Job 6
1 Men Job svarede og sagde:
A Jov odgovori i reèe:
2 Gid min Harm maatte vejes, og man ligervis vilde lægge min Ulykke i Vægtskaaler!
O da bi se dobro izmjerili jadi moji, i zajedno se nevolja moja metnula na mjerila!
3 Thi den er nu svarere end Sand i Havet; derfor bruse mine Ord frem.
Pretegla bi pijesak morski; zato mi i rijeèi nedostaje.
4 Thi den Almægtiges Pile ere i mig, min Aand inddrikker deres Gift; Guds Rædsler stille sig op imod mig.
Jer su strijele svemoguæega u meni, otrov njihov ispija mi duh, strahote Božije udaraju na me.
5 Mon Vildæselet skryder, naar det har Græs? eller mon Oksen bøger, naar den har Foder?
Rièe li divlji magarac kod trave? muèe li vo kod piæe svoje?
6 Mon det vamle kan ædes uden Salt? eller er der Smag i det hvide om Æggeblommen?
Jede li se bljutavo bez soli? ima li slasti u biocu od jajca?
7 Hvad min Sjæl vægrede sig ved at røre, det er blevet mig som en usund Spise.
Èega se duša moja nije htjela dotaknuti, to mi je jelo u nevolji.
8 Gid det, jeg begærer, maatte komme, og Gud vilde opfylde mit Haab!
O da bi mi se ispunila molba, i da bi mi Bog dao što èekam!
9 og at Gud vilde knuse mig, at han vilde lade sin Haand løs og afskære mig!
I da bi Bog htio satrti me, da bi mahnuo rukom svojom, i istrijebio me!
10 Da havde jeg endnu Trøst og kunde glæde mig i Smerten, i hvilken han ikke skaaner; thi jeg har ikke fornægtet den helliges Tale.
Jer mi je još utjeha, ako i gorim od bola niti me žali, što nijesam tajio rijeèi svetoga.
11 Hvad er min Kraft, at jeg skulde haabe? og hvad Ende venter mig, at jeg skulde forlænge mit Liv?
Kaka je sila moja da bih pretrpio? kakav li je kraj moj da bih produljio život svoj?
12 Mon min Kraft er Kraft af Sten? mon mit Kød er af Kobber?
Je li sila moja kamena sila? je li tijelo moje od mjedi?
13 Sandelig, der er ikke Hjælp i mig, og Kraften er vegen fra mig!
Ima li još pomoæi u mene? i nije li daleko od mene što bi me pridržalo?
14 Den ulykkelige kan kræve Medynk af sin Ven, selv om han forlader den Almægtiges Frygt.
Nesretnomu treba milost prijatelja njegova, ali je on ostavio strah svemoguæega.
15 Mine Brødre have skuffet som en Bæk, som i Dalene Strømme, der fare forbi,
Braæa moja iznevjeriše kao potok, kao bujni potoci proðoše,
16 de, der ere mørke af Is, i hvilke Sneen skjuler sig.
Koji su mutni od leda, u kojima se sakriva snijeg;
17 Paa den Tid de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da forsvinde de fra deres Sted.
Kad se otkrave, oteku; kad se zagriju, nestane ih s mjesta njihovijeh.
18 Rejsetog bøje af fra deres Vej, de drage op i Ørken og omkomme.
Tamo amo svræu od putova svojih, idu u ništa i gube se.
19 Rejsetog fra Thema skuede hen efter dem, vejfarende fra Seba satte Lid til dem.
Putnici iz Teme pogledahu, koji iðahu u Sevu uzdahu se u njih;
20 De bluedes, at de havde forladt sig paa dem; de kom lige til dem og bleve skuffede.
Ali se postidješe što se pouzdaše u njih, došavši do njih osramotiše se.
21 Saaledes ere I nu blevne som intet; I se Rædsel og frygte.
Tako i vi postaste ništa; vidjeste pogibao moju, i strah vas je.
22 Mon jeg har sagt: Giver mig og skænker for min Skyld noget af eders Formue?
Eda li sam vam rekao: dajte mi, ili od blaga svojega poklonite mi;
23 eller redder mig af Fjendens Haand, og udløser mig af Voldsmænds Haand?
Ili izbavite me iz ruke neprijateljeve, i iz ruke nasilnièke iskupite me?
24 Lærer mig, og jeg vil tie, og viser mig, hvori jeg har faret vild.
Pouèite me, i ja æu muèati; i u èemu sam pogriješio, obavijestite me.
25 Hvad ere Oprigtigheds Taler kraftige! Men hvad bevise eders Beviser?
Kako su jake rijeèi istinite! Ali šta æe ukor vaš?
26 Agte I Ord for at være Bevis og den mistrøstiges Taler for Mundsvejr?
Mislite li da æe rijeèi ukoriti, i da je govor èovjeka bez nadanja vjetar?
27 Ja, I kunne kaste Lod om en faderløs og grave Grav for eders Næste.
I na sirotu napadate, i kopate jamu prijatelju svojemu.
28 Og nu, om I ville, da vender Ansigtet til mig, og mon jeg skulde lyve for eders Ansigt?
Zato sada pogledajte me, i vidite lažem li pred vama.
29 Kære, vender om, lader Uretfærdighed ikke ske; ja, vender om, endnu skal min Retfærdighed kendes i denne Sag!
Pregledajte; da ne bude nepravde; pregledajte, ja sam prav u tom.
30 Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde skelne, hvad ondt er?
Ima li nepravde na jeziku mojem? ne razbira li grlo moje zla?
