Job 6
1 Men Job svarede og sagde:
Then Job replied:
2 Gid min Harm maatte vejes, og man ligervis vilde lægge min Ulykke i Vægtskaaler!
“If only my grief could be weighed and placed with my calamity on the scales.
3 Thi den er nu svarere end Sand i Havet; derfor bruse mine Ord frem.
For then it would outweigh the sand of the seas— no wonder my words have been rash.
4 Thi den Almægtiges Pile ere i mig, min Aand inddrikker deres Gift; Guds Rædsler stille sig op imod mig.
For the arrows of the Almighty have pierced me; my spirit drinks in their poison; the terrors of God are arrayed against me.
5 Mon Vildæselet skryder, naar det har Græs? eller mon Oksen bøger, naar den har Foder?
Does a wild donkey bray over fresh grass, or an ox low over its fodder?
6 Mon det vamle kan ædes uden Salt? eller er der Smag i det hvide om Æggeblommen?
Is tasteless food eaten without salt, or is there flavor in the white of an egg?
7 Hvad min Sjæl vægrede sig ved at røre, det er blevet mig som en usund Spise.
My soul refuses to touch them; they are loathsome food to me.
8 Gid det, jeg begærer, maatte komme, og Gud vilde opfylde mit Haab!
If only my request were granted and God would fulfill my hope:
9 og at Gud vilde knuse mig, at han vilde lade sin Haand løs og afskære mig!
that God would be willing to crush me, to unleash His hand and cut me off!
10 Da havde jeg endnu Trøst og kunde glæde mig i Smerten, i hvilken han ikke skaaner; thi jeg har ikke fornægtet den helliges Tale.
It still brings me comfort, and joy through unrelenting pain, that I have not denied the words of the Holy One.
11 Hvad er min Kraft, at jeg skulde haabe? og hvad Ende venter mig, at jeg skulde forlænge mit Liv?
What strength do I have, that I should still hope? What is my future, that I should be patient?
12 Mon min Kraft er Kraft af Sten? mon mit Kød er af Kobber?
Is my strength like that of stone, or my flesh made of bronze?
13 Sandelig, der er ikke Hjælp i mig, og Kraften er vegen fra mig!
Is there any help within me now that success is driven from me?
14 Den ulykkelige kan kræve Medynk af sin Ven, selv om han forlader den Almægtiges Frygt.
A despairing man should have the kindness of his friend, even if he forsakes the fear of the Almighty.
15 Mine Brødre have skuffet som en Bæk, som i Dalene Strømme, der fare forbi,
But my brothers are as faithless as wadis, as seasonal streams that overflow,
16 de, der ere mørke af Is, i hvilke Sneen skjuler sig.
darkened because of the ice and the inflow of melting snow,
17 Paa den Tid de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da forsvinde de fra deres Sted.
but ceasing in the dry season and vanishing from their channels in the heat.
18 Rejsetog bøje af fra deres Vej, de drage op i Ørken og omkomme.
Caravans turn aside from their routes; they go into the wasteland and perish.
19 Rejsetog fra Thema skuede hen efter dem, vejfarende fra Seba satte Lid til dem.
The caravans of Tema look for water; the travelers of Sheba hope to find it.
20 De bluedes, at de havde forladt sig paa dem; de kom lige til dem og bleve skuffede.
They are confounded because they had hoped; their arrival brings disappointment.
21 Saaledes ere I nu blevne som intet; I se Rædsel og frygte.
For now you are of no help; you see terror, and you are afraid.
22 Mon jeg har sagt: Giver mig og skænker for min Skyld noget af eders Formue?
Have I ever said, ‘Give me something; offer me a bribe from your wealth;
23 eller redder mig af Fjendens Haand, og udløser mig af Voldsmænds Haand?
deliver me from the hand of the enemy; redeem me from the grasp of the ruthless’?
24 Lærer mig, og jeg vil tie, og viser mig, hvori jeg har faret vild.
Teach me, and I will be silent. Help me understand how I have erred.
25 Hvad ere Oprigtigheds Taler kraftige! Men hvad bevise eders Beviser?
How painful are honest words! But what does your argument prove?
26 Agte I Ord for at være Bevis og den mistrøstiges Taler for Mundsvejr?
Do you intend to correct my words, and treat as wind my cry of despair?
27 Ja, I kunne kaste Lod om en faderløs og grave Grav for eders Næste.
You would even cast lots for an orphan and barter away your friend.
28 Og nu, om I ville, da vender Ansigtet til mig, og mon jeg skulde lyve for eders Ansigt?
But now, please look at me. Would I lie to your face?
29 Kære, vender om, lader Uretfærdighed ikke ske; ja, vender om, endnu skal min Retfærdighed kendes i denne Sag!
Reconsider; do not be unjust. Reconsider, for my righteousness is at stake.
30 Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde skelne, hvad ondt er?
Is there iniquity on my tongue? Can my mouth not discern malice?
