Job 7
1 Er et Menneske ikke i Strid paa Jorden, og hans Dage som en Daglønners Dage?
¿ Not [does] service [belong] to humankind (on *Q(k)*) earth and like [the] days of a hired laborer [are] days? his.
2 Som en Arbejder, der higer efter Skyggen, og som en Daglønner, der venter paa sin Løn,
Like a slave [who] he pants for shade and like a hired laborer [who] he longs for wage[s] his.
3 saaledes har jeg faaet mig Forfængeligheds Maaneder til Arv; og man har talt mig kummerfulde Nætter til.
So I have been allotted for myself months of worthlessness and nights of trouble people have allotted to me.
4 Naar jeg lagde mig, da sagde jeg: Naar skal jeg staa op, og naar er Aftenen forbi? og jeg blev mæt af Uro inden Tusmørket.
If I lay down and I will say when? will I arise and it will continue evening and I will be surfeited restlessness until twilight.
5 Mit Kød er klædt med Orme og Jordskorpe; min Hud er sprukken og vædsker.
It is clothed flesh my maggot[s] (and clod[s] of *Q(K)*) dust skin my it has hardened and it has run.
6 Mine Dage ere lettere end en Væverskytte; og de svinde hen uden Haab.
Days my they have been swift more than a weaver's shuttle and they have come to an end with not hope.
7 Kom i Hu, at mit Liv er et Aandepust: Mit Øje kommer ikke mere til at se godt.
Remember that [is] a breath life my not it will return eye my to see good.
8 Dens Øje, som ser mig, skal ikke mere skue mig; dine Øjne skulle se efter mig, men jeg skal ikke findes.
Not it will observe me an eye of sight eyes your [will be] on me and there not [will be] me.
9 En Sky forgaar og farer bort, ligesaa skal den, der farer ned til Dødsriget, ikke komme op igen. (Sheol h7585)
It vanishes a cloud and it has gone thus [one who] has gone down Sheol not he will come up. (Sheol h7585)
10 Han skal ikke komme mere igen til sit Hus, og hans Sted skal ikke kende ham mere.
Not he will return again to house his and not it will acknowledge him again place his.
11 Derfor vil jeg ikke heller lægge Baand paa min Mund, jeg vil tale i min Aands Angest, jeg vil klage i min Sjæls Bitterhed.
Also I not I will restrain mouth my I will speak in [the] distress of spirit my I will complain in [the] bitterness of soul my.
12 Er jeg et Hav eller et Havuhyre, at du vil sætte Vagt over mig?
¿ [the] sea [am] I Or? [the] sea monster that you will set over me a guard.
13 Naar jeg sagde: Min Seng skal trøste mig, mit Leje skal lette min Klage,
If I said it will comfort me couch my it will carry in complaint my bed my.
14 da forskrækker du mig med Drømme, og ved Syner forfærder du mig,
And you will dismay me by dreams and from visions you will terrify me.
15 saa min Sjæl foretrækker at være kvalt, ja Døden fremfor disse mine Knokler.
And it chose strangling self my death more than bones my.
16 Jeg er ked deraf; jeg vil ikke leve evindelig; lad af fra mig, thi mine Dage ere Forfængelighed!
I reject not for ever I will live cease from me for [are] a breath days my.
17 Hvad er et Menneske, at du vil agte ham stort, og at du vil lægge dig ham paa Hjerte?
What? [is] humankind that you will make great him and that you will set to him heart your.
18 og at du vil besøge ham hver Morgen og prøve ham hvert Øjeblik?
And you have visited him to mornings to moments you test him.
19 Hvorfor vil du ikke se bort fra mig? vil ikke lade mig Ro saa længe, at jeg kan synke mit Spyt?
How long? not will you look away from me not will you let alone? me until swallow I spittle my.
20 Havde jeg syndet, hvad kunde jeg gøre dig, du Menneskenes Vogter? hvorfor har du sat mig til Anstød for dig, at jeg er mig selv til en Byrde?
I have sinned what? do I do - to you O watcher of humankind why? have you set me to a target of you and I have become on myself a burden.
21 Og hvorfor vil du ikke borttage min Overtrædelse og lade min Misgerning være tilgivet? thi snart skal jeg ligge under Mulde, og naar du søger mig, da er jeg ikke mere.
And why? - not will you forgive transgression my so may you take away? iniquity my for now to the dust I will lie down and you will look for me and there not [will be] me.
