Job 7
1 Er et Menneske ikke i Strid paa Jorden, og hans Dage som en Daglønners Dage?
人在世上豈無爭戰嗎？ 他的日子不像雇工人的日子嗎？
2 Som en Arbejder, der higer efter Skyggen, og som en Daglønner, der venter paa sin Løn,
像奴僕切慕黑影， 像雇工人盼望工價；
3 saaledes har jeg faaet mig Forfængeligheds Maaneder til Arv; og man har talt mig kummerfulde Nætter til.
我也照樣經過困苦的日月， 夜間的疲乏為我而定。
4 Naar jeg lagde mig, da sagde jeg: Naar skal jeg staa op, og naar er Aftenen forbi? og jeg blev mæt af Uro inden Tusmørket.
我躺臥的時候便說： 我何時起來，黑夜就過去呢？ 我盡是反來覆去，直到天亮。
5 Mit Kød er klædt med Orme og Jordskorpe; min Hud er sprukken og vædsker.
我的肉體以蟲子和塵土為衣； 我的皮膚才收了口又重新破裂。
6 Mine Dage ere lettere end en Væverskytte; og de svinde hen uden Haab.
我的日子比梭更快， 都消耗在無指望之中。
7 Kom i Hu, at mit Liv er et Aandepust: Mit Øje kommer ikke mere til at se godt.
求你想念，我的生命不過是一口氣； 我的眼睛必不再見福樂。
8 Dens Øje, som ser mig, skal ikke mere skue mig; dine Øjne skulle se efter mig, men jeg skal ikke findes.
觀看我的人，他的眼必不再見我； 你的眼目要看我，我卻不在了。
9 En Sky forgaar og farer bort, ligesaa skal den, der farer ned til Dødsriget, ikke komme op igen. (Sheol h7585)
雲彩消散而過； 照樣，人下陰間也不再上來。 (Sheol h7585)
10 Han skal ikke komme mere igen til sit Hus, og hans Sted skal ikke kende ham mere.
他不再回自己的家； 故土也不再認識他。
11 Derfor vil jeg ikke heller lægge Baand paa min Mund, jeg vil tale i min Aands Angest, jeg vil klage i min Sjæls Bitterhed.
我不禁止我口； 我靈愁苦，要發出言語； 我心苦惱，要吐露哀情。
12 Er jeg et Hav eller et Havuhyre, at du vil sætte Vagt over mig?
我對上帝說：我豈是洋海， 豈是大魚，你竟防守我呢？
13 Naar jeg sagde: Min Seng skal trøste mig, mit Leje skal lette min Klage,
若說：我的床必安慰我， 我的榻必解釋我的苦情，
14 da forskrækker du mig med Drømme, og ved Syner forfærder du mig,
你就用夢驚駭我， 用異象恐嚇我，
15 saa min Sjæl foretrækker at være kvalt, ja Døden fremfor disse mine Knokler.
甚至我寧肯噎死，寧肯死亡， 勝似留我這一身的骨頭。
16 Jeg er ked deraf; jeg vil ikke leve evindelig; lad af fra mig, thi mine Dage ere Forfængelighed!
我厭棄性命，不願永活。 你任憑我吧，因我的日子都是虛空。
17 Hvad er et Menneske, at du vil agte ham stort, og at du vil lægge dig ham paa Hjerte?
人算甚麼，你竟看他為大， 將他放在心上？
18 og at du vil besøge ham hver Morgen og prøve ham hvert Øjeblik?
每早鑒察他， 時刻試驗他？
19 Hvorfor vil du ikke se bort fra mig? vil ikke lade mig Ro saa længe, at jeg kan synke mit Spyt?
你到何時才轉眼不看我， 才任憑我咽下唾沫呢？
20 Havde jeg syndet, hvad kunde jeg gøre dig, du Menneskenes Vogter? hvorfor har du sat mig til Anstød for dig, at jeg er mig selv til en Byrde?
鑒察人的主啊，我若有罪，於你何妨？ 為何以我當你的箭靶子， 使我厭棄自己的性命？
21 Og hvorfor vil du ikke borttage min Overtrædelse og lade min Misgerning være tilgivet? thi snart skal jeg ligge under Mulde, og naar du søger mig, da er jeg ikke mere.
為何不赦免我的過犯， 除掉我的罪孽？ 我現今要躺臥在塵土中； 你要殷勤地尋找我，我卻不在了。
