< Job 6 >

1 Men Job svarede og sagde:
Then Job answered and said,
2 Gid min Harm maatte vejes, og man ligervis vilde lægge min Ulykke i Vægtskaaler!
“Oh, if only my anguish were weighed; if only all my calamity were laid in the balance!
3 Thi den er nu svarere end Sand i Havet; derfor bruse mine Ord frem.
For now it would be heavier than the sand of the seas. That is why my words were reckless.
4 Thi den Almægtiges Pile ere i mig, min Aand inddrikker deres Gift; Guds Rædsler stille sig op imod mig.
For the arrows of the Almighty are in me, my spirit drinks up the poison; the terrors of God have arranged themselves in array against me.
5 Mon Vildæselet skryder, naar det har Græs? eller mon Oksen bøger, naar den har Foder?
Does the wild donkey bray in despair when he has grass? Or does the ox low in hunger when it has fodder?
6 Mon det vamle kan ædes uden Salt? eller er der Smag i det hvide om Æggeblommen?
Can that which has no taste be eaten without salt? Or is there any taste in the white of an egg?
7 Hvad min Sjæl vægrede sig ved at røre, det er blevet mig som en usund Spise.
I refuse to touch them; they are like disgusting food to me.
8 Gid det, jeg begærer, maatte komme, og Gud vilde opfylde mit Haab!
Oh, that I might have my request; oh, that God would grant me the thing I long for:
9 og at Gud vilde knuse mig, at han vilde lade sin Haand løs og afskære mig!
that it would please God to crush me once, that he would let loose his hand and cut me off from this life!
10 Da havde jeg endnu Trøst og kunde glæde mig i Smerten, i hvilken han ikke skaaner; thi jeg har ikke fornægtet den helliges Tale.
May this still be my consolation— even if I exult in pain that does not lessen: that I have not denied the words of the Holy One.
11 Hvad er min Kraft, at jeg skulde haabe? og hvad Ende venter mig, at jeg skulde forlænge mit Liv?
What is my strength, that I should try to wait? What is my end, that I should prolong my life?
12 Mon min Kraft er Kraft af Sten? mon mit Kød er af Kobber?
Is my strength the strength of stones? Or is my flesh made of bronze?
13 Sandelig, der er ikke Hjælp i mig, og Kraften er vegen fra mig!
Is it not true that I have no help in myself, and that wisdom has been driven out of me?
14 Den ulykkelige kan kræve Medynk af sin Ven, selv om han forlader den Almægtiges Frygt.
To the person who is about to faint, faithfulness should be shown by his friend; even to him who forsakes the fear of the Almighty.
15 Mine Brødre have skuffet som en Bæk, som i Dalene Strømme, der fare forbi,
But my brothers have been as faithful to me as a desert streambed, as channels of water that pass away to nothing,
16 de, der ere mørke af Is, i hvilke Sneen skjuler sig.
which are darkened because of ice over them, and because of the snow that hides itself in them.
17 Paa den Tid de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da forsvinde de fra deres Sted.
When they thaw out, they vanish; when it is hot, they melt out of their place.
18 Rejsetog bøje af fra deres Vej, de drage op i Ørken og omkomme.
The caravans that travel by their way turn aside for water; they wander into barren land and then perish.
19 Rejsetog fra Thema skuede hen efter dem, vejfarende fra Seba satte Lid til dem.
Caravans from Tema looked there, while companies of Sheba hoped in them.
20 De bluedes, at de havde forladt sig paa dem; de kom lige til dem og bleve skuffede.
They were disappointed because they had been confident of finding water. They went there, but they were deceived.
21 Saaledes ere I nu blevne som intet; I se Rædsel og frygte.
For now you friends are nothing to me; you see my dreadful situation and are afraid.
22 Mon jeg har sagt: Giver mig og skænker for min Skyld noget af eders Formue?
Did I say to you, 'Give something to me?' Or, 'Offer me a gift from your wealth?'
23 eller redder mig af Fjendens Haand, og udløser mig af Voldsmænds Haand?
Or, 'Save me from my adversary's hand?' Or, 'Ransom me from the hand of my oppressors?'
24 Lærer mig, og jeg vil tie, og viser mig, hvori jeg har faret vild.
Teach me, and I will hold my peace; make me understand where I have been wrong.
25 Hvad ere Oprigtigheds Taler kraftige! Men hvad bevise eders Beviser?
How painful are truthful words! But your arguments, how do they actually rebuke me?
26 Agte I Ord for at være Bevis og den mistrøstiges Taler for Mundsvejr?
Do you plan to ignore my words, treating the words of a desperate man like the wind?
27 Ja, I kunne kaste Lod om en faderløs og grave Grav for eders Næste.
Indeed, you cast lots for a fatherless child, and haggle over your friend like merchandise.
28 Og nu, om I ville, da vender Ansigtet til mig, og mon jeg skulde lyve for eders Ansigt?
Now, therefore, please look at me, for surely I would not lie to your face.
29 Kære, vender om, lader Uretfærdighed ikke ske; ja, vender om, endnu skal min Retfærdighed kendes i denne Sag!
Relent, I beg you; let there be no injustice with you; Indeed, relent, for my cause is just.
30 Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde skelne, hvad ondt er?
Is there evil on my tongue? Cannot my mouth detect malicious things?

< Job 6 >