Job 7
1 Er et Menneske ikke i Strid paa Jorden, og hans Dage som en Daglønners Dage?
Is there not a warfare to a mortal, upon earth? And, as the days of a hireling, are not his days?
2 Som en Arbejder, der higer efter Skyggen, og som en Daglønner, der venter paa sin Løn,
As, a bondman, panteth for the shadow, and as, a hireling, longeth for his wage,
3 saaledes har jeg faaet mig Forfængeligheds Maaneder til Arv; og man har talt mig kummerfulde Nætter til.
So, have I been made to inherit months of calamity, and, nights of weariness, have been appointed me.
4 Naar jeg lagde mig, da sagde jeg: Naar skal jeg staa op, og naar er Aftenen forbi? og jeg blev mæt af Uro inden Tusmørket.
As soon as I lie down, I say, When shall I arise? yet he lengtheneth out the evening, and I am wearied with tossings until the breeze of twilight.
5 Mit Kød er klædt med Orme og Jordskorpe; min Hud er sprukken og vædsker.
My flesh is clothed with worms and a coating of dust, My skin, hath hardened, and then run afresh:
6 Mine Dage ere lettere end en Væverskytte; og de svinde hen uden Haab.
My days, are swifter than a weaver’s shuttle, and they are spent, without hope.
7 Kom i Hu, at mit Liv er et Aandepust: Mit Øje kommer ikke mere til at se godt.
Remember thou, that, a wind, is my life, not again shall mine eye see blessing:
8 Dens Øje, som ser mig, skal ikke mere skue mig; dine Øjne skulle se efter mig, men jeg skal ikke findes.
Nor shall see me—the eye that used to behold me, Thine eyes, are upon me, and I am not.
9 En Sky forgaar og farer bort, ligesaa skal den, der farer ned til Dødsriget, ikke komme op igen. (Sheol h7585)
A cloud faileth, and is gone, So, he that descendeth to hades, shall not come up: (Sheol h7585)
10 Han skal ikke komme mere igen til sit Hus, og hans Sted skal ikke kende ham mere.
He shall not return again to his house, and his own place shall be acquainted with him no more.
11 Derfor vil jeg ikke heller lægge Baand paa min Mund, jeg vil tale i min Aands Angest, jeg vil klage i min Sjæls Bitterhed.
I also, cannot restrain my mouth, —I must speak, in the anguish of my spirit, I must find utterance, in the bitterness of my soul.
12 Er jeg et Hav eller et Havuhyre, at du vil sætte Vagt over mig?
Am, I, a sea, or a sea-monster, —That thou shouldst set over me a watch?
13 Naar jeg sagde: Min Seng skal trøste mig, mit Leje skal lette min Klage,
When I say, My bed shall comfort me, my couch shall help to carry my complaint,
14 da forskrækker du mig med Drømme, og ved Syner forfærder du mig,
Then thou scarest me with dreams, and, by visions, dost thou terrify me:
15 saa min Sjæl foretrækker at være kvalt, ja Døden fremfor disse mine Knokler.
So that my soul chooseth strangling, Death, rather than [these] my bones!
16 Jeg er ked deraf; jeg vil ikke leve evindelig; lad af fra mig, thi mine Dage ere Forfængelighed!
I am wasted away, Not, to times age-abiding, can I live, Let me alone, for, a breath, are my days.
17 Hvad er et Menneske, at du vil agte ham stort, og at du vil lægge dig ham paa Hjerte?
What is a mortal, that thou shouldst nurture him? Or that thou shouldst fix upon him thy mind?
18 og at du vil besøge ham hver Morgen og prøve ham hvert Øjeblik?
That thou shouldst inspect him morning by morning, moment by moment, shouldst test him?
19 Hvorfor vil du ikke se bort fra mig? vil ikke lade mig Ro saa længe, at jeg kan synke mit Spyt?
How long wilt thou not look away from me? Wilt thou not let me alone, till I can swallow my spittle?
20 Havde jeg syndet, hvad kunde jeg gøre dig, du Menneskenes Vogter? hvorfor har du sat mig til Anstød for dig, at jeg er mig selv til en Byrde?
I have sinned, What can I do for thee, thou watcher of men? Wherefore hast thou set me as thine object of attack, or have I become, unto thee, a burden?
21 Og hvorfor vil du ikke borttage min Overtrædelse og lade min Misgerning være tilgivet? thi snart skal jeg ligge under Mulde, og naar du søger mig, da er jeg ikke mere.
And why wilt thou not remove my transgression, and take away mine iniquity? For, now, in the dust, should I lie down, and thou shouldst seek me diligently, and I should not be.
