Job 6
1 Men Job svarede og sagde:
ヨブ應へて曰く
2 Gid min Harm maatte vejes, og man ligervis vilde lægge min Ulykke i Vægtskaaler!
願はくは我憤恨の善く權られ 我懊惱の之とむかひて天秤に懸られんことを
3 Thi den er nu svarere end Sand i Havet; derfor bruse mine Ord frem.
然すれば是は海の沙よりも重からん 斯ればこそ我言躁妄なりけれ
4 Thi den Almægtiges Pile ere i mig, min Aand inddrikker deres Gift; Guds Rædsler stille sig op imod mig.
それ全能者の箭わが身にいりわが魂神その毒を飮り 神の畏怖我を襲ひ攻む
5 Mon Vildæselet skryder, naar det har Græs? eller mon Oksen bøger, naar den har Foder?
野驢馬あに青草あるに鳴んや 牛あに食物あるに吽らんや
6 Mon det vamle kan ædes uden Salt? eller er der Smag i det hvide om Æggeblommen?
淡き物あに鹽なくして食はれんや 蛋の白あに味あらんや
7 Hvad min Sjæl vægrede sig ved at røre, det er blevet mig som en usund Spise.
わが心の觸るることを嫌ふ物是は我が厭ふ所の食物のごとし
8 Gid det, jeg begærer, maatte komme, og Gud vilde opfylde mit Haab!
願はくは我求むる所を得んことを 願はくは神わが希ふ所の物を我に賜はらんことを
9 og at Gud vilde knuse mig, at han vilde lade sin Haand løs og afskære mig!
願はくは神われを滅ぼすを善とし 御手を伸て我を絶たまはんことを
10 Da havde jeg endnu Trøst og kunde glæde mig i Smerten, i hvilken han ikke skaaner; thi jeg har ikke fornægtet den helliges Tale.
然るとも我は尚みづから慰むる所あり 烈しき苦痛の中にありて喜ばん 是は我聖者の言に悖りしことなければなり
11 Hvad er min Kraft, at jeg skulde haabe? og hvad Ende venter mig, at jeg skulde forlænge mit Liv?
我何の氣力ありてか尚俟ん 我の終いかなれば我なほ耐へ忍ばんや
12 Mon min Kraft er Kraft af Sten? mon mit Kød er af Kobber?
わが氣力あに石の氣力のごとくならんや 我肉あに銅のごとくならんや
13 Sandelig, der er ikke Hjælp i mig, og Kraften er vegen fra mig!
わが助われの中に無にあらずや 救拯我より逐はなされしにあらずや
14 Den ulykkelige kan kræve Medynk af sin Ven, selv om han forlader den Almægtiges Frygt.
憂患にしづむ者はその友これを憐れむべし 然らずは全能者を畏るることを廢ん
15 Mine Brødre have skuffet som en Bæk, som i Dalene Strømme, der fare forbi,
わが兄弟はわが望を充さざること溪川のごとく 溪川の流のごとくに過さる
16 de, der ere mørke af Is, i hvilke Sneen skjuler sig.
是は氷のために黒くなり 雪その中に藏るれども
17 Paa den Tid de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da forsvinde de fra deres Sted.
温暖になる時は消ゆき熱くなるに及てはその處に絶はつ
18 Rejsetog bøje af fra deres Vej, de drage op i Ørken og omkomme.
隊旅客身をめぐらして去り空曠處にいたりて亡ぶ
19 Rejsetog fra Thema skuede hen efter dem, vejfarende fra Seba satte Lid til dem.
テマの隊旅客これを望みシバの旅客これを慕ふ
20 De bluedes, at de havde forladt sig paa dem; de kom lige til dem og bleve skuffede.
彼等これを望みしによりて愧恥を取り 彼處に至りてその面を赧くす
21 Saaledes ere I nu blevne som intet; I se Rædsel og frygte.
かく汝等も今は虚しき者なり 汝らは怖ろしき事を見れば則ち懼る
22 Mon jeg har sagt: Giver mig og skænker for min Skyld noget af eders Formue?
我あに汝等我に予へよと言しこと有んや 汝らの所有物の中より物を取て我ために饋れと言しこと有んや
23 eller redder mig af Fjendens Haand, og udløser mig af Voldsmænds Haand?
また敵人の手より我を救ひ出せと言しことあらんや 虐ぐる者の手より我を贖へと言しことあらんや
24 Lærer mig, og jeg vil tie, og viser mig, hvori jeg har faret vild.
我を教へよ 然らば我默せん 請ふ我の過てる所を知せよ
25 Hvad ere Oprigtigheds Taler kraftige! Men hvad bevise eders Beviser?
正しき言は如何に力あるものぞ 然ながら汝らの規諫る所は何の規諫とならんや
26 Agte I Ord for at være Bevis og den mistrøstiges Taler for Mundsvejr?
汝らは言を規正んと想ふや 望の絶たる者の語る所は風のごときなり
27 Ja, I kunne kaste Lod om en faderløs og grave Grav for eders Næste.
汝らは孤子のために籤を掣き 汝らの友をも商貨にするならん
28 Og nu, om I ville, da vender Ansigtet til mig, og mon jeg skulde lyve for eders Ansigt?
今ねがはくは我に向へ 我は汝らの面の前に僞はらず
29 Kære, vender om, lader Uretfærdighed ikke ske; ja, vender om, endnu skal min Retfærdighed kendes i denne Sag!
請ふ再びせよ 不義あらしむる勿れ 請ふ再びせよ 此事においては我正義し
30 Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde skelne, hvad ondt er?
我舌に不義あらんや 我口惡き物を辨へざらんや
