Job 6
1 Men Job svarede og sagde:
Nanoiñe amy zao t’Iobe:
2 Gid min Harm maatte vejes, og man ligervis vilde lægge min Ulykke i Vægtskaaler!
Ee te linanja o ha’emberakoo, vaho natrao-fipoke am-balantsy ao o ha’ampohekoo!
3 Thi den er nu svarere end Sand i Havet; derfor bruse mine Ord frem.
Fa ho nandikoatse ty lanja’ ze kila faseñe an-driak’ ao: Aa le nitsoretoke t’ie nivolañe.
4 Thi den Almægtiges Pile ere i mig, min Aand inddrikker deres Gift; Guds Rædsler stille sig op imod mig.
Fa amako ao o ana-pale’ i El-Sadaio; inome’ ty troko ty vore’e; miatreatre ahiko o harevendreveñan’ Añahareo.
5 Mon Vildæselet skryder, naar det har Græs? eller mon Oksen bøger, naar den har Foder?
Mitreñe hao ty borìke ly t’ie amañ’ahetse, ke mirohake hao ty añombe ambone’ i hane’ey?
6 Mon det vamle kan ædes uden Salt? eller er der Smag i det hvide om Æggeblommen?
Ho kamaeñe tsy aman-tsira hao t’ie nàmoñe? mafiry hao ty tapotin’atoly?
7 Hvad min Sjæl vægrede sig ved at røre, det er blevet mig som en usund Spise.
Ifoneñan-troko ty hitsopeke; hoe lintseñe t’ie siloke.
8 Gid det, jeg begærer, maatte komme, og Gud vilde opfylde mit Haab!
Ehe te niazoko i halalikoy; te hatolon’Añahare i salalaekoy,
9 og at Gud vilde knuse mig, at han vilde lade sin Haand løs og afskære mig!
ee te ho non’ Añahare ty handemok’ ahiko, te ho hahà’e ty fità’e hañitoa’e ahy!
10 Da havde jeg endnu Trøst og kunde glæde mig i Smerten, i hvilken han ikke skaaner; thi jeg har ikke fornægtet den helliges Tale.
Zao ty ho nañohò ahiko; hahavontitirako tsy aman-tretrè ty fanaintaiñañe; te tsy niliereko ty nafè’ i Masiñey.
11 Hvad er min Kraft, at jeg skulde haabe? og hvad Ende venter mig, at jeg skulde forlænge mit Liv?
Aia ty haozarako te hitamà? Inoñe ty ho figadoñako, t’ie hahaliñe?
12 Mon min Kraft er Kraft af Sten? mon mit Kød er af Kobber?
Haozaram-bato hao ty hafatrarako? Torisike hao ty sandriko?
13 Sandelig, der er ikke Hjælp i mig, og Kraften er vegen fra mig!
Hera tsy amako ty fañimbàñe ahiko, ke nasiotse amako ty famotsorañe?
14 Den ulykkelige kan kræve Medynk af sin Ven, selv om han forlader den Almægtiges Frygt.
Mañeva ho ferenaiñan-drañe’e ty mpisotry, ndra te napo’e ty fañeveñañe amy El-Sadai.
15 Mine Brødre have skuffet som en Bæk, som i Dalene Strømme, der fare forbi,
Manao hakalitahan-torahañe amako o rañekoo, hoe saka misorotombake vaho mimosaoñe,
16 de, der ere mørke af Is, i hvilke Sneen skjuler sig.
ie angonkòña’ i ranon-kavandray, naho am-pietaham-panala.
17 Paa den Tid de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da forsvinde de fra deres Sted.
Ie matrovoke le mianjiñe, ie faosa vaho mimiañe an-toe’e.
18 Rejsetog bøje af fra deres Vej, de drage op i Ørken og omkomme.
Miolakolak’ am-pañaveloañe iereo, mb’an-kakoahañe mb’eo vaho mimeatse.
19 Rejsetog fra Thema skuede hen efter dem, vejfarende fra Seba satte Lid til dem.
Nipaia’ o mpivovotse boak’ i Temào, nitamà’ o mpitavea’ i Sebào.
20 De bluedes, at de havde forladt sig paa dem; de kom lige til dem og bleve skuffede.
Nilonjetse t’ie nahatoky; nitangòke te nipok’eo.
21 Saaledes ere I nu blevne som intet; I se Rædsel og frygte.
Toe manahake Izay nahareo henaneo; oni’ areo ty hekoheko le miriatsandriñe.
22 Mon jeg har sagt: Giver mig og skænker for min Skyld noget af eders Formue?
Nanao ty hoe vi’raho? Añendeso, ndra, Itambezo am-bokàñe amo vara’ areoo
23 eller redder mig af Fjendens Haand, og udløser mig af Voldsmænds Haand?
Ehe, ampipolitiro am-pitàn-drafelahy, ke: Jebaño am-pità’ o fanalolahio ty fiaiko?
24 Lærer mig, og jeg vil tie, og viser mig, hvori jeg har faret vild.
Anaro iraho, le hitsiñe; atoro ahy ty nandilarako.
25 Hvad ere Oprigtigheds Taler kraftige! Men hvad bevise eders Beviser?
Toe mahasibeke ty saontsy to! Fe inoñe ty ho toiñe’ ty fifanoitoi’areo?
26 Agte I Ord for at være Bevis og den mistrøstiges Taler for Mundsvejr?
Ke te o reha’oo ro vente’e vaho tioke avao ty lañonam-pamoe’ piaiñe?
27 Ja, I kunne kaste Lod om en faderløs og grave Grav for eders Næste.
Eka, ndra iambotraha’ areo ty bode-rae vaho haletake ty rañetse.
28 Og nu, om I ville, da vender Ansigtet til mig, og mon jeg skulde lyve for eders Ansigt?
Ehe henteo henaneo, hera mpandañitse añ’atrefa’ areo iraho.
29 Kære, vender om, lader Uretfærdighed ikke ske; ja, vender om, endnu skal min Retfærdighed kendes i denne Sag!
Mibalintoàña, le ko mandilatse; Eka mifosera, fa vantañe o ahikoo.
30 Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde skelne, hvad ondt er?
Manan-tahy hao ty lelako? Tsy apota’ ty lañilañiko hao ty hankàñe?
