Job 8
1 Da svarede Bildad, Sukiten, og sagde:
Bilida: de da amane sia: i,
2 Hvor længe vil du tale disse Ting, og hvor længe skal din Munds Taler være et mægtigt Vejr?
“Dia sia: da udigili fo agoane ahoa. Amo sia: da dagobela: ?
3 Mon Gud skulde forvende Retten, og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?
Gode da moloidafa hou hamedafa giadofasa. E da eso huluane moloidafa hou fawane hamosa.
4 Dersom dine Sønner have syndet imod ham, da har han givet dem hen i deres Overtrædelsers Vold.
Amabela: ? Dia mano ilia Godema wadela: le hamobeba: le, E da ilia hamobe defele se iasu dabe ilima i.
5 Men vil du søge hen til Gud og bede den Almægtige om Naade,
Amaiba: le, di sinidigili, Gode Bagadedafa Ema edegema.
6 og er du ren og oprigtig, da skal han vaage over dig og gøre, at din Retfærdigheds Bolig skal have Fred.
Dia hou da moloidafa amola ledo hamedei, di da sia: sa. Amai galea, Gode da di fidima: ne misunu. Amola E da dia liligi fisi amo huluane dima bu imunu.
7 Og var dit første lidet, saa skal dit sidste blive saare stort.
Dia liligi bagadedafa da fisi dagoi. Be di da Godema bu sinidigisia, E da dima imunu liligi da dia musa: gagui fisi, amo bagadewane baligimu.
8 Thi, kære, spørg den henfarne Slægt og agt paa det, som deres Fædre have udgrundet;
Di wahadafa, ninia aowalali ilia bagade asigi dawa: su ba: ma. Ilia da bagadewane hogolalu, asigi dawa: su noga: i lai dagoi.
9 — thi vi ere fra i Gaar og vide intet; thi en Skygge ere vore Dage paa Jorden; —
Bai ninia esalusu da dunumuni, hedolo dagomu. Ninia da asigi dawa: su hame gala. Ninia da udigili baba agoane osobo bagadega ahoa.
10 skulle de ikke belære dig, ja sige dig det, og fremføre Ord ud af deres Hjerte?
Be ninia siba aowalalia olelesu lamu da defea. Ilia musa: fada: i sia: su noga: le nabima!
11 Kan et Siv opvokse uden af Sump? kan Enggræs gro op uden Vand?
Hano da hame galea, saga: da hame heda: sa. Saga: da heahai soge ganodini fawane ba: sa.
12 Endnu staar det i sin Grøde, det rykkes ikke op; men før alt andet Græs borttørres det.
Be hano da hafoga: sea, saga: fonobahadi hame damui liligi da hedolowane biosa.
13 Saa ere alle deres Veje, som glemme Gud; og den vanhelliges Haab slaar fejl.
Gode Ea hou hame lalegagui dunu da amo saga: agoai gala. Ilia da Gode Ea hou hedolowane gogoleba: le, ilia dafawane hamoma: beyale dawa: su da fisi dagoi ba: sa.
14 Thi hans Haab skal briste, og hans Tillid er som en Spindelvæv.
Ilia da ogome diasu gou momoge afae fawane dafawaneyale dawa: sa.
15 Han forlader sig fast paa sit Hus, men det skal ikke blive staaende; han holder sig til det, men det skal ikke staa fast.
Ilia da gou momoge afae amoba: le heda: sea, dafama: bela: ? Ilia da ogome gou momoge afae galiamo agoai gagusia, noga: le leloma: bela: ? Hame mabu!
16 Han skyder frodigt op for Solen; og hans unge Skud brede sig ud over hans Have.
Eso masea, wadela: i gagalobo da osoboga hedolo heda: le, ifabi huluane wadela: sa. Wadela: le hamosu dunu da amo defele heda: sa.
17 Hans Rødder gro i hverandre om Stendyngen; han skuer op imod Stenhuset.
Wadela: i gagalobo difi da igi huluane ha: giwane idinigilisili lala: bolosa.
18 Men oprykkes han fra sit Sted, da skal dette fornægte ham og sige: Jeg har ikke set dig.
Be dunu da amo gagalobo a: le fasisia, ilia da musa: amo sogebi dialu, dunu ilia da hamedafa dawa: mu.
19 Se, det er Glæden af hans Vej, og en anden vokser frem af Støvet.
Dafawane! Wadela: le hamosu dunu da fonobahadi hahawane esalu, fa: no bu hamedafa ba: mu. Eno wadela: le hamosu dunu da ilia sogebi lamu.
20 Se, Gud forkaster ikke den retsindige og holder ikke fast ved de ondes Haand.
Be Gode da Ea fa: no bobogesu dunu hamedafa yolesimu. Amola E da wadela: le hamosu dunu hamedafa fidimu.
21 Endnu skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Frydeskrig.
E da logo doasimuba: le, di da bu oumu amola hahawane wele sia: mu.
22 De, som hade dig, skulle klædes med Skam, og de ugudeliges Telt skal ikke mere findes.
Be Gode da dia ha lai dunuma se dabe imunuba: le, ilia da gogosiamu. Amola wadela: le hamosu dunu ilia diasu da bu hamedafa ba: mu.”
