Job 6

1 Men Job svarede og sagde:

Y respondió Job y dijo:

2 Gid min Harm maatte vejes, og man ligervis vilde lægge min Ulykke i Vægtskaaler!

¡Oh, si pesasen al justo mi queja y mi tormento, y se alzasen igualmente en balanza!

3 Thi den er nu svarere end Sand i Havet; derfor bruse mine Ord frem.

Porque mi tormento pesaría más que la arena del mar; y por tanto mis palabras son cortadas.

4 Thi den Almægtiges Pile ere i mig, min Aand inddrikker deres Gift; Guds Rædsler stille sig op imod mig.

Porque las saetas del Todopoderoso están en mí, cuyo veneno bebe mi espíritu; y terrores de Dios me combaten.

5 Mon Vildæselet skryder, naar det har Græs? eller mon Oksen bøger, naar den har Foder?

¿Acaso gime el asno montés junto a la hierba? ¿Muge el buey junto a su pasto?

6 Mon det vamle kan ædes uden Salt? eller er der Smag i det hvide om Æggeblommen?

¿Por ventura se comerá lo desabrido sin sal? ¿O habrá gusto en la clara del huevo?

7 Hvad min Sjæl vægrede sig ved at røre, det er blevet mig som en usund Spise.

Las cosas que mi alma no quería tocar antes, ahora por los dolores son mi comida.

8 Gid det, jeg begærer, maatte komme, og Gud vilde opfylde mit Haab!

¡Quién me diese que viniese mi petición, y que Dios me diese lo que espero;

9 og at Gud vilde knuse mig, at han vilde lade sin Haand løs og afskære mig!

y que quisiera Dios quebrantarme; y que soltase su mano, y me despedazase!

10 Da havde jeg endnu Trøst og kunde glæde mig i Smerten, i hvilken han ikke skaaner; thi jeg har ikke fornægtet den helliges Tale.

Y en esto crecería aún consolación, si me asase con dolor sin haber misericordia; no que haya contradicho las palabras santas.

11 Hvad er min Kraft, at jeg skulde haabe? og hvad Ende venter mig, at jeg skulde forlænge mit Liv?

¿Cuál es mi fortaleza para esperar aún? ¿Y cuál mi fin para dilatar mi vida?

12 Mon min Kraft er Kraft af Sten? mon mit Kød er af Kobber?

¿Es mi fortaleza la de las piedras? O mi carne, ¿es de acero?

13 Sandelig, der er ikke Hjælp i mig, og Kraften er vegen fra mig!

¿No me ayudo cuanto puedo, y con todo eso el poder me falta del todo?

14 Den ulykkelige kan kræve Medynk af sin Ven, selv om han forlader den Almægtiges Frygt.

El atribulado es consolado de su compañero; pero se ha abandonado el temor del Omnipotente.

15 Mine Brødre have skuffet som en Bæk, som i Dalene Strømme, der fare forbi,

Mis hermanos me han mentido como arroyo; se pasaron como las riberas impetuosas,

16 de, der ere mørke af Is, i hvilke Sneen skjuler sig.

que están escondidas por la helada, y encubiertas con nieve.

17 Paa den Tid de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da forsvinde de fra deres Sted.

Que al tiempo del calor son deshechas, y en calentándose, desaparecen de su lugar;

18 Rejsetog bøje af fra deres Vej, de drage op i Ørken og omkomme.

apártanse de las sendas de su camino, suben en vano y se pierden.

19 Rejsetog fra Thema skuede hen efter dem, vejfarende fra Seba satte Lid til dem.

Las miraron los caminantes de Temán, los caminantes de Saba esperaron en ellas;

20 De bluedes, at de havde forladt sig paa dem; de kom lige til dem og bleve skuffede.

pero fueron avergonzados por su esperanza; porque vinieron hasta ellas, y se hallaron confusos.

21 Saaledes ere I nu blevne som intet; I se Rædsel og frygte.

Ahora ciertamente vosotros sois como ellas; que habéis visto el tormento, y teméis.

22 Mon jeg har sagt: Giver mig og skænker for min Skyld noget af eders Formue?

¿Os he dicho yo: Traedme, y pagad por mí de vuestra hacienda;

23 eller redder mig af Fjendens Haand, og udløser mig af Voldsmænds Haand?

y libradme de la mano del angustiador, y redimidme del poder de los violentos?

24 Lærer mig, og jeg vil tie, og viser mig, hvori jeg har faret vild.

Enseñadme, y yo callaré; y hacedme entender en qué he errado.

25 Hvad ere Oprigtigheds Taler kraftige! Men hvad bevise eders Beviser?

¡Cuán fuertes son las palabras de rectitud! Mas ¿qué reprende el argumento de vosotros?

26 Agte I Ord for at være Bevis og den mistrøstiges Taler for Mundsvejr?

¿No estáis pensando las palabras para reprender, y echáis al viento palabras perdidas?

27 Ja, I kunne kaste Lod om en faderløs og grave Grav for eders Næste.

También os arrojáis sobre el huérfano, y hacéis hoyo delante de vuestro amigo.

28 Og nu, om I ville, da vender Ansigtet til mig, og mon jeg skulde lyve for eders Ansigt?

Ahora pues, si queréis, mirad en mí, y ved si mentiré delante de vosotros.

29 Kære, vender om, lader Uretfærdighed ikke ske; ja, vender om, endnu skal min Retfærdighed kendes i denne Sag!

Tornad ahora, y no haya iniquidad; volved aún a mirar por mi justicia en esto.

30 Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde skelne, hvad ondt er?

Si hay iniquidad en mi lengua; o si mi paladar no discierne los tormentos.