Job 8
1 Da svarede Bildad, Sukiten, og sagde:
Shuhi Bildad loh a doo tih,
2 Hvor længe vil du tale disse Ting, og hvor længe skal din Munds Taler være et mægtigt Vejr?
“He he me hil nim na thui ve? Na ka kah ol tah khohli bangla khuet coeng.
3 Mon Gud skulde forvende Retten, og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?
Pathen loh tiktamnah he a khun sak tih Tlungthang loh duengnah te a khun sak mai a?
4 Dersom dine Sønner have syndet imod ham, da har han givet dem hen i deres Overtrædelsers Vold.
Na ca rhoek te anih taengah a tholh vaengah amih te amamih kah boekoek kut dongla a tueih.
5 Men vil du søge hen til Gud og bede den Almægtige om Naade,
Namah loh Pathen te na toem tih Tlungthang te na hloep mak atah,
6 og er du ren og oprigtig, da skal han vaage over dig og gøre, at din Retfærdigheds Bolig skal have Fred.
Na cil tih na thuem koinih nang yueng la haenghang vetih na duengnah rhamtlim te n'thuung pataeng pawn ni.
7 Og var dit første lidet, saa skal dit sidste blive saare stort.
Na tongnah te a yiit om cakhaw na hmailong te muep rhoeng ni.
8 Thi, kære, spørg den henfarne Slægt og agt paa det, som deres Fædre have udgrundet;
Lamhma kah cadil taengah dawt laeh lamtah a napa rhoek khenah te soepsoei laeh.
9 — thi vi ere fra i Gaar og vide intet; thi en Skygge ere vore Dage paa Jorden; —
Mamih loh n'hlaem paek kah long khaw m'ming uh moenih, mamih kah khohnin diklai dongkah mueihlip banghui ni.
10 skulle de ikke belære dig, ja sige dig det, og fremføre Ord ud af deres Hjerte?
Amih te na thuinuet pawt tih a, nang taengah a thui vetih amih kah lungbuei lamloh olthui te a khueh eh?
11 Kan et Siv opvokse uden af Sump? kan Enggræs gro op uden Vand?
Nongtui pawt ah talik thawn tih tui om mueh ah capu rhoeng a?
12 Endnu staar det i sin Grøde, det rykkes ikke op; men før alt andet Græs borttørres det.
Te te a duei pueng ah a hlaek pawt akhaw sulrham boeih hmai ah rhae coeng.
13 Saa ere alle deres Veje, som glemme Gud; og den vanhelliges Haab slaar fejl.
Pathen aka hnilh boeih kah caehlong neh lailak kah ngaiuepnah tah bing tangloeng.
14 Thi hans Haab skal briste, og hans Tillid er som en Spindelvæv.
A uepnah neh a pangtungnah bumba im te khaw bawtboeng.
15 Han forlader sig fast paa sit Hus, men det skal ikke blive staaende; han holder sig til det, men det skal ikke staa fast.
A im dongah hangdang dae pai thai pawh. Te te a kuel dae thoo pawh.
16 Han skyder frodigt op for Solen; og hans unge Skud brede sig ud over hans Have.
Anih te khosae li ah thingsup tih a dum ah a dawn sai.
17 Hans Rødder gro i hverandre om Stendyngen; han skuer op imod Stenhuset.
A yung loh lungkuk dongah a ven tih lungto im te a hmuh.
18 Men oprykkes han fra sit Sted, da skal dette fornægte ham og sige: Jeg har ikke set dig.
Te te a hmuen lamloh a phuk van vaengah, “Nang kam hmu moenih,” anih te a namnah.
19 Se, det er Glæden af hans Vej, og en anden vokser frem af Støvet.
He he a longpuei kah omthennah coeng koinih laipi tloe lamloh a poe uh khaming.
20 Se, Gud forkaster ikke den retsindige og holder ikke fast ved de ondes Haand.
Pathen loh cuemthuek hnawt ngawn pawt tih thaehuet kut te a moem moenih.
21 Endnu skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Frydeskrig.
Na ka dongah nueihbu neh na hmui dongah tamlung bae.
22 De, som hade dig, skulle klædes med Skam, og de ugudeliges Telt skal ikke mere findes.
Na lunguet rhoek loh yahpohnah a bai uh vetih halang kah dap tah om mahpawh,” a ti.
