Job 8
1 Da svarede Bildad, Sukiten, og sagde:
時にシュヒ人ビルダデ答へて曰く
2 Hvor længe vil du tale disse Ting, og hvor længe skal din Munds Taler være et mægtigt Vejr?
何時まで汝かかる事を言や 何時まで汝の口の言語を大風のごとくにするや
3 Mon Gud skulde forvende Retten, og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?
神あに審判を曲たまはんや 全能者あに公義を曲たまはんや
4 Dersom dine Sønner have syndet imod ham, da har han givet dem hen i deres Overtrædelsers Vold.
汝の子等かれに罪を獲たるにや之をその愆の手に付したまへり
5 Men vil du søge hen til Gud og bede den Almægtige om Naade,
汝もし神に求め 全能者に祈り
6 og er du ren og oprigtig, da skal han vaage over dig og gøre, at din Retfærdigheds Bolig skal have Fred.
清くかつ正しうしてあらば必ず今汝を顧み汝の義き家を榮えしめたまはん
7 Og var dit første lidet, saa skal dit sidste blive saare stort.
然らば汝の始は微小くあるとも汝の終は甚だ大ならん
8 Thi, kære, spørg den henfarne Slægt og agt paa det, som deres Fædre have udgrundet;
請ふ汝過にし代の人に問へ 彼らの父祖の尋究めしところの事を學べ
9 — thi vi ere fra i Gaar og vide intet; thi en Skygge ere vore Dage paa Jorden; —
(我らは昨日より有しのみにて何をも知ず 我らが世にある日は影のごとし)
10 skulle de ikke belære dig, ja sige dig det, og fremføre Ord ud af deres Hjerte?
彼等なんぢを教へ汝を諭し 言をその心より出さざらんや
11 Kan et Siv opvokse uden af Sump? kan Enggræs gro op uden Vand?
葦あに泥なくして長んや 萩あに水なくしてそだたんや
12 Endnu staar det i sin Grøde, det rykkes ikke op; men før alt andet Græs borttørres det.
是はその青くして未だ刈ざる時にも他の一切の草よりは早く槁る
13 Saa ere alle deres Veje, som glemme Gud; og den vanhelliges Haab slaar fejl.
神を忘るる者の道は凡て是のごとく 悖る者の望は空しくなる
14 Thi hans Haab skal briste, og hans Tillid er som en Spindelvæv.
その恃む所は絶れ その倚ところは蜘蛛網のごとし
15 Han forlader sig fast paa sit Hus, men det skal ikke blive staaende; han holder sig til det, men det skal ikke staa fast.
その家に倚かからんとすれば家立ず 之に堅くとりすがるも保たじ
16 Han skyder frodigt op for Solen; og hans unge Skud brede sig ud over hans Have.
彼日の前に青緑を呈はし その枝を園に蔓延らせ
17 Hans Rødder gro i hverandre om Stendyngen; han skuer op imod Stenhuset.
その根を石堆に盤みて石の屋を眺むれども
18 Men oprykkes han fra sit Sted, da skal dette fornægte ham og sige: Jeg har ikke set dig.
若その處より取のぞかれなばその處これを認めずして我は汝を見たる事なしと言ん
19 Se, det er Glæden af hans Vej, og en anden vokser frem af Støvet.
視よその道の喜樂是のごとし 而してまた他の者地より生いでん
20 Se, Gud forkaster ikke den retsindige og holder ikke fast ved de ondes Haand.
それ神は完全人を棄たまはず また惡き者の手を執りたまはず
21 Endnu skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Frydeskrig.
遂に哂笑をもて汝の口に充し歡喜を汝の唇に置たまはん
22 De, som hade dig, skulle klædes med Skam, og de ugudeliges Telt skal ikke mere findes.
汝を惡む者は羞恥を着せられ 惡き者の住所は無なるべし
