Job 6
1 Men Job svarede og sagde:
Yobu n’ayanukula ng’agamba nti,
2 Gid min Harm maatte vejes, og man ligervis vilde lægge min Ulykke i Vægtskaaler!
“Singa okweraliikirira kwange, n’okubonaabona kwange bipimibwa ne biteekebwa ku minzaani!
3 Thi den er nu svarere end Sand i Havet; derfor bruse mine Ord frem.
Weewaawo byandisinze omusenyu gw’ennyanja okuzitowa; ebigambo byange kyenvudde mbyanguyiriza.
4 Thi den Almægtiges Pile ere i mig, min Aand inddrikker deres Gift; Guds Rædsler stille sig op imod mig.
Obusaale bwa Ayinzabyonna buli mu nze n’omwoyo gwange gunywedde obusagwa bwabwo: entiisa ya Katonda erwana nange.
5 Mon Vildæselet skryder, naar det har Græs? eller mon Oksen bøger, naar den har Foder?
Entulege ekaaba awali omuddo, oba ente ennume eŋŋooŋŋa awali emmere yaayo?
6 Mon det vamle kan ædes uden Salt? eller er der Smag i det hvide om Æggeblommen?
Emmere etaliimu nsa eriika omutali munnyo, oba amazzi g’eggi okubaamu akawoomerera?
7 Hvad min Sjæl vægrede sig ved at røre, det er blevet mig som en usund Spise.
Omutima gwange tegusikirizibwa kubikombako, biri ng’emmere etangasa.
8 Gid det, jeg begærer, maatte komme, og Gud vilde opfylde mit Haab!
“Singa Katonda ampa kye nsaba, n’ampa kye nsuubira,
9 og at Gud vilde knuse mig, at han vilde lade sin Haand løs og afskære mig!
yandisiimye okumbetenta ne mmalibwawo omukono gwe.
10 Da havde jeg endnu Trøst og kunde glæde mig i Smerten, i hvilken han ikke skaaner; thi jeg har ikke fornægtet den helliges Tale.
Kino kyandikkakkanyizza obulumi obutakoma kubanga sigaanye bigambo bya Mutukuvu.
11 Hvad er min Kraft, at jeg skulde haabe? og hvad Ende venter mig, at jeg skulde forlænge mit Liv?
Amaanyi ngaggya wa, ndyoke mbe n’essuubi? Era enkomerero yange, eruwa ndyoke ngumiikirize?
12 Mon min Kraft er Kraft af Sten? mon mit Kød er af Kobber?
Amaanyi gange ga mayinja oba omubiri gwange gwa kikomo?
13 Sandelig, der er ikke Hjælp i mig, og Kraften er vegen fra mig!
Mu mazima sirina maanyi n’obusobozi bwanzigwako.
14 Den ulykkelige kan kræve Medynk af sin Ven, selv om han forlader den Almægtiges Frygt.
Oyo agaana ebyekisa okuva eri mukwano gwe tafaayo kutya Ayinzabyonna.
15 Mine Brødre have skuffet som en Bæk, som i Dalene Strømme, der fare forbi,
Baganda bange tebeesigika, bali ng’akagga akabooga ate ne kakalira,
16 de, der ere mørke af Is, i hvilke Sneen skjuler sig.
akaddugalirira buli lwe kakwata, ng’omuzira,
17 Paa den Tid de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da forsvinde de fra deres Sted.
ate ne kaggwaawo buli lwe wabaawo ebbugumu.
18 Rejsetog bøje af fra deres Vej, de drage op i Ørken og omkomme.
Ebibinja by’abatambuze we biviira ku mugendo ne biraga mu ddungu ne bizikirira.
19 Rejsetog fra Thema skuede hen efter dem, vejfarende fra Seba satte Lid til dem.
Abatambuze b’e Teema banoonya, bo ab’e Seeba ne balindirira n’essuubi.
20 De bluedes, at de havde forladt sig paa dem; de kom lige til dem og bleve skuffede.
Baalina essuubi naye bwe baatuukayo ne banyolwa nnyo.
21 Saaledes ere I nu blevne som intet; I se Rædsel og frygte.
Kaakano bwe mundabye ne mutya ne mukakasizza ddala nga temuliiko kye muyinza kukola.
22 Mon jeg har sagt: Giver mig og skænker for min Skyld noget af eders Formue?
Nnali mbagambye nti, ‘Mumpe ekirabo,’ oba nti, ‘Mumpeereyo ekintu ku by’obugagga bwammwe,
23 eller redder mig af Fjendens Haand, og udløser mig af Voldsmænds Haand?
okumponya nve mu mukono gw’omulabe, n’okumpeerayo ekintu mpone emitego gy’abakambwe’?
24 Lærer mig, og jeg vil tie, og viser mig, hvori jeg har faret vild.
“Njigiriza nange n’aba musirise; ndaga we nsobezza.
25 Hvad ere Oprigtigheds Taler kraftige! Men hvad bevise eders Beviser?
Ebigambo eby’amazima nga bya bulumi! Naye okuwakana kwammwe kukakasa ki?
26 Agte I Ord for at være Bevis og den mistrøstiges Taler for Mundsvejr?
Mugezaako okugolola ebigambo byange, ne mufuula ebigambo by’omuntu ali obubi okuba ng’empewo?
27 Ja, I kunne kaste Lod om en faderløs og grave Grav for eders Næste.
Mukubira ne bamulekwa akalulu ate ne mukubira ne mukwano gwammwe.
28 Og nu, om I ville, da vender Ansigtet til mig, og mon jeg skulde lyve for eders Ansigt?
“Naye kaakano mubeere ba kisa muntunuulire. Ndabika ng’omulimba?
29 Kære, vender om, lader Uretfærdighed ikke ske; ja, vender om, endnu skal min Retfærdighed kendes i denne Sag!
Mufumiitirize, temusuula bwenkanya; Mukirowoozeeko, kubanga obujulirwa bwange buli ku kalebwerebwe.
30 Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde skelne, hvad ondt er?
Emimwa gyange girabika ng’egirimba? Emimwa gyange tegisobola kutegeera ttima?”
