana.
19 Se, det er Glæden af hans Vej, og en anden vokser frem af Støvet.
Kunis dhuma jireenya isaa ti; biqiltuuwwan biraas lafaa ni biqilu.
20 Se, Gud forkaster ikke den retsindige og holder ikke fast ved de ondes Haand.
“Waaqni nama hirʼina hin qabne hin gatu; yookaan harka jalʼootaa hin jabeessu.
21 Endnu skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Frydeskrig.
Inni afaan kee kolfaan, arraba kee immoo ililleedhaan ni guuta.
22 De, som hade dig, skulle klædes med Skam, og de ugudeliges Telt skal ikke mere findes.
Warri si jibban salphina uffatu. Dunkaanni jalʼootaas siʼachi hin jiraatu.”
