< Job 8 >
1 Da svarede Bildad, Sukiten, og sagde:
Et Baldad de Sauchée répondant dit:
2 Hvor længe vil du tale disse Ting, og hvor længe skal din Munds Taler være et mægtigt Vejr?
Jusqu'à quand parleras-tu de la sorte? Quel esprit verbeux s'exprime par ta bouche?
3 Mon Gud skulde forvende Retten, og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?
Dieu est-il un juge prévaricateur? Le créateur de toutes choses torture-t- il l'équité?
4 Dersom dine Sønner have syndet imod ham, da har han givet dem hen i deres Overtrædelsers Vold.
Si tes fils ont péché devant lui, il leur a, de sa main, fait expier leurs fautes.
5 Men vil du søge hen til Gud og bede den Almægtige om Naade,
Commence donc dès l'aurore à prier le Seigneur tout-puissant.
6 og er du ren og oprigtig, da skal han vaage over dig og gøre, at din Retfærdigheds Bolig skal have Fred.
Si tu es pur et sincère, il t'exaucera et il te traitera selon sa justice.
7 Og var dit første lidet, saa skal dit sidste blive saare stort.
Ce que tu possédais d'abord te semblera médiocre; ce que tu posséderas finalement sera inexprimable.
8 Thi, kære, spørg den henfarne Slægt og agt paa det, som deres Fædre have udgrundet;
Remonte jusqu'à la première génération; suit à la trace les générations de nos pères.
9 — thi vi ere fra i Gaar og vide intet; thi en Skygge ere vore Dage paa Jorden; —
Car nous sommes d'hier et nous ne savons rien; notre vie sur la terre est une ombre.
10 skulle de ikke belære dig, ja sige dig det, og fremføre Ord ud af deres Hjerte?
N'est-ce donc pas à nos pères de t'instruire, de t'éclairer, et de tirer de leur cœur les paroles que je vais dire?
11 Kan et Siv opvokse uden af Sump? kan Enggræs gro op uden Vand?
Le papyrus croît-il sans eau? L'herbe des prairies pousse-t-elle si elle n'est pas arrosée?
12 Endnu staar det i sin Grøde, det rykkes ikke op; men før alt andet Græs borttørres det.
La fauche-t-on quand elle est encore près de la racine? Et la plante que rien n'abreuve ne dessèche-t-elle pas?
13 Saa ere alle deres Veje, som glemme Gud; og den vanhelliges Haab slaar fejl.
Ainsi finissent ceux que le Seigneur oublie, car l'espérance de l'impie est vaine.
14 Thi hans Haab skal briste, og hans Tillid er som en Spindelvæv.
Sa maison sera déserte; sa tente disparaîtra comme une toile d'araignée.
15 Han forlader sig fast paa sit Hus, men det skal ikke blive staaende; han holder sig til det, men det skal ikke staa fast.
Il aura beau l'étayer, elle ne sera pas solide; dès qu'il en sera enlevé, elle s'écroulera.
16 Han skyder frodigt op for Solen; og hans unge Skud brede sig ud over hans Have.
Il y a de l'humidité sous le soleil, une tige sort de la moisissure qu'elle engendre.
17 Hans Rødder gro i hverandre om Stendyngen; han skuer op imod Stenhuset.
Elle s'élève sur un tas de pierres; elle subsiste au milieu des cailloux.
18 Men oprykkes han fra sit Sted, da skal dette fornægte ham og sige: Jeg har ikke set dig.
Et s'ils viennent à la dévorer, le lieu même se prêtera à nier son existence. N'as-tu pas vu pareille chose?
19 Se, det er Glæden af hans Vej, og en anden vokser frem af Støvet.
N'est-ce pas comme cette tige que succombe l'impie? Une autre plante hors de terre germera.
20 Se, Gud forkaster ikke den retsindige og holder ikke fast ved de ondes Haand.
Jamais le Seigneur ne rejettera l'innocence; il n'acceptera pas les dons des pervers.
21 Endnu skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Frydeskrig.
Il mettra le sourire sur les lèvres des hommes sincères, et leur bouche sera pleine de ses louanges.
22 De, som hade dig, skulle klædes med Skam, og de ugudeliges Telt skal ikke mere findes.
Leurs ennemis seront couverts de honte; et il n'y aura pas de vie heureuse pour les méchants.