Job 8
1 Da svarede Bildad, Sukiten, og sagde:
Et Bildad de Such prit la parole et dit:
2 Hvor længe vil du tale disse Ting, og hvor længe skal din Munds Taler være et mægtigt Vejr?
Jusques à quand tiendras-tu ces discours? Les paroles de ta bouche ont la violence de l'ouragan.
3 Mon Gud skulde forvende Retten, og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?
Dieu fera-t-Il plier la loi, et le Tout-puissant, plier la justice?
4 Dersom dine Sønner have syndet imod ham, da har han givet dem hen i deres Overtrædelsers Vold.
Si tes fils ont péché contre Lui, Il les a mis à la merci de leur crime.
5 Men vil du søge hen til Gud og bede den Almægtige om Naade,
Mais si tu veux chercher Dieu, et du Tout-puissant implorer la clémence,
6 og er du ren og oprigtig, da skal han vaage over dig og gøre, at din Retfærdigheds Bolig skal have Fred.
si tu es pur et droit, oh! alors Il veillera sur toi, et donnera le bonheur à la maison d'un juste,
7 Og var dit første lidet, saa skal dit sidste blive saare stort.
et tes commencements auront été petits, tant ton avenir aura de grandeur.
8 Thi, kære, spørg den henfarne Slægt og agt paa det, som deres Fædre have udgrundet;
Interroge en effet l'âge qui précède, et fais attention aux recherches de ses pères:
9 — thi vi ere fra i Gaar og vide intet; thi en Skygge ere vore Dage paa Jorden; —
(car nous sommes d'hier, et nous ne savons pas, car nos jours sont une ombre sur la terre).
10 skulle de ikke belære dig, ja sige dig det, og fremføre Ord ud af deres Hjerte?
Ne t'instruiront-ils pas? ne te diront-ils pas, et de leur cœur ces mots ne sortiront-ils pas?
11 Kan et Siv opvokse uden af Sump? kan Enggræs gro op uden Vand?
Le papyrus grandit-il où il n'y a pas de marais? le roseau prospère-t-il où il n'y a pas d'eau?
12 Endnu staar det i sin Grøde, det rykkes ikke op; men før alt andet Græs borttørres det.
il en est encore à son premier jet, on ne le fauche pas, cependant il sèche avant toutes les herbes.
13 Saa ere alle deres Veje, som glemme Gud; og den vanhelliges Haab slaar fejl.
Tel est le chemin de quiconque oublie Dieu, et l'espoir de l'impie s'évanouit,
14 Thi hans Haab skal briste, og hans Tillid er som en Spindelvæv.
son assurance est brisée, en une toile d'araignée il met sa confiance;
15 Han forlader sig fast paa sit Hus, men det skal ikke blive staaende; han holder sig til det, men det skal ikke staa fast.
il s'appuie sur sa maison, et elle ne tient pas, il s'y cramponne, et elle ne reste pas debout.
16 Han skyder frodigt op for Solen; og hans unge Skud brede sig ud over hans Have.
Il est plein de sève aux rayons mêmes du soleil, et ses jets s'étendent au delà de son enclos,
17 Hans Rødder gro i hverandre om Stendyngen; han skuer op imod Stenhuset.
dans des monceaux de cailloux ses racines s'insinuent, il affronte un sol pierreux;
18 Men oprykkes han fra sit Sted, da skal dette fornægte ham og sige: Jeg har ikke set dig.
qu'on l'arrache de sa place, elle le renie: « Je ne t'ai jamais vu! »
19 Se, det er Glæden af hans Vej, og en anden vokser frem af Støvet.
Telles sont les délices de ses voies, et de la poussière il en croîtra d'autres.
20 Se, Gud forkaster ikke den retsindige og holder ikke fast ved de ondes Haand.
Voici, Dieu ne rejette pas l'innocent, mais Il ne prend point les pécheurs par la main:
21 Endnu skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Frydeskrig.
si bien qu'il remplira ta bouche d'allégresse, et tes lèvres, de jubilation.
22 De, som hade dig, skulle klædes med Skam, og de ugudeliges Telt skal ikke mere findes.
Ceux qui te haïssent, seront couverts de honte, et la tente des impies cessera d'être,
