Job 6
1 Men Job svarede og sagde:
Ayup jawaben mundaq dédi: —
2 Gid min Harm maatte vejes, og man ligervis vilde lægge min Ulykke i Vægtskaaler!
«Ah, méning derdlik zarlirim tarazida ölchense! Ah, béshimgha chüshken barliq balayi’qaza bular bilen bille tarazilansa!
3 Thi den er nu svarere end Sand i Havet; derfor bruse mine Ord frem.
Shundaq qilinsa u hazir déngizdiki qumdin éghir bolup chiqidu; Shuning üchün sözlirim telwilerche boluwatidu.
4 Thi den Almægtiges Pile ere i mig, min Aand inddrikker deres Gift; Guds Rædsler stille sig op imod mig.
Chünki Hemmige Qadirning oqliri manga sanjilip ichimde turuwatidu, Ularning zehirini rohim ichmekte, Tengrining wehimiliri manga qarshi sep tüzüp hujum qiliwatidu.
5 Mon Vildæselet skryder, naar det har Græs? eller mon Oksen bøger, naar den har Foder?
Yawa éshek ot-chöp tapqanda hangramdu? Kala bolsa yem-xeshek üstide möremdu?
6 Mon det vamle kan ædes uden Salt? eller er der Smag i det hvide om Æggeblommen?
Tuz bolmisa temsiz nersini yégili bolamdu? Xam tuxumning éqining temi barmu?
7 Hvad min Sjæl vægrede sig ved at røre, det er blevet mig som en usund Spise.
Jénim ulargha tegsimu seskinip kétidu, Ular manga yirginchlik tamaq bolup tuyulidu.
8 Gid det, jeg begærer, maatte komme, og Gud vilde opfylde mit Haab!
Ah, méning teshna bolghinim kelsidi! Tengri intizarimni ijabet qilsidi!
9 og at Gud vilde knuse mig, at han vilde lade sin Haand løs og afskære mig!
Ah, Tengri méni yanjip tashlisun! U qolini qoyuwétip jénimni üzüp tashlashqa muwapiq körsidi!
10 Da havde jeg endnu Trøst og kunde glæde mig i Smerten, i hvilken han ikke skaaner; thi jeg har ikke fornægtet den helliges Tale.
Shundaq bolsa, manga teselli bolatti, Hetta rehimsiz aghriqlarda qiynalsammu, shadlinattim; Chünki Muqeddes Bolghuchining sözliridin tanmighan bolattim!
11 Hvad er min Kraft, at jeg skulde haabe? og hvad Ende venter mig, at jeg skulde forlænge mit Liv?
Mende ölümni kütküdek yene qanchilik maghdur qaldi? Méning sewr-taqetlik bolup hayatimni uzartishimning néme netijisi bolar?
12 Mon min Kraft er Kraft af Sten? mon mit Kød er af Kobber?
Méning küchüm tashtek chingmu? Méning etlirim mistin yasalghanmidi?
13 Sandelig, der er ikke Hjælp i mig, og Kraften er vegen fra mig!
Özümge yardem bergüdek maghdurum qalmidi emesmu? Herqandaq eqil-tedbir mendin qoghliwétilgen emesmu?
14 Den ulykkelige kan kræve Medynk af sin Ven, selv om han forlader den Almægtiges Frygt.
Ümidsizlinip kétiwatqan kishige dosti méhribanliq körsetmiki zörürdur; Bolmisa u Hemmige qadirdin qorqushtin waz kéchishi mumkin.
15 Mine Brødre have skuffet som en Bæk, som i Dalene Strømme, der fare forbi,
Biraq buraderlirim waqitliq «aldamchi ériq» süyidek, Manga héligerlik bilen muamile qilmaqta; Ular suliri éqip tügigen ériqqa oxshaydu.
16 de, der ere mørke af Is, i hvilke Sneen skjuler sig.
Érigen muz suliri ériqqa kirgende ular qaridap kétidu, Qarlar ularning ichide yoqilip kétidu,
17 Paa den Tid de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da forsvinde de fra deres Sted.
Ular pesilning illishi bilen qurup kétidu; Hawa issip ketkende, izidin yoqilip kétidu.
18 Rejsetog bøje af fra deres Vej, de drage op i Ørken og omkomme.
Seperdashlar mangghan yolidin chiqip, ériqqa burulidu; Ular ériqni boylap méngip, chölde ézip ölidu.
19 Rejsetog fra Thema skuede hen efter dem, vejfarende fra Seba satte Lid til dem.
Témaliq karwanlarmu ériq izdep mangdi; Shébaliq sodigerlermu ulargha ümid bilen qaridi;
20 De bluedes, at de havde forladt sig paa dem; de kom lige til dem og bleve skuffede.
Biraq ular ishen’ginidin ümidsizlinip nomusta qaldi; Ular ashu yerge kélishi bilen parakendichilikke uchridi.
21 Saaledes ere I nu blevne som intet; I se Rædsel og frygte.
Mana siler ulargha oxshash [manga tayini] yoq bolup qaldinglar; Siler qorqunchluq bir wehimini körüpla qorqup kétiwatisiler.
22 Mon jeg har sagt: Giver mig og skænker for min Skyld noget af eders Formue?
Men silerge: «Manga béringlar», Yaki: «Manga mal-mülükliringlardin hediye qilinglar?» — dégenni qachan dep baqqan?
23 eller redder mig af Fjendens Haand, og udløser mig af Voldsmænds Haand?
Yaki: «Méni ézitquchining qolidin qutquzunglar!» Yaki «Zorawanlarning qolidin görüge pul bersenglar!» dep baqqanmu?
24 Lærer mig, og jeg vil tie, og viser mig, hvori jeg har faret vild.
Manga ögitip qoyunglar, süküt qilimen; Nede yoldin chiqqanliqimni manga körsitip béringlar.
25 Hvad ere Oprigtigheds Taler kraftige! Men hvad bevise eders Beviser?
Toghra sözler némidégen ötkür-he! Biraq eyibliringlar zadi némini ispatliyalaydu?!
26 Agte I Ord for at være Bevis og den mistrøstiges Taler for Mundsvejr?
Ümidsizlen’gen kishining gepliri ötüp kétidighan shamaldek tursa, Peqet sözlernila eyiblimekchimusiler?
27 Ja, I kunne kaste Lod om en faderløs og grave Grav for eders Næste.
Siler yétim-yésirlarning üstide chek tashlishisiler! Dost-buradiringlar üstide sodilishisiler!
28 Og nu, om I ville, da vender Ansigtet til mig, og mon jeg skulde lyve for eders Ansigt?
Emdi manga yüz turane qarap béqinglar; Aldinglardila yalghan söz qilalamdim?
29 Kære, vender om, lader Uretfærdighed ikke ske; ja, vender om, endnu skal min Retfærdighed kendes i denne Sag!
Ötünimen, boldi qilinglar, gunah bolmisun; Rast, qaytidin oylap béqinglar, Chünki özümning toghriliqim [tarazida] turidu.
30 Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde skelne, hvad ondt er?
Tilimda xataliq barmu? Tilim yamanliqni zadi tétiyalmasmu?
