< Job 6 >

1 Men Job svarede og sagde:
ヨブは答えて言った、
2 Gid min Harm maatte vejes, og man ligervis vilde lægge min Ulykke i Vægtskaaler!
「どうかわたしの憤りが正しく量られ、同時にわたしの災も、はかりにかけられるように。
3 Thi den er nu svarere end Sand i Havet; derfor bruse mine Ord frem.
そうすれば、これは海の砂よりも重いに相違ない。それゆえ、わたしの言葉が軽率であったのだ。
4 Thi den Almægtiges Pile ere i mig, min Aand inddrikker deres Gift; Guds Rædsler stille sig op imod mig.
全能者の矢が、わたしのうちにあり、わたしの霊はその毒を飲み、神の恐るべき軍勢が、わたしを襲い攻めている。
5 Mon Vildæselet skryder, naar det har Græs? eller mon Oksen bøger, naar den har Foder?
野ろばは、青草のあるのに鳴くであろうか。牛は飼葉の上でうなるであろうか。
6 Mon det vamle kan ædes uden Salt? eller er der Smag i det hvide om Æggeblommen?
味のない物は塩がなくて食べられようか。すべりひゆのしるは味があろうか。
7 Hvad min Sjæl vægrede sig ved at røre, det er blevet mig som en usund Spise.
わたしの食欲はこれに触れることを拒む。これは、わたしのきらう食物のようだ。
8 Gid det, jeg begærer, maatte komme, og Gud vilde opfylde mit Haab!
どうかわたしの求めるものが獲られるように。どうか神がわたしの望むものをくださるように。
9 og at Gud vilde knuse mig, at han vilde lade sin Haand løs og afskære mig!
どうか神がわたしを打ち滅ぼすことをよしとし、み手を伸べてわたしを断たれるように。
10 Da havde jeg endnu Trøst og kunde glæde mig i Smerten, i hvilken han ikke skaaner; thi jeg har ikke fornægtet den helliges Tale.
そうすれば、わたしはなお慰めを得、激しい苦しみの中にあっても喜ぶであろう。わたしは聖なる者の言葉を否んだことがないからだ。
11 Hvad er min Kraft, at jeg skulde haabe? og hvad Ende venter mig, at jeg skulde forlænge mit Liv?
わたしにどんな力があって、なお待たねばならないのか。わたしにどんな終りがあるので、なお耐え忍ばねばならないのか。
12 Mon min Kraft er Kraft af Sten? mon mit Kød er af Kobber?
わたしの力は石の力のようであるのか。わたしの肉は青銅のようであるのか。
13 Sandelig, der er ikke Hjælp i mig, og Kraften er vegen fra mig!
まことに、わたしのうちに助けはなく、救われる望みは、わたしから追いやられた。
14 Den ulykkelige kan kræve Medynk af sin Ven, selv om han forlader den Almægtiges Frygt.
その友に対するいつくしみをさし控える者は、全能者を恐れることをすてる。
15 Mine Brødre have skuffet som en Bæk, som i Dalene Strømme, der fare forbi,
わが兄弟たちは谷川のように、過ぎ去る出水のように欺く。
16 de, der ere mørke af Is, i hvilke Sneen skjuler sig.
これは氷のために黒くなり、そのうちに雪が隠れる。
17 Paa den Tid de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da forsvinde de fra deres Sted.
これは暖かになると消え去り、暑くなるとその所からなくなる。
18 Rejsetog bøje af fra deres Vej, de drage op i Ørken og omkomme.
隊商はその道を転じ、むなしい所へ行って滅びる。
19 Rejsetog fra Thema skuede hen efter dem, vejfarende fra Seba satte Lid til dem.
テマの隊商はこれを望み、シバの旅びとはこれを慕う。
20 De bluedes, at de havde forladt sig paa dem; de kom lige til dem og bleve skuffede.
彼らはこれにたよったために失望し、そこに来てみて、あわてる。
21 Saaledes ere I nu blevne som intet; I se Rædsel og frygte.
あなたがたは今わたしにはこのような者となった。あなたがたはわたしの災難を見て恐れた。
22 Mon jeg har sagt: Giver mig og skænker for min Skyld noget af eders Formue?
わたしは言ったことがあるか、『わたしに与えよ』と、あるいは『あなたがたの財産のうちからわたしのために、まいないを贈れ』と、
23 eller redder mig af Fjendens Haand, og udløser mig af Voldsmænds Haand?
あるいは『あだの手からわたしを救い出せ』と、あるいは『しえたげる者の手からわたしをあがなえ』と。
24 Lærer mig, og jeg vil tie, og viser mig, hvori jeg har faret vild.
わたしに教えよ、そうすればわたしは黙るであろう。わたしの誤っている所をわたしに悟らせよ。
25 Hvad ere Oprigtigheds Taler kraftige! Men hvad bevise eders Beviser?
正しい言葉はいかに力のあるものか。しかしあなたがたの戒めは何を戒めるのか。
26 Agte I Ord for at være Bevis og den mistrøstiges Taler for Mundsvejr?
あなたがたは言葉を戒めうると思うのか。望みの絶えた者の語ることは風のようなものだ。
27 Ja, I kunne kaste Lod om en faderløs og grave Grav for eders Næste.
あなたがたは、みなしごのためにくじをひき、あなたがたの友をさえ売り買いするであろう。
28 Og nu, om I ville, da vender Ansigtet til mig, og mon jeg skulde lyve for eders Ansigt?
今、どうぞわたしを見られよ、わたしはあなたがたの顔に向かって偽らない。
29 Kære, vender om, lader Uretfærdighed ikke ske; ja, vender om, endnu skal min Retfærdighed kendes i denne Sag!
どうぞ、思いなおせ、まちがってはならない。さらに思いなおせ、わたしの義は、なおわたしのうちにある。
30 Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde skelne, hvad ondt er?
わたしの舌に不義があるか。わたしの口は災をわきまえることができぬであろうか。

< Job 6 >