< Job 6 >
1 Men Job svarede og sagde:
Entonces Job respondió,
2 Gid min Harm maatte vejes, og man ligervis vilde lægge min Ulykke i Vægtskaaler!
“Oh, si mi angustia fuera pesada, ¡y toda mi calamidad puesta en la balanza!
3 Thi den er nu svarere end Sand i Havet; derfor bruse mine Ord frem.
Por ahora sería más pesado que la arena de los mares, por lo que mis palabras han sido precipitadas.
4 Thi den Almægtiges Pile ere i mig, min Aand inddrikker deres Gift; Guds Rædsler stille sig op imod mig.
Porque las flechas del Todopoderoso están dentro de mí. Mi espíritu bebe su veneno. Los terrores de Dios se han puesto en marcha contra mí.
5 Mon Vildæselet skryder, naar det har Græs? eller mon Oksen bøger, naar den har Foder?
¿El burro salvaje rebuzna cuando tiene hierba? ¿O el buey baja sobre su forraje?
6 Mon det vamle kan ædes uden Salt? eller er der Smag i det hvide om Æggeblommen?
¿Puede comerse sin sal lo que no tiene sabor? ¿O hay algún sabor en la clara del huevo?
7 Hvad min Sjæl vægrede sig ved at røre, det er blevet mig som en usund Spise.
Mi alma se niega a tocarlos. Para mí son como una comida repugnante.
8 Gid det, jeg begærer, maatte komme, og Gud vilde opfylde mit Haab!
“Oh, que pueda tener mi petición, que Dios me conceda lo que anhelo,
9 og at Gud vilde knuse mig, at han vilde lade sin Haand løs og afskære mig!
incluso que le gustaría a Dios aplastarme; ¡que soltara la mano y me cortara!
10 Da havde jeg endnu Trøst og kunde glæde mig i Smerten, i hvilken han ikke skaaner; thi jeg har ikke fornægtet den helliges Tale.
Que siga siendo mi consuelo, sí, déjame exultar en el dolor que no perdona, que no he negado las palabras del Santo.
11 Hvad er min Kraft, at jeg skulde haabe? og hvad Ende venter mig, at jeg skulde forlænge mit Liv?
¿Cuál es mi fuerza, para que espere? ¿Cuál es mi fin, que debo ser paciente?
12 Mon min Kraft er Kraft af Sten? mon mit Kød er af Kobber?
¿Es mi fuerza la de las piedras? ¿O mi carne es de bronce?
13 Sandelig, der er ikke Hjælp i mig, og Kraften er vegen fra mig!
¿No es que no tengo ayuda en mí, que la sabiduría se aleja de mí?
14 Den ulykkelige kan kræve Medynk af sin Ven, selv om han forlader den Almægtiges Frygt.
“Al que está a punto de desfallecer, se le debe mostrar la bondad de su amigo; incluso a quien abandona el temor del Todopoderoso.
15 Mine Brødre have skuffet som en Bæk, som i Dalene Strømme, der fare forbi,
Mis hermanos han actuado con engaño como un arroyo, como el cauce de los arroyos que pasan;
16 de, der ere mørke af Is, i hvilke Sneen skjuler sig.
que son negros a causa del hielo, en la que se esconde la nieve.
17 Paa den Tid de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da forsvinde de fra deres Sted.
En la estación seca, desaparecen. Cuando hace calor, se consumen fuera de su lugar.
18 Rejsetog bøje af fra deres Vej, de drage op i Ørken og omkomme.
Las caravanas que viajan junto a ellos se alejan. Suben a los desechos y perecen.
19 Rejsetog fra Thema skuede hen efter dem, vejfarende fra Seba satte Lid til dem.
Las caravanas de Tema miraban. Las compañías de Saba les esperaban.
20 De bluedes, at de havde forladt sig paa dem; de kom lige til dem og bleve skuffede.
Estaban angustiados porque estaban confiados. Llegaron allí y se confundieron.
21 Saaledes ere I nu blevne som intet; I se Rædsel og frygte.
Por ahora no eres nada. Ves un terror y tienes miedo.
22 Mon jeg har sagt: Giver mig og skænker for min Skyld noget af eders Formue?
¿Acaso he dicho alguna vez: “Dame”? o, “¿Ofrece un regalo para mí de tu sustancia?
23 eller redder mig af Fjendens Haand, og udløser mig af Voldsmænds Haand?
o “Líbrame de la mano del adversario”. o: “Redímeme de la mano de los opresores”.
24 Lærer mig, og jeg vil tie, og viser mig, hvori jeg har faret vild.
“Enséñame y callaré. Haz que entienda mi error.
25 Hvad ere Oprigtigheds Taler kraftige! Men hvad bevise eders Beviser?
¡Qué fuertes son las palabras de rectitud! Pero tu reprimenda, ¿qué reprende?
26 Agte I Ord for at være Bevis og den mistrøstiges Taler for Mundsvejr?
¿Pretendes reprobar las palabras, ya que los discursos de quien está desesperado son como el viento?
27 Ja, I kunne kaste Lod om en faderløs og grave Grav for eders Næste.
Sí, incluso echarías suertes por los huérfanos, y hacer mercancía de su amigo.
28 Og nu, om I ville, da vender Ansigtet til mig, og mon jeg skulde lyve for eders Ansigt?
Ahora, pues, complácete en mirarme, porque seguramente no te mentiré en la cara.
29 Kære, vender om, lader Uretfærdighed ikke ske; ja, vender om, endnu skal min Retfærdighed kendes i denne Sag!
Por favor, vuelva. Que no haya injusticia. Sí, regresa de nuevo. Mi causa es justa.
30 Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde skelne, hvad ondt er?
¿Hay injusticia en mi lengua? ¿Mi gusto no puede discernir las travesuras?