Job 7
1 Er et Menneske ikke i Strid paa Jorden, og hans Dage som en Daglønners Dage?
Talaivan dawkvah tami hanelah thaw ka ru e thaw a onae tueng ouk ao nahoehmaw, a hninnaw hai kutkapânaw e hnin patetlah awm hoeh namaw.
2 Som en Arbejder, der higer efter Skyggen, og som en Daglønner, der venter paa sin Løn,
Tâhlip dik ka doun e san patetlah, kutkapânaw ni kutphu hmu han a ngai hawi e patetlah.
3 saaledes har jeg faaet mig Forfængeligheds Maaneder til Arv; og man har talt mig kummerfulde Nætter til.
Bang hoeh e dawk thapa moikapap lah ka hno teh, khohmo runae naw hah kai hanelah ao toe.
4 Naar jeg lagde mig, da sagde jeg: Naar skal jeg staa op, og naar er Aftenen forbi? og jeg blev mæt af Uro inden Tusmørket.
Ka i na koehoi, nâtuek maw ka thaw han. Karum heh baw nah lawiseh ka ti. Bangkongtetpawiteh, khodai totouh kamhmei kamlang hoi ka o.
5 Mit Kød er klædt med Orme og Jordskorpe; min Hud er sprukken og vædsker.
Ka takthai teh, pâri hoi songnawng ni muen na kayo teh, ka vuen hai cupei teh koung a kâhnoum.
6 Mine Dage ere lettere end en Væverskytte; og de svinde hen uden Haab.
Ka hninnaw teh, hnikawngnae yawngyen hlak hai a rang teh, ngaihawinae awm laipalah a loum.
7 Kom i Hu, at mit Liv er et Aandepust: Mit Øje kommer ikke mere til at se godt.
Ka hringnae teh kahlî doeh tie hah pahnim hanh, ka mit ni ahawinae bout hmawt mahoeh toe.
8 Dens Øje, som ser mig, skal ikke mere skue mig; dine Øjne skulle se efter mig, men jeg skal ikke findes.
Na kahmawtnaw e mit ni bout na hmawt mahoeh toe. Na mit ka tak dawk a um navah, kaawm mahoeh toe.
9 En Sky forgaar og farer bort, ligesaa skal den, der farer ned til Dødsriget, ikke komme op igen. (Sheol h7585)
Tâmai kâhin teh, a kahma e patetlah, duenae tangkom thung ka cet e ni bout ban mahoeh toe. (Sheol h7585)
10 Han skal ikke komme mere igen til sit Hus, og hans Sted skal ikke kende ham mere.
A im vah bout ban hoeh vaiteh, a onae hmuen ni ama teh panuek mahoeh toe.
11 Derfor vil jeg ikke heller lægge Baand paa min Mund, jeg vil tale i min Aands Angest, jeg vil klage i min Sjæls Bitterhed.
Hatdawkvah ka pahni ka cakuep mahoeh. Ka muitha rek na laihoi ka dei vaiteh, kakhat e ka hringnae hoi lai ka roe han.
12 Er jeg et Hav eller et Havuhyre, at du vil sætte Vagt over mig?
Kai teh, talî lah maw ka tho. Nahoeh pawiteh, talî dawk e khorui lah maw ka tho teh, na karingkung hah na ta pouh.
13 Naar jeg sagde: Min Seng skal trøste mig, mit Leje skal lette min Klage,
Ka ikhun ni ka ngai a mawng sak han. Ka yannae ikhun ni ka phuenangnae a roum sak han telah ka ti navah,
14 da forskrækker du mig med Drømme, og ved Syner forfærder du mig,
Tangmin mang lahoi na pakhi teh, kamnuenae lahoi kai na kalue sak.
15 saa min Sjæl foretrækker at være kvalt, ja Døden fremfor disse mine Knokler.
Ka hringnae ni ka lahuen a kara hoi duenae hah, ka takthai ni a ngaihnawn.
16 Jeg er ked deraf; jeg vil ikke leve evindelig; lad af fra mig, thi mine Dage ere Forfængelighed!
Ka hringnae he ka hnueai teh, yungyoe ka hring mahoeh. Kama dueng na awm sak awh. Bangkongtetpawiteh, ka hringnae teh a kahû lah doeh ao.
17 Hvad er et Menneske, at du vil agte ham stort, og at du vil lægge dig ham paa Hjerte?
Tami he banglamaw ao teh, hettelah na tawmrasang teh, a lathueng vah na lungthin pou na ta.
18 og at du vil besøge ham hver Morgen og prøve ham hvert Øjeblik?
Amon tangkuem na tho sin teh, nâtuek e atueng dawk hai pou na tanouk.
19 Hvorfor vil du ikke se bort fra mig? vil ikke lade mig Ro saa længe, at jeg kan synke mit Spyt?
Nâtuek hai na kamlang takhai laipalah, pou na khet vaiteh, ka tamtui ka padoun nahai ka madueng na tat hoeh.
20 Havde jeg syndet, hvad kunde jeg gøre dig, du Menneskenes Vogter? hvorfor har du sat mig til Anstød for dig, at jeg er mig selv til en Byrde?
Yonnae ka tawn maw, oe taminaw ka ring e, nang lathueng vah bangmaw ka sak. Bangdawkmaw na hmaitung vah telah na o sak teh, kama hoi kama hnori lah na o sak.
21 Og hvorfor vil du ikke borttage min Overtrædelse og lade min Misgerning være tilgivet? thi snart skal jeg ligge under Mulde, og naar du søger mig, da er jeg ikke mere.
Bangdawkmaw na kâ ka eknae hah na ngaithoum laipalah, ka payonpakainae hah na lat pouh hoeh. Bangkongtetpawiteh, vaiphu dawk ka i vaiteh, nama ni kai na tawng han, hatei kaawm mahoeh toe atipouh.
