< Job 6 >
1 Men Job svarede og sagde:
Respondió Job y dijo:
2 Gid min Harm maatte vejes, og man ligervis vilde lægge min Ulykke i Vægtskaaler!
“¡Oh! ¡Si pudiera pesarse mi aflicción, ponerse en balanza toda mi calamidad!
3 Thi den er nu svarere end Sand i Havet; derfor bruse mine Ord frem.
Pesarían más que la arena del mar. Por eso mis palabras son sin moderación.
4 Thi den Almægtiges Pile ere i mig, min Aand inddrikker deres Gift; Guds Rædsler stille sig op imod mig.
Pues las saetas del Omnipotente se han clavado en mí, y mi espíritu bebe su veneno; los terrores de Dios me combaten.
5 Mon Vildæselet skryder, naar det har Græs? eller mon Oksen bøger, naar den har Foder?
¿Acaso el asno montés rebuzna teniendo hierba? ¿muge el buey si tiene su forraje?
6 Mon det vamle kan ædes uden Salt? eller er der Smag i det hvide om Æggeblommen?
¿Acaso se puede comer un manjar insípido, sin sal, o gustar el jugo de plantas sin sabor?
7 Hvad min Sjæl vægrede sig ved at røre, det er blevet mig som en usund Spise.
Las cosas que mi alma rehúsa tocar, son mi repugnante comida.
8 Gid det, jeg begærer, maatte komme, og Gud vilde opfylde mit Haab!
¡Ojalá que se cumpliese mi petición! y que Dios me diera lo que deseo:
9 og at Gud vilde knuse mig, at han vilde lade sin Haand løs og afskære mig!
que quiera Dios acabar conmigo, que soltara su mano para cortarme (la vida).
10 Da havde jeg endnu Trøst og kunde glæde mig i Smerten, i hvilken han ikke skaaner; thi jeg har ikke fornægtet den helliges Tale.
Entonces me quedaría al menos este consuelo, —y por eso brincaría de gozo aunque Él me aplasta— que no he traspasado las palabras del Santo.
11 Hvad er min Kraft, at jeg skulde haabe? og hvad Ende venter mig, at jeg skulde forlænge mit Liv?
Pero ¿cuál es mi fuerza para esperar todavía, y cuál mi fin, para tener aún paciencia?
12 Mon min Kraft er Kraft af Sten? mon mit Kød er af Kobber?
¿Es acaso mi fuerza la de las piedras; o es de bronce mi carne?
13 Sandelig, der er ikke Hjælp i mig, og Kraften er vegen fra mig!
¿No estoy privado de toda ayuda? ¿No se ha apartado de mí todo auxilio?
14 Den ulykkelige kan kræve Medynk af sin Ven, selv om han forlader den Almægtiges Frygt.
El abatido tiene derecho a la compasión de su amigo, a menos que este abandone el temor del Omnipotente.
15 Mine Brødre have skuffet som en Bæk, som i Dalene Strømme, der fare forbi,
Mis hermanos son falaces como un arroyo seco, pasan como las aguas torrenciales,
16 de, der ere mørke af Is, i hvilke Sneen skjuler sig.
turbias a causa del hielo y de la nieve que en ellas se oculta;
17 Paa den Tid de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da forsvinde de fra deres Sted.
cuando viene el calor desaparecen; a los (primeros) calores su cauce se seca;
18 Rejsetog bøje af fra deres Vej, de drage op i Ørken og omkomme.
se pierden en el curso de su camino, se evaporan y perecen.
19 Rejsetog fra Thema skuede hen efter dem, vejfarende fra Seba satte Lid til dem.
Las caravanas de Temá van en su busca, suspiran por ellas los mercaderes de Sabá;
20 De bluedes, at de havde forladt sig paa dem; de kom lige til dem og bleve skuffede.
más su esperanza será frustrada, llegados a ellas quedan defraudados.
21 Saaledes ere I nu blevne som intet; I se Rædsel og frygte.
Así sois ahora vosotros para mí; os espantáis, viendo mis males.
22 Mon jeg har sagt: Giver mig og skænker for min Skyld noget af eders Formue?
¿Acaso os he pedido: “Dadme algo; dejadme participar de vuestros bienes.”
23 eller redder mig af Fjendens Haand, og udløser mig af Voldsmænds Haand?
O bien: “Libradme del enemigo, salvadme del poder del opresor”?
24 Lærer mig, og jeg vil tie, og viser mig, hvori jeg har faret vild.
Enseñadme, y yo callaré; explicadme en qué he errado.
25 Hvad ere Oprigtigheds Taler kraftige! Men hvad bevise eders Beviser?
¡Qué fuerza tienen las palabras rectas! pero ¿a qué viene vuestra censura?
26 Agte I Ord for at være Bevis og den mistrøstiges Taler for Mundsvejr?
¿Pensáis acaso en censurar palabras? Las palabras de un desesperado ¿no son como viento?
27 Ja, I kunne kaste Lod om en faderløs og grave Grav for eders Næste.
¡Oh! vosotros tendéis (un lazo) sobre el huérfano, y caváis (una fosa) a vuestro amigo.
28 Og nu, om I ville, da vender Ansigtet til mig, og mon jeg skulde lyve for eders Ansigt?
Ahora volveos, por favor, hacia mí, porque (juro) ante vosotros que no voy a mentiros en vuestra cara.
29 Kære, vender om, lader Uretfærdighed ikke ske; ja, vender om, endnu skal min Retfærdighed kendes i denne Sag!
¡Reparad, os ruego; no seáis injustos! Reflexionad de nuevo, y mi inocencia se hará manifiesta.
30 Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde skelne, hvad ondt er?
¿Hay acaso en mi lengua iniquidad? ¿Puede mi paladar ya no distinguir la maldad?