Job 8
1 Da svarede Bildad, Sukiten, og sagde:
Mais, répondant, Baldad, le Suhite, dit:
2 Hvor længe vil du tale disse Ting, og hvor længe skal din Munds Taler være et mægtigt Vejr?
Jusques à quand diras-tu de telles choses, et les paroles de ta bouche seront-elles comme un vent qui souffle de tout côté?
3 Mon Gud skulde forvende Retten, og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?
Est-ce que Dieu pervertit le jugement, ou le Tout-Puissant subvertit-il la justice?
4 Dersom dine Sønner have syndet imod ham, da har han givet dem hen i deres Overtrædelsers Vold.
Quand même tes enfants auraient péché contre lui, et qu’il les aurait abandonnés à la main de leur iniquité,
5 Men vil du søge hen til Gud og bede den Almægtige om Naade,
Si toi cependant tu te lèves au point du jour pour aller vers Dieu, et que tu pries le Tout-Puissant;
6 og er du ren og oprigtig, da skal han vaage over dig og gøre, at din Retfærdigheds Bolig skal have Fred.
Si tu marches pur et droit, aussitôt il s’éveillera pour toi, et il donnera la paix à la demeure de ta justice;
7 Og var dit første lidet, saa skal dit sidste blive saare stort.
Tellement que, si tes premiers biens ont été peu de chose, tes derniers seront extrêmement augmentés.
8 Thi, kære, spørg den henfarne Slægt og agt paa det, som deres Fædre have udgrundet;
Interroge, en effet, la génération passée, et consulte avec soin la mémoire des pères;
9 — thi vi ere fra i Gaar og vide intet; thi en Skygge ere vore Dage paa Jorden; —
(Car nous sommes d’hier, et nous ignorons que nos jours sur la terre sont comme une ombre.)
10 skulle de ikke belære dig, ja sige dig det, og fremføre Ord ud af deres Hjerte?
Et eux-mêmes t’instruiront; ils te parleront, et c’est de leur cœur qu’ils tireront leurs paroles
11 Kan et Siv opvokse uden af Sump? kan Enggræs gro op uden Vand?
Est-ce que le jonc peut verdir sans humidité, ou le carex croître sans eau?
12 Endnu staar det i sin Grøde, det rykkes ikke op; men før alt andet Græs borttørres det.
Lorsqu’il est encore en fleur, et qu’il n’a pas été cueilli par une main, il sèche avant toutes les herbes.
13 Saa ere alle deres Veje, som glemme Gud; og den vanhelliges Haab slaar fejl.
Ainsi sont les voies de tous ceux qui oublient Dieu, et ainsi périra l’espoir de l’impie.
14 Thi hans Haab skal briste, og hans Tillid er som en Spindelvæv.
Sa folie ne lui plaira pas, et sa confiance est comme la maison de l’araignée,
15 Han forlader sig fast paa sit Hus, men det skal ikke blive staaende; han holder sig til det, men det skal ikke staa fast.
Il s’appuiera sur sa maison, et elle ne tiendra pas debout; il l’étayera, et elle ne subsistera pas.
16 Han skyder frodigt op for Solen; og hans unge Skud brede sig ud over hans Have.
Il paraît humide avant que vienne le soleil, et à son lever, son germe sortira de terre.
17 Hans Rødder gro i hverandre om Stendyngen; han skuer op imod Stenhuset.
Ses racines se multiplieront sur un tas de pierres, et il s’arrêtera parmi des cailloux.
18 Men oprykkes han fra sit Sted, da skal dette fornægte ham og sige: Jeg har ikke set dig.
Si on l’arrache de sa place, elle le reniera et dira: Je ne te connais pas.
19 Se, det er Glæden af hans Vej, og en anden vokser frem af Støvet.
C’est là, en effet, la joie de sa voie, que d’autres germent ensuite de la terre.
20 Se, Gud forkaster ikke den retsindige og holder ikke fast ved de ondes Haand.
Dieu ne rejette pas un homme simple, et il ne tendra pas la main à des méchants,
21 Endnu skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Frydeskrig.
Jusqu’à ce qu’un sourire remplisse ta bouche et un cri de joie tes lèvres.
22 De, som hade dig, skulle klædes med Skam, og de ugudeliges Telt skal ikke mere findes.
Ceux qui te haïssent seront couverts de confusion, et le tabernacle des impies ne subsistera pas.
