Job 8
1 Da svarede Bildad, Sukiten, og sagde:
Na Bildad el fahk,
2 Hvor længe vil du tale disse Ting, og hvor længe skal din Munds Taler være et mægtigt Vejr?
“Safla sramsram in eng tuhtuh lom an?
3 Mon Gud skulde forvende Retten, og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?
God El tia wi kifasla nununku suwohs lal uh; El tia ku in tia oru ma pwaye.
4 Dersom dine Sønner have syndet imod ham, da har han givet dem hen i deres Overtrædelsers Vold.
Sahp oasr ma koluk tulik nutum ah tuh oru lain God. Pwanang El sang kaiyuk fal nu selos.
5 Men vil du søge hen til Gud og bede den Almægtige om Naade,
Inge wona kom in forla ac siyuk sin God Kulana Elan kasrekom;
6 og er du ren og oprigtig, da skal han vaage over dig og gøre, at din Retfærdigheds Bolig skal have Fred.
Fin pwaye lah kom suwohs ac nasnas na, Na God El ac kasrekom. Ac folokonot mwet in lohm sum ac mwe kasrup lom nukewa tuh in mwe srui nu sum.
7 Og var dit første lidet, saa skal dit sidste blive saare stort.
Mwe kasrup nukewa ma El eisla liki kom Ac tia apkuran nu ke ma El ac sifilpa folokonot nu sum.
8 Thi, kære, spørg den henfarne Slægt og agt paa det, som deres Fædre have udgrundet;
“Srike liye luman lalmwetmet in pacl meet ah; Ac nunku ke ma pwaye su mwet lasr meet ah elos etala.
9 — thi vi ere fra i Gaar og vide intet; thi en Skygge ere vore Dage paa Jorden; —
Moul lasr uh fototo, ac wanginna ma kut etu; Kut ac wanginla oana ke lul uh sa na in wanginla.
10 skulle de ikke belære dig, ja sige dig det, og fremføre Ord ud af deres Hjerte?
A lela mwet matu lalmwetmet lasr meet ah in luti kom; Porongo ma elos fahk uh:
11 Kan et Siv opvokse uden af Sump? kan Enggræs gro op uden Vand?
“Loa uh tia ku in kapak yen wangin kof we; Tia ku in koneyukyak sayen acn furarrar uh.
12 Endnu staar det i sin Grøde, det rykkes ikke op; men før alt andet Græs borttørres det.
Fin wanginla kof, na loa uh pa ac uli emeet, Ke srakna mangosr ac soenna fal in orekmakinyuk.
13 Saa ere alle deres Veje, som glemme Gud; og den vanhelliges Haab slaar fejl.
Mwet ma forla liki God uh elos oana loa inge; Finsrak lalos uh ac wanginla ke pacl se na ma elos mulkunla God.
14 Thi hans Haab skal briste, og hans Tillid er som en Spindelvæv.
Elos sulela ahng lun pwepenu uh tuh in nien wikla lalos.
15 Han forlader sig fast paa sit Hus, men det skal ikke blive staaende; han holder sig til det, men det skal ikke staa fast.
Ku elos fin fungyang ke sie ang inge, ya ac ku in tapkulosyak? Ac elos fin sruok soko koa ke ang inge, ya ac ku in kasrelos tuyak?
16 Han skyder frodigt op for Solen; og hans unge Skud brede sig ud over hans Have.
“Mwet koluk uh elos furarak in ima uh, Oana pulah su furarak ye faht uh.
17 Hans Rødder gro i hverandre om Stendyngen; han skuer op imod Stenhuset.
Okah kaclos uh ac punla eot uh, Ac sruokani ku eot nukewa.
18 Men oprykkes han fra sit Sted, da skal dette fornægte ham og sige: Jeg har ikke set dig.
Na fin fifyak elos, Ac wangin inkelos yen elos tuh oan we meet.
19 Se, det er Glæden af hans Vej, og en anden vokser frem af Støvet.
Aok, pwana inge luman engan lun mwet koluk uh; Oasr pac mwet saya ac sifil tuku ac aolulosla.
20 Se, Gud forkaster ikke den retsindige og holder ikke fast ved de ondes Haand.
“Tusruktu God El tia ku in ngetla liki mwet su inse pwaye nu sel, Ac El tia ku in kasru mwet koluk uh.
21 Endnu skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Frydeskrig.
El ac fah lela kom in sifilpa israsr ac sasa,
22 De, som hade dig, skulle klædes med Skam, og de ugudeliges Telt skal ikke mere findes.
Tusruktu El ac fah aklusrongtenye mwet su srungakom, Ac lohm sin mwet koluk uh ac fah wanginla.”
