< Job 6 >

1 Men Job svarede og sagde:
Entonces Job respondió:
2 Gid min Harm maatte vejes, og man ligervis vilde lægge min Ulykke i Vægtskaaler!
“Si se pudiera pesar mi dolor y poner mis problemas en una balanza
3 Thi den er nu svarere end Sand i Havet; derfor bruse mine Ord frem.
serían más pesados que la arena del mar. Por eso hablé tan precipitadamente.
4 Thi den Almægtiges Pile ere i mig, min Aand inddrikker deres Gift; Guds Rædsler stille sig op imod mig.
Porque las flechas del Todopoderoso están en mí; su veneno mina mi espíritu. Los terrores de Dios están alineados contra mí.
5 Mon Vildæselet skryder, naar det har Græs? eller mon Oksen bøger, naar den har Foder?
¿No rebuznan los burros salvajes cuando se les acaba la hierba? ¿No gime el ganado cuando no tiene comida?
6 Mon det vamle kan ædes uden Salt? eller er der Smag i det hvide om Æggeblommen?
¿Se puede comer sin sal algo que no tiene sabor? ¿Tiene algún sabor la clara del huevo?
7 Hvad min Sjæl vægrede sig ved at røre, det er blevet mig som en usund Spise.
No puedo tocar ningún alimento, ¡la sola idea me hace sentir enfermo!
8 Gid det, jeg begærer, maatte komme, og Gud vilde opfylde mit Haab!
¡Oh, si pudiera tener lo que realmente quiero, que Dios me diera lo que más deseo!
9 og at Gud vilde knuse mig, at han vilde lade sin Haand løs og afskære mig!
¡Que Dios estuviera dispuesto a aplastarme hasta la muerte, que me dejara morir!
10 Da havde jeg endnu Trøst og kunde glæde mig i Smerten, i hvilken han ikke skaaner; thi jeg har ikke fornægtet den helliges Tale.
Pero aún me consuela saber, haciéndome feliz a través del dolor interminable, que nunca he rechazado las palabras de Dios.
11 Hvad er min Kraft, at jeg skulde haabe? og hvad Ende venter mig, at jeg skulde forlænge mit Liv?
“¿Por qué debo seguir esperando si no tengo fuerzas? ¿Por qué debo seguir adelante si no sé lo que me va a pasar?
12 Mon min Kraft er Kraft af Sten? mon mit Kød er af Kobber?
¿Acaso soy fuerte como una roca? ¿Acaso soy de bronce?
13 Sandelig, der er ikke Hjælp i mig, og Kraften er vegen fra mig!
¿Cómo puedo ayudarme a mí mismo ahora que cualquier posibilidad de éxito ha desaparecido?
14 Den ulykkelige kan kræve Medynk af sin Ven, selv om han forlader den Almægtiges Frygt.
Quien no es amable con un amigo ha dejado de respetar al Todopoderoso.
15 Mine Brødre have skuffet som en Bæk, som i Dalene Strømme, der fare forbi,
Mis hermanos han actuado con el mismo engaño que un arroyo del desierto, aguas caudalosas en el desierto que se desvanecen.
16 de, der ere mørke af Is, i hvilke Sneen skjuler sig.
El arroyo se desborda cuando está lleno de hielo oscuro y nieve derretida,
17 Paa den Tid de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da forsvinde de fra deres Sted.
pero con el calor se seca y desaparece, esfumándose de donde estaba.
18 Rejsetog bøje af fra deres Vej, de drage op i Ørken og omkomme.
Las caravanas de camellos se apartan para buscar agua, pero no la encuentran y mueren.
19 Rejsetog fra Thema skuede hen efter dem, vejfarende fra Seba satte Lid til dem.
Las caravanas de Tema buscaron, los viajeros de Saba se confiaron,
20 De bluedes, at de havde forladt sig paa dem; de kom lige til dem og bleve skuffede.
pero sus esperanzas se desvanecieron: llegaron y no encontraron nada.
21 Saaledes ere I nu blevne som intet; I se Rædsel og frygte.
“Ahora no ayudan en nada. Así de simple: ven mi problema y tienen miedo.
22 Mon jeg har sagt: Giver mig og skænker for min Skyld noget af eders Formue?
¿Les he pedido algo? ¿Acaso les he pedido que sobornen a alguien a mi favor, usando su propio dinero?
23 eller redder mig af Fjendens Haand, og udløser mig af Voldsmænds Haand?
¿Les he pedido que me rescaten de un enemigo? ¿Les he pedido que me salven de mis opresores?
24 Lærer mig, og jeg vil tie, og viser mig, hvori jeg har faret vild.
Explíquenme esto y me callaré. Muéstrenme en qué me equivoco.
25 Hvad ere Oprigtigheds Taler kraftige! Men hvad bevise eders Beviser?
Las palabras sinceras son dolorosas, ¿pero qué prueban sus argumentos?
26 Agte I Ord for at være Bevis og den mistrøstiges Taler for Mundsvejr?
¿Van a discutir sobre lo que he dicho, cuando las palabras de alguien desesperado deberían dejar que el viento se las lleve?
27 Ja, I kunne kaste Lod om en faderløs og grave Grav for eders Næste.
¡Son capaces de jugar a los dados para ganarle un huérfano, así como son capaces de regatear con su amigo!
28 Og nu, om I ville, da vender Ansigtet til mig, og mon jeg skulde lyve for eders Ansigt?
¡Mírenme a los ojos y digan si les miento en la cara!
29 Kære, vender om, lader Uretfærdighed ikke ske; ja, vender om, endnu skal min Retfærdighed kendes i denne Sag!
¡No hablen así! ¡No sean injustos! Lo que digo es correcto.
30 Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde skelne, hvad ondt er?
No estoy diciendo mentiras. ¿Acaso no sabría yo mismo si me equivoco?”

< Job 6 >