Job 8
1 Da svarede Bildad, Sukiten, og sagde:
Then answered Bildad the Shuhite, and said:
2 Hvor længe vil du tale disse Ting, og hvor længe skal din Munds Taler være et mægtigt Vejr?
How long wilt thou speak such things? How long shall the words of thy mouth be like a strong wind?
3 Mon Gud skulde forvende Retten, og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?
Will God pervert judgment? Or will the Almighty pervert justice?
4 Dersom dine Sønner have syndet imod ham, da har han givet dem hen i deres Overtrædelsers Vold.
As thy children sinned against him, He hath given them up to their transgression.
5 Men vil du søge hen til Gud og bede den Almægtige om Naade,
But if thou wilt seek early to God, And make thy supplication to the Almighty, —
6 og er du ren og oprigtig, da skal han vaage over dig og gøre, at din Retfærdigheds Bolig skal have Fred.
If thou wilt be pure and upright, Surely he will yet arise for thee, And prosper thy righteous habitation;
7 Og var dit første lidet, saa skal dit sidste blive saare stort.
So that thy beginning shall be small, And thy latter end very great.
8 Thi, kære, spørg den henfarne Slægt og agt paa det, som deres Fædre have udgrundet;
For inquire, I pray thee, of the former age, And mark what hath been searched out by their fathers;
9 — thi vi ere fra i Gaar og vide intet; thi en Skygge ere vore Dage paa Jorden; —
(For we are of yesterday and know nothing, Since our days upon the earth are but a shadow; )
10 skulle de ikke belære dig, ja sige dig det, og fremføre Ord ud af deres Hjerte?
Will not they instruct thee, and tell thee, And utter words from their understanding?
11 Kan et Siv opvokse uden af Sump? kan Enggræs gro op uden Vand?
“Can the paper-reed grow up without mire? Can the bulrush grow without water?
12 Endnu staar det i sin Grøde, det rykkes ikke op; men før alt andet Græs borttørres det.
While it is yet in its greenness, and is not cut down, It withereth before any other herb.
13 Saa ere alle deres Veje, som glemme Gud; og den vanhelliges Haab slaar fejl.
Such is the fate of all who forget God; So perisheth the hope of the ungodly.
14 Thi hans Haab skal briste, og hans Tillid er som en Spindelvæv.
His confidence shall come to nought, And his trust shall prove a spider's web.
15 Han forlader sig fast paa sit Hus, men det skal ikke blive staaende; han holder sig til det, men det skal ikke staa fast.
He shall lean upon his house, and it shall not stand; He shall lay fast hold on it, but it shall not endure.
16 Han skyder frodigt op for Solen; og hans unge Skud brede sig ud over hans Have.
He is in full green before the sun, And his branches shoot forth over his garden;
17 Hans Rødder gro i hverandre om Stendyngen; han skuer op imod Stenhuset.
His roots are entwined about the heap, And he seeth the place of stones;
18 Men oprykkes han fra sit Sted, da skal dette fornægte ham og sige: Jeg har ikke set dig.
When he shall be destroyed from his place, It shall deny him, saying, 'I never saw thee.'
19 Se, det er Glæden af hans Vej, og en anden vokser frem af Støvet.
Lo! such is the joy of his course! And others shall spring up from his place”
20 Se, Gud forkaster ikke den retsindige og holder ikke fast ved de ondes Haand.
Behold, God will not cast away an upright man; Nor will he help the evil-doers.
21 Endnu skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Frydeskrig.
While he filleth thy mouth with laughter, And thy lips with gladness,
22 De, som hade dig, skulle klædes med Skam, og de ugudeliges Telt skal ikke mere findes.
They that hate thee shall be clothed with shame, And the dwelling-place of the wicked shall come to nought.
