Job 8
1 Da svarede Bildad, Sukiten, og sagde:
Et Bildad, le Shuhite, prit la parole,
2 Hvor længe vil du tale disse Ting, og hvor længe skal din Munds Taler være et mægtigt Vejr?
« Jusqu'à quand direz-vous ces choses? Les paroles de ta bouche seront-elles un vent puissant?
3 Mon Gud skulde forvende Retten, og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?
Dieu pervertit-il la justice? Ou le Tout-Puissant pervertit-il la justice?
4 Dersom dine Sønner have syndet imod ham, da har han givet dem hen i deres Overtrædelsers Vold.
Si vos enfants ont péché contre lui, il les a livrés entre les mains de leur désobéissance.
5 Men vil du søge hen til Gud og bede den Almægtige om Naade,
Si vous voulez chercher Dieu avec diligence, faites vos supplications au Tout-Puissant.
6 og er du ren og oprigtig, da skal han vaage over dig og gøre, at din Retfærdigheds Bolig skal have Fred.
Si tu étais pur et droit, sûrement maintenant il se réveillerait pour vous, et faire prospérer la demeure de ta justice.
7 Og var dit første lidet, saa skal dit sidste blive saare stort.
Bien que tes débuts aient été modestes, mais votre fin dernière augmenterait considérablement.
8 Thi, kære, spørg den henfarne Slægt og agt paa det, som deres Fædre have udgrundet;
« Veuillez vous renseigner sur les générations passées. Découvrez l'apprentissage de leurs pères.
9 — thi vi ere fra i Gaar og vide intet; thi en Skygge ere vore Dage paa Jorden; —
(Car nous ne sommes que d'hier, et nous ne savons rien, car nos jours sur terre ne sont qu'une ombre).
10 skulle de ikke belære dig, ja sige dig det, og fremføre Ord ud af deres Hjerte?
Ne vous apprendront-ils pas, ne vous diront-ils pas, et de prononcer des paroles venant de leur cœur?
11 Kan et Siv opvokse uden af Sump? kan Enggræs gro op uden Vand?
« Le papyrus peut-il pousser sans bourbe? Les joncs peuvent-ils pousser sans eau?
12 Endnu staar det i sin Grøde, det rykkes ikke op; men før alt andet Græs borttørres det.
Pendant qu'il est encore dans sa verdure, ne le coupez pas, il se fane avant tout autre roseau.
13 Saa ere alle deres Veje, som glemme Gud; og den vanhelliges Haab slaar fejl.
Il en est de même des chemins de tous ceux qui oublient Dieu. L'espoir de l'homme impie périra,
14 Thi hans Haab skal briste, og hans Tillid er som en Spindelvæv.
dont la confiance se brisera, dont la confiance est une toile d'araignée.
15 Han forlader sig fast paa sit Hus, men det skal ikke blive staaende; han holder sig til det, men det skal ikke staa fast.
Il s'appuie sur sa maison, mais elle ne tient pas debout. Il s'y accrochera, mais cela ne durera pas.
16 Han skyder frodigt op for Solen; og hans unge Skud brede sig ud over hans Have.
Il est vert devant le soleil. Ses pousses sortent le long de son jardin.
17 Hans Rødder gro i hverandre om Stendyngen; han skuer op imod Stenhuset.
Ses racines s'enroulent autour de l'amas de pierres. Il voit la place des pierres.
18 Men oprykkes han fra sit Sted, da skal dette fornægte ham og sige: Jeg har ikke set dig.
S'il est détruit de son lieu, alors il le reniera, en disant: « Je ne t'ai pas vu.
19 Se, det er Glæden af hans Vej, og en anden vokser frem af Støvet.
Voici la joie de son chemin. De la terre, d'autres jailliront.
20 Se, Gud forkaster ikke den retsindige og holder ikke fast ved de ondes Haand.
« Voici, Dieu ne rejette pas un homme irréprochable, Il ne soutiendra pas non plus les malfaiteurs.
21 Endnu skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Frydeskrig.
Il remplira encore ta bouche de rires, tes lèvres en criant.
22 De, som hade dig, skulle klædes med Skam, og de ugudeliges Telt skal ikke mere findes.
Ceux qui te haïssent seront vêtus de honte. La tente des méchants ne sera plus. »
