< Job 6 >
1 Men Job svarede og sagde:
Et Job répondit et dit:
2 Gid min Harm maatte vejes, og man ligervis vilde lægge min Ulykke i Vægtskaaler!
Oh! si mon chagrin était bien pesé, et si on mettait toute ma calamité dans la balance!
3 Thi den er nu svarere end Sand i Havet; derfor bruse mine Ord frem.
Car maintenant elle pèserait plus que le sable des mers; c’est pourquoi mes paroles sont outrées;
4 Thi den Almægtiges Pile ere i mig, min Aand inddrikker deres Gift; Guds Rædsler stille sig op imod mig.
Car les flèches du Tout-puissant sont en moi, leur venin boit mon esprit; les frayeurs de Dieu se rangent en bataille contre moi.
5 Mon Vildæselet skryder, naar det har Græs? eller mon Oksen bøger, naar den har Foder?
L’âne sauvage brait-il auprès de l’herbe? Le bœuf mugit-il auprès de son fourrage?
6 Mon det vamle kan ædes uden Salt? eller er der Smag i det hvide om Æggeblommen?
Ce qui est insipide, le mange-t-on sans sel? Y a-t-il de la saveur dans le blanc d’un œuf?
7 Hvad min Sjæl vægrede sig ved at røre, det er blevet mig som en usund Spise.
Ce que mon âme refusait de toucher est comme ma dégoûtante nourriture.
8 Gid det, jeg begærer, maatte komme, og Gud vilde opfylde mit Haab!
Oh! si ma demande s’accomplissait, et si Dieu m’accordait mon désir,
9 og at Gud vilde knuse mig, at han vilde lade sin Haand løs og afskære mig!
S’il plaisait à Dieu de m’écraser, de lâcher sa main et de me retrancher!
10 Da havde jeg endnu Trøst og kunde glæde mig i Smerten, i hvilken han ikke skaaner; thi jeg har ikke fornægtet den helliges Tale.
Alors il y aurait encore pour moi une consolation, et, dans la douleur qui ne m’épargne pas, je me réjouirais de ce que je n’ai pas renié les paroles du Saint.
11 Hvad er min Kraft, at jeg skulde haabe? og hvad Ende venter mig, at jeg skulde forlænge mit Liv?
Quelle est ma force pour que j’attende, et quelle est ma fin pour que je patiente?
12 Mon min Kraft er Kraft af Sten? mon mit Kød er af Kobber?
Ma force est-elle la force des pierres? Ma chair est-elle d’airain?
13 Sandelig, der er ikke Hjælp i mig, og Kraften er vegen fra mig!
N’est-ce pas qu’il n’y a point de secours en moi, et que toute capacité est chassée loin de moi?
14 Den ulykkelige kan kræve Medynk af sin Ven, selv om han forlader den Almægtiges Frygt.
À celui qui est défaillant est due la miséricorde de la part de son ami, sinon il abandonnera la crainte du Tout-puissant.
15 Mine Brødre have skuffet som en Bæk, som i Dalene Strømme, der fare forbi,
Mes frères m’ont trahi comme un torrent, comme le lit des torrents qui passent,
16 de, der ere mørke af Is, i hvilke Sneen skjuler sig.
Qui sont troubles à cause des glaces, dans lesquels la neige se cache;
17 Paa den Tid de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da forsvinde de fra deres Sted.
Au temps où ils se resserrent ils tarissent, quand la chaleur les frappe ils disparaissent de leur lieu:
18 Rejsetog bøje af fra deres Vej, de drage op i Ørken og omkomme.
Ils serpentent dans les sentiers de leur cours, ils s’en vont dans le désert, et périssent.
19 Rejsetog fra Thema skuede hen efter dem, vejfarende fra Seba satte Lid til dem.
Les caravanes de Théma les cherchaient du regard, les voyageurs de Sheba s’attendaient à eux;
20 De bluedes, at de havde forladt sig paa dem; de kom lige til dem og bleve skuffede.
Ils ont été honteux de leur confiance; ils sont venus là, et ont été confondus.
21 Saaledes ere I nu blevne som intet; I se Rædsel og frygte.
De même maintenant vous n’êtes rien; vous avez vu un objet de terreur, et vous vous êtes effrayés.
22 Mon jeg har sagt: Giver mig og skænker for min Skyld noget af eders Formue?
Ai-je dit: Donnez-moi, et de votre richesse faites-moi des présents,
23 eller redder mig af Fjendens Haand, og udløser mig af Voldsmænds Haand?
Et délivrez-moi de la main de l’oppresseur, et rachetez-moi de la main des terribles?
24 Lærer mig, og jeg vil tie, og viser mig, hvori jeg har faret vild.
Enseignez-moi, et je me tairai; et faites-moi comprendre en quoi je me trompe.
25 Hvad ere Oprigtigheds Taler kraftige! Men hvad bevise eders Beviser?
Combien sont puissantes les paroles justes! Mais la censure de votre part que reprend-elle?
26 Agte I Ord for at være Bevis og den mistrøstiges Taler for Mundsvejr?
Songez-vous à censurer des discours? Mais les paroles d’un désespéré ne sont faites que pour le vent.
27 Ja, I kunne kaste Lod om en faderløs og grave Grav for eders Næste.
Certes, vous tombez sur l’orphelin, et vous creusez [une fosse] pour votre ami.
28 Og nu, om I ville, da vender Ansigtet til mig, og mon jeg skulde lyve for eders Ansigt?
Et maintenant, si vous voulez, regardez-moi; vous mentirais-je donc en face?
29 Kære, vender om, lader Uretfærdighed ikke ske; ja, vender om, endnu skal min Retfærdighed kendes i denne Sag!
Revenez, je vous prie; qu’il n’y ait pas d’injustice; oui, revenez encore: ma justice sera là.
30 Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde skelne, hvad ondt er?
Y a-t-il de l’iniquité en ma langue? Mon palais ne discernerait-il pas la méchanceté?