Job 6
1 Men Job svarede og sagde:
Epi Job te reponn:
2 Gid min Harm maatte vejes, og man ligervis vilde lægge min Ulykke i Vægtskaaler!
“O ke doulè m ta kab peze pou mete nan balans lan, ansanm ak gwo dega ki vin sou mwen yo!
3 Thi den er nu svarere end Sand i Havet; derfor bruse mine Ord frem.
Paske li ta pi lou pase sab lanmè yo. Akoz sa a, pawòl mwen yo te tèlman san règ.
4 Thi den Almægtiges Pile ere i mig, min Aand inddrikker deres Gift; Guds Rædsler stille sig op imod mig.
Paske flèch Toupwisan an fin antre anndan m; lespri m ap bwè pwazon. Gwo laperèz Bondye a vin alinye kont mwen.
5 Mon Vildæselet skryder, naar det har Græs? eller mon Oksen bøger, naar den har Foder?
Èske bourik mawon ranni sou zèb li, oswa bèf rele sou manje li?
6 Mon det vamle kan ædes uden Salt? eller er der Smag i det hvide om Æggeblommen?
Èske bagay san gou kapab manje san sèl, oswa èske pati blan nan zye poul a gen gou?
7 Hvad min Sjæl vægrede sig ved at røre, det er blevet mig som en usund Spise.
Nanm mwen p ap touche yo. Yo tankou manje abominab pou mwen.
8 Gid det, jeg begærer, maatte komme, og Gud vilde opfylde mit Haab!
“O ke sa m mande ta kab rive, e ke Bondye ta ban m sa m anvi wè a!
9 og at Gud vilde knuse mig, at han vilde lade sin Haand løs og afskære mig!
Ke Bondye ta dakò pou kraze m nèt, ke Li ta lache men l pou retire mwen nèt!
10 Da havde jeg endnu Trøst og kunde glæde mig i Smerten, i hvilken han ikke skaaner; thi jeg har ikke fornægtet den helliges Tale.
Kite sa toujou kòm konsolasyon mwen; wi, kite mwen rejwi nan doulè k ap kraze mwen, pou m pa t renye pawòl a Sila Ki Sen an.
11 Hvad er min Kraft, at jeg skulde haabe? og hvad Ende venter mig, at jeg skulde forlænge mit Liv?
Ki jan fòs mwen ye, pou m ta tan? Epi kilès lafen mwen, ke m ta dwe sipòte?
12 Mon min Kraft er Kraft af Sten? mon mit Kød er af Kobber?
Èske fòs mwen tankou wòch, o èske chè m kon bwonz?
13 Sandelig, der er ikke Hjælp i mig, og Kraften er vegen fra mig!
Èske se pa ke nanpwen sekou anndan m, ke tout sajès fin chase lwen mwen?
14 Den ulykkelige kan kræve Medynk af sin Ven, selv om han forlader den Almægtiges Frygt.
“Paske pou nonm ki pèdi tout espwa a, li ta dwe twouve konpasyon nan zanmi li; menm a li menm ki kon pèdi lakrent Wo Pwisan an.
15 Mine Brødre have skuffet som en Bæk, som i Dalene Strømme, der fare forbi,
Frè m yo te aji ak desepsyon kon yon ravin, kon flèv ravin ki vin sèch;
16 de, der ere mørke af Is, i hvilke Sneen skjuler sig.
ki vin sal tankou glas k ap fonn kote lanèj kon kache.
17 Paa den Tid de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da forsvinde de fra deres Sted.
Nan sezon sèch, yo pa la; lè li cho, yo disparèt sou plas yo.
18 Rejsetog bøje af fra deres Vej, de drage op i Ørken og omkomme.
Chemen a kous pa yo tòde tout kote; yo monte rive vin anyen; yo vin disparèt.
19 Rejsetog fra Thema skuede hen efter dem, vejfarende fra Seba satte Lid til dem.
Karavàn Théma yo te vin veye; vwayajè Séba yo te gen espwa yo.
20 De bluedes, at de havde forladt sig paa dem; de kom lige til dem og bleve skuffede.
Yo te desi paske yo te mete konfyans; yo te vini la, e te etone.
21 Saaledes ere I nu blevne som intet; I se Rædsel og frygte.
Anverite, koulye a se konsa ou ye; ou wè laperèz e ou vin pè.
22 Mon jeg har sagt: Giver mig og skænker for min Skyld noget af eders Formue?
Èske mwen te di ou: ‘Ban m yon bagay’? Oswa m te fè yon demann anba tab pou retire nan richès ou?
23 eller redder mig af Fjendens Haand, og udløser mig af Voldsmænds Haand?
Oswa ‘delivre m nan men advèsè a’? Oswa ‘rachte mwen nan men opresè sila yo’?
24 Lærer mig, og jeg vil tie, og viser mig, hvori jeg har faret vild.
“Enstwi mwen e mwen va pe la! Montre mwen kote mwen gen tò.
25 Hvad ere Oprigtigheds Taler kraftige! Men hvad bevise eders Beviser?
Kèl doulè pawòl onèt sa yo genyen! Men kisa diskou ou a pwouve?
26 Agte I Ord for at være Bevis og den mistrøstiges Taler for Mundsvejr?
Èske ou gen entansyon repwoche pawòl mwen yo, lè ou konnen se van ki mèt pawòl yo lè moun dekouraje nèt?
27 Ja, I kunne kaste Lod om en faderløs og grave Grav for eders Næste.
Konsa, ou ta menm tire osò pou òfelen yo e fè twòk pou zanmi ou.
28 Og nu, om I ville, da vender Ansigtet til mig, og mon jeg skulde lyve for eders Ansigt?
Alò, souple, gade mwen e wè si se manti m ap fè nan figi ou.
29 Kære, vender om, lader Uretfærdighed ikke ske; ja, vender om, endnu skal min Retfærdighed kendes i denne Sag!
Rete la, koulye a e pa kite enjistis fèt. Retounen kote m! Jiska prezan, ladwati mwen rete ladan an.
30 Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde skelne, hvad ondt er?
Èske gen enjistis sou lang mwen? Èske bouch mwen pa kapab distenge gou gwo malè?”
