Job 8
1 Da svarede Bildad, Sukiten, og sagde:
And Bildad the Shuhite answered and said,
2 Hvor længe vil du tale disse Ting, og hvor længe skal din Munds Taler være et mægtigt Vejr?
How long wilt thou speak these things? and the words of thy mouth be a strong wind?
3 Mon Gud skulde forvende Retten, og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?
Doth God pervert judgment, and the Almighty pervert justice?
4 Dersom dine Sønner have syndet imod ham, da har han givet dem hen i deres Overtrædelsers Vold.
If thy children have sinned against him, he hath also given them over into the hand of their transgression.
5 Men vil du søge hen til Gud og bede den Almægtige om Naade,
If thou seek earnestly unto God, and make thy supplication to the Almighty,
6 og er du ren og oprigtig, da skal han vaage over dig og gøre, at din Retfærdigheds Bolig skal have Fred.
If thou be pure and upright, surely now he will awake for thee, and make the habitation of thy righteousness prosperous;
7 Og var dit første lidet, saa skal dit sidste blive saare stort.
And though thy beginning was small, yet thine end shall be very great.
8 Thi, kære, spørg den henfarne Slægt og agt paa det, som deres Fædre have udgrundet;
For inquire, I pray thee, of the former generation, and attend to the researches of their fathers;
9 — thi vi ere fra i Gaar og vide intet; thi en Skygge ere vore Dage paa Jorden; —
For we are [but] of yesterday, and know nothing, for our days upon earth are a shadow.
10 skulle de ikke belære dig, ja sige dig det, og fremføre Ord ud af deres Hjerte?
Shall not they teach thee, [and] tell thee, and utter words out of their heart?
11 Kan et Siv opvokse uden af Sump? kan Enggræs gro op uden Vand?
Doth the papyrus shoot up without mire? doth the reed-grass grow without water?
12 Endnu staar det i sin Grøde, det rykkes ikke op; men før alt andet Græs borttørres det.
Whilst it is yet in its greenness [and] not cut down, it withereth before any [other] grass.
13 Saa ere alle deres Veje, som glemme Gud; og den vanhelliges Haab slaar fejl.
So are the paths of all that forget God; and the profane man's hope shall perish,
14 Thi hans Haab skal briste, og hans Tillid er som en Spindelvæv.
Whose confidence shall be cut off, and his reliance is a spider's web.
15 Han forlader sig fast paa sit Hus, men det skal ikke blive staaende; han holder sig til det, men det skal ikke staa fast.
He shall lean upon his house, and it shall not stand; he shall lay hold on it, but it shall not endure.
16 Han skyder frodigt op for Solen; og hans unge Skud brede sig ud over hans Have.
He is full of sap before the sun, and his sprout shooteth forth over his garden;
17 Hans Rødder gro i hverandre om Stendyngen; han skuer op imod Stenhuset.
His roots are entwined about the stoneheap; he seeth the place of stones.
18 Men oprykkes han fra sit Sted, da skal dette fornægte ham og sige: Jeg har ikke set dig.
If he destroy him from his place, then it shall deny him: I have not seen thee!
19 Se, det er Glæden af hans Vej, og en anden vokser frem af Støvet.
Behold, this is the joy of his way, and out of the dust shall others grow.
20 Se, Gud forkaster ikke den retsindige og holder ikke fast ved de ondes Haand.
Behold, God will not cast off a perfect man, neither will he take evil-doers by the hand.
21 Endnu skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Frydeskrig.
Whilst he would fill thy mouth with laughing and thy lips with shouting,
22 De, som hade dig, skulle klædes med Skam, og de ugudeliges Telt skal ikke mere findes.
They that hate thee shall be clothed with shame, and the tent of the wicked be no more.
