Job 8
1 Da svarede Bildad, Sukiten, og sagde:
Alors Baldad de Suhé prit la parole et dit:
2 Hvor længe vil du tale disse Ting, og hvor længe skal din Munds Taler være et mægtigt Vejr?
Jusques à quand tiendras-tu ces discours, et tes paroles seront-elles comme un souffle de tempête?
3 Mon Gud skulde forvende Retten, og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?
Est-ce que Dieu fait fléchir le droit, ou bien le Tout-Puissant renverse-t-il la justice?
4 Dersom dine Sønner have syndet imod ham, da har han givet dem hen i deres Overtrædelsers Vold.
Si tes fils ont péché contre lui, il les a livrés aux mains de leur iniquité.
5 Men vil du søge hen til Gud og bede den Almægtige om Naade,
Pour toi, si tu as recours à Dieu, si tu implores le Tout-Puissant,
6 og er du ren og oprigtig, da skal han vaage over dig og gøre, at din Retfærdigheds Bolig skal have Fred.
si tu es droit et pur, alors il veillera sur toi, il rendra le bonheur à la demeure de ta justice,
7 Og var dit første lidet, saa skal dit sidste blive saare stort.
ton premier état semblera peu de chose, tant le second sera florissant.
8 Thi, kære, spørg den henfarne Slægt og agt paa det, som deres Fædre have udgrundet;
Interroge les générations passées, sois attentif à l’expérience des pères: —
9 — thi vi ere fra i Gaar og vide intet; thi en Skygge ere vore Dage paa Jorden; —
car nous sommes d’hier, et nous ne savons rien, nos jours sur la terre passent comme l’ombre; —
10 skulle de ikke belære dig, ja sige dig det, og fremføre Ord ud af deres Hjerte?
ne vont-ils pas t’enseigner, te parler, et de leur cœur tirer des sentences:
11 Kan et Siv opvokse uden af Sump? kan Enggræs gro op uden Vand?
« Le papyrus croît-il en dehors des marais? Le jonc s’élève-t-il sans eau?
12 Endnu staar det i sin Grøde, det rykkes ikke op; men før alt andet Græs borttørres det.
Encore tendre, sans qu’on le coupe, il sèche avant toute herbe.
13 Saa ere alle deres Veje, som glemme Gud; og den vanhelliges Haab slaar fejl.
Telles sont les voies de tous ceux qui oublient Dieu; l’espérance de l’impie périra.
14 Thi hans Haab skal briste, og hans Tillid er som en Spindelvæv.
Sa confiance sera brisée; son assurance ressemble à la toile de l’araignée.
15 Han forlader sig fast paa sit Hus, men det skal ikke blive staaende; han holder sig til det, men det skal ikke staa fast.
Il s’appuie sur sa maison, et elle ne tient pas; il s’y attache, et elle ne reste pas debout.
16 Han skyder frodigt op for Solen; og hans unge Skud brede sig ud over hans Have.
Il est plein de vigueur, au soleil, ses rameaux s’étendent sur son jardin,
17 Hans Rødder gro i hverandre om Stendyngen; han skuer op imod Stenhuset.
ses racines s’entrelacent parmi les pierres, il plonge jusqu’aux profondeurs du roc.
18 Men oprykkes han fra sit Sted, da skal dette fornægte ham og sige: Jeg har ikke set dig.
Si Dieu l’arrache de sa place, sa place le renie: Je ne t’ai jamais vu.
19 Se, det er Glæden af hans Vej, og en anden vokser frem af Støvet.
C’est là que sa joie se termine, et du même sol d’autres s’élèveront après lui. »
20 Se, Gud forkaster ikke den retsindige og holder ikke fast ved de ondes Haand.
Non, Dieu ne rejette pas l’innocent, il ne prend pas la main des malfaiteurs.
21 Endnu skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Frydeskrig.
Il remplira ta bouche d’éclats de rire, et mettra sur tes lèvres des chants d’allégresse.
22 De, som hade dig, skulle klædes med Skam, og de ugudeliges Telt skal ikke mere findes.
Tes ennemis seront couverts de honte, et la tente des méchants disparaîtra.
