Job 7
1 Er et Menneske ikke i Strid paa Jorden, og hans Dage som en Daglønners Dage?
Is there not an appointed time to man vpon earth? and are not his dayes as the dayes of an hyreling?
2 Som en Arbejder, der higer efter Skyggen, og som en Daglønner, der venter paa sin Løn,
As a seruant longeth for the shadowe, and as an hyreling looketh for the ende of his worke,
3 saaledes har jeg faaet mig Forfængeligheds Maaneder til Arv; og man har talt mig kummerfulde Nætter til.
So haue I had as an inheritance the moneths of vanitie, and painefull nights haue bene appointed vnto me.
4 Naar jeg lagde mig, da sagde jeg: Naar skal jeg staa op, og naar er Aftenen forbi? og jeg blev mæt af Uro inden Tusmørket.
If I layed me downe, I sayde, When shall I arise? and measuring the euening I am euen full with tossing to and from vnto the dawning of the day.
5 Mit Kød er klædt med Orme og Jordskorpe; min Hud er sprukken og vædsker.
My flesh is clothed with wormes and filthinesse of the dust: my skinne is rent, and become horrible.
6 Mine Dage ere lettere end en Væverskytte; og de svinde hen uden Haab.
My dayes are swifter then a weauers shittle, and they are spent without hope.
7 Kom i Hu, at mit Liv er et Aandepust: Mit Øje kommer ikke mere til at se godt.
Remember that my life is but a wind, and that mine eye shall not returne to see pleasure.
8 Dens Øje, som ser mig, skal ikke mere skue mig; dine Øjne skulle se efter mig, men jeg skal ikke findes.
The eye that hath seene me, shall see me no more: thine eyes are vpon me, and I shall be no longer.
9 En Sky forgaar og farer bort, ligesaa skal den, der farer ned til Dødsriget, ikke komme op igen. (Sheol h7585)
As the cloude vanisheth and goeth away, so he that goeth downe to the graue, shall come vp no more. (Sheol h7585)
10 Han skal ikke komme mere igen til sit Hus, og hans Sted skal ikke kende ham mere.
He shall returne no more to his house, neither shall his place knowe him any more.
11 Derfor vil jeg ikke heller lægge Baand paa min Mund, jeg vil tale i min Aands Angest, jeg vil klage i min Sjæls Bitterhed.
Therefore I will not spare my mouth, but will speake in the trouble of my spirite, and muse in the bitternesse of my minde.
12 Er jeg et Hav eller et Havuhyre, at du vil sætte Vagt over mig?
Am I a sea or a whalefish, that thou keepest me in warde?
13 Naar jeg sagde: Min Seng skal trøste mig, mit Leje skal lette min Klage,
When I say, My couch shall relieue me, and my bed shall bring comfort in my meditation,
14 da forskrækker du mig med Drømme, og ved Syner forfærder du mig,
Then fearest thou me with dreames, and astonishest me with visions.
15 saa min Sjæl foretrækker at være kvalt, ja Døden fremfor disse mine Knokler.
Therefore my soule chuseth rather to be strangled and to die, then to be in my bones.
16 Jeg er ked deraf; jeg vil ikke leve evindelig; lad af fra mig, thi mine Dage ere Forfængelighed!
I abhorre it, I shall not liue alway: spare me then, for my dayes are but vanitie.
17 Hvad er et Menneske, at du vil agte ham stort, og at du vil lægge dig ham paa Hjerte?
What is man, that thou doest magnifie him, and that thou settest thine heart vpon him?
18 og at du vil besøge ham hver Morgen og prøve ham hvert Øjeblik?
And doest visite him euery morning, and tryest him euery moment?
19 Hvorfor vil du ikke se bort fra mig? vil ikke lade mig Ro saa længe, at jeg kan synke mit Spyt?
Howe long will it be yer thou depart from me? thou wilt not let me alone whiles I may swallowe my spettle.
20 Havde jeg syndet, hvad kunde jeg gøre dig, du Menneskenes Vogter? hvorfor har du sat mig til Anstød for dig, at jeg er mig selv til en Byrde?
I haue sinned, what shall I do vnto thee? O thou preseruer of me, why hast thou set me as a marke against thee, so that I am a burden vnto my selfe?
21 Og hvorfor vil du ikke borttage min Overtrædelse og lade min Misgerning være tilgivet? thi snart skal jeg ligge under Mulde, og naar du søger mig, da er jeg ikke mere.
And why doest thou not pardon my trespasse? and take away mine iniquitie? for nowe shall I sleepe in the dust, and if thou seekest me in the morning, I shall not be found.
