Job 8
1 Da svarede Bildad, Sukiten, og sagde:
Bildad de Chouha prit la parole et dit:
2 Hvor længe vil du tale disse Ting, og hvor længe skal din Munds Taler være et mægtigt Vejr?
Combien de temps encore tiendras-tu ces discours, et les paroles de ta bouche seront-elles comme un vent impétueux?
3 Mon Gud skulde forvende Retten, og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?
Dieu fait-il fléchir le bon droit? Le Tout-Puissant fausse-t-il la justice?
4 Dersom dine Sønner have syndet imod ham, da har han givet dem hen i deres Overtrædelsers Vold.
Si tes fils lui ont manqué, il les aura laissés succomber sous 'le poids de leur faute.
5 Men vil du søge hen til Gud og bede den Almægtige om Naade,
Mais si toi, tu te mets à la recherche de Dieu, si tu te tournes en suppliant vers le Tout-Puissant,
6 og er du ren og oprigtig, da skal han vaage over dig og gøre, at din Retfærdigheds Bolig skal have Fred.
si tu es innocent et droit, ah! certes, sa bonté s’éveillera en ta faveur, il rendra la paix à la demeure qui abrite ta piété.
7 Og var dit første lidet, saa skal dit sidste blive saare stort.
Humbles auront été tes débuts, mais combien brillant sera ton avenir!
8 Thi, kære, spørg den henfarne Slægt og agt paa det, som deres Fædre have udgrundet;
Interroge, en effet, les générations primitives, fais appel à l’expérience de leurs ancêtres:
9 — thi vi ere fra i Gaar og vide intet; thi en Skygge ere vore Dage paa Jorden; —
nous, nous ne sommes que d’hier et nous ne savons rien, car nos jours sur la terre ne sont qu’une ombre.
10 skulle de ikke belære dig, ja sige dig det, og fremføre Ord ud af deres Hjerte?
Eh bien! Ils t’instruiront, eux, ils te parleront et du fond de leur cœur ils tireront ce discours:
11 Kan et Siv opvokse uden af Sump? kan Enggræs gro op uden Vand?
"Le papyrus pousse-t-il en l’absence de marais, le jonc se développe-t-il sans eau?
12 Endnu staar det i sin Grøde, det rykkes ikke op; men før alt andet Græs borttørres det.
A peine monté en tige, alors qu’il ne peut être coupé, il devient sec avant toute autre herbe."
13 Saa ere alle deres Veje, som glemme Gud; og den vanhelliges Haab slaar fejl.
Tel est le sort de ceux qui oublient Dieu: l’espoir de l’impie sera déçu.
14 Thi hans Haab skal briste, og hans Tillid er som en Spindelvæv.
Sa confiance sera brisée et son assurance n’est qu’une toile d’araignée.
15 Han forlader sig fast paa sit Hus, men det skal ikke blive staaende; han holder sig til det, men det skal ikke staa fast.
Il s’appuiera sur sa maison, mais elle ne tiendra pas debout; il s’y cramponnera, mais elle ne résistera point.
16 Han skyder frodigt op for Solen; og hans unge Skud brede sig ud over hans Have.
Qu’il maintienne même sa sève sous les rayons du soleil et étende ses rejetons à travers son jardin;
17 Hans Rødder gro i hverandre om Stendyngen; han skuer op imod Stenhuset.
que ses racines s’entrelacent autour du roc et percent jusqu’à la couche de pierres,
18 Men oprykkes han fra sit Sted, da skal dette fornægte ham og sige: Jeg har ikke set dig.
dès qu’on l’arrache de sa place, celle-ci le reniera en disant: "Je ne t’ai jamais vu!"
19 Se, det er Glæden af hans Vej, og en anden vokser frem af Støvet.
Vois, c’est là le triomphe de sa destinée; d’autres pousseront sur ce même sol.
20 Se, Gud forkaster ikke den retsindige og holder ikke fast ved de ondes Haand.
C’Est que Dieu ne repousse pas l’homme intègre, pas plus qu’il n’accorde l’appui de sa main aux malfaiteurs.
21 Endnu skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Frydeskrig.
Il finira pas remplir ta bouche de joie et tes lèvres de cris de victoire.
22 De, som hade dig, skulle klædes med Skam, og de ugudeliges Telt skal ikke mere findes.
Tes ennemis seront couverts de honte: la tente des méchants ne sera plus.
