Job 7
1 Er et Menneske ikke i Strid paa Jorden, og hans Dage som en Daglønners Dage?
人生在世，豈不像服兵役﹖人的歲月，豈不像傭工的時日﹖
2 Som en Arbejder, der higer efter Skyggen, og som en Daglønner, der venter paa sin Løn,
有如奴工切望陰涼，傭工期待工資：
3 saaledes har jeg faaet mig Forfængeligheds Maaneder til Arv; og man har talt mig kummerfulde Nætter til.
這樣，我也只有承受失意的歲月，為我注定的苦痛長夜。
4 Naar jeg lagde mig, da sagde jeg: Naar skal jeg staa op, og naar er Aftenen forbi? og jeg blev mæt af Uro inden Tusmørket.
我臥下時說：「幾時天亮﹖」我起來時又說：「黑夜何時到﹖」我整夜輾轉反側，直到天亮。
5 Mit Kød er klædt med Orme og Jordskorpe; min Hud er sprukken og vædsker.
我的肉身以蛆蟲與泥皮為衣，我的皮膚破裂流膿。
6 Mine Dage ere lettere end en Væverskytte; og de svinde hen uden Haab.
我的日月速於織梭，也因無希望而中斷。
7 Kom i Hu, at mit Liv er et Aandepust: Mit Øje kommer ikke mere til at se godt.
請你記住：我的生命無非像一口氣，我的眼再也見不到幸福。
8 Dens Øje, som ser mig, skal ikke mere skue mig; dine Øjne skulle se efter mig, men jeg skal ikke findes.
注目於我的，再也見不到我；你的眼看我時、我已不在了。
9 En Sky forgaar og farer bort, ligesaa skal den, der farer ned til Dødsriget, ikke komme op igen. (Sheol h7585)
他去了，好像雲消霧散；下到陰府的，再也不得上來， (Sheol h7585)
10 Han skal ikke komme mere igen til sit Hus, og hans Sted skal ikke kende ham mere.
不再回家，本鄉也不認識他。
11 Derfor vil jeg ikke heller lægge Baand paa min Mund, jeg vil tale i min Aands Angest, jeg vil klage i min Sjæls Bitterhed.
為此，我不能再閉口不言，我要吐露我心靈的憂愁，陳述我靈魂的苦楚。
12 Er jeg et Hav eller et Havuhyre, at du vil sætte Vagt over mig?
我豈是海洋或海怪﹖你竟派遣警衛把守我。
13 Naar jeg sagde: Min Seng skal trøste mig, mit Leje skal lette min Klage,
我若想：「我的床榻會寬慰我，我的臥舖會減輕我的痛苦。」
14 da forskrækker du mig med Drømme, og ved Syner forfærder du mig,
你就以噩夢擾亂我，以異像驚嚇我。
15 saa min Sjæl foretrækker at være kvalt, ja Døden fremfor disse mine Knokler.
我的心靈寧願窒息，寧死不願受此苦痛。
16 Jeg er ked deraf; jeg vil ikke leve evindelig; lad af fra mig, thi mine Dage ere Forfængelighed!
我已筋疲力盡，活不下去。任憑我去罷! 因為我的日月僅是一口氣。
17 Hvad er et Menneske, at du vil agte ham stort, og at du vil lægge dig ham paa Hjerte?
人算什麼，你竟如此顯揚他，將他置諸心頭，
18 og at du vil besøge ham hver Morgen og prøve ham hvert Øjeblik?
天天早晨看護他，時刻不斷考察他﹖
19 Hvorfor vil du ikke se bort fra mig? vil ikke lade mig Ro saa længe, at jeg kan synke mit Spyt?
你到何時纔不注視我，而讓我輕鬆咽一下唾沫﹖
20 Havde jeg syndet, hvad kunde jeg gøre dig, du Menneskenes Vogter? hvorfor har du sat mig til Anstød for dig, at jeg er mig selv til en Byrde?
監察人者啊! 我犯罪與你何干﹖為何叫我當你的箭靶，使我成為你的重擔﹖
21 Og hvorfor vil du ikke borttage min Overtrædelse og lade min Misgerning være tilgivet? thi snart skal jeg ligge under Mulde, og naar du søger mig, da er jeg ikke mere.
為何你不肯容忍我的過錯，寬赦我的罪惡﹖不久我將臥在塵土中，任你尋找我，我已不在了。
