< Job 6 >

1 Men Job svarede og sagde:
A Job progovori i reče:
2 Gid min Harm maatte vejes, og man ligervis vilde lægge min Ulykke i Vægtskaaler!
“O, kad bi se jad moj izmjeriti mog'o, a nevolje moje stavit' na tezulju!
3 Thi den er nu svarere end Sand i Havet; derfor bruse mine Ord frem.
Teže one jesu od sveg pijeska morskog, i stoga mi riječi zastraniti znaju.
4 Thi den Almægtiges Pile ere i mig, min Aand inddrikker deres Gift; Guds Rædsler stille sig op imod mig.
Strijele Svesilnoga u mojem su mesu, ljuti otrov njihov ispija mi dušu, Božje se strahote oborile na me.
5 Mon Vildæselet skryder, naar det har Græs? eller mon Oksen bøger, naar den har Foder?
TÓa, kraj svježe trave njače li magarac, muče li goveče kraj punih jasala?
6 Mon det vamle kan ædes uden Salt? eller er der Smag i det hvide om Æggeblommen?
Zar hranu bljutavu jedemo bez soli? Zar kakove slasti ima u bjelancu?
7 Hvad min Sjæl vægrede sig ved at røre, det er blevet mig som en usund Spise.
Al' ono što mi se gadilo dotaći, to mi je sada sva hrana u bolesti.
8 Gid det, jeg begærer, maatte komme, og Gud vilde opfylde mit Haab!
O, da bi se molba moja uslišala, da mi Bog ispuni ono čem se nadam!
9 og at Gud vilde knuse mig, at han vilde lade sin Haand løs og afskære mig!
O, kada bi me Bog uništiti htio, kada bi mahnuo rukom da me satre!
10 Da havde jeg endnu Trøst og kunde glæde mig i Smerten, i hvilken han ikke skaaner; thi jeg har ikke fornægtet den helliges Tale.
Za mene bi prava utjeha to bila, klicati bih mog'o u mukama teškim što se ne protivljah odluci Svetoga.
11 Hvad er min Kraft, at jeg skulde haabe? og hvad Ende venter mig, at jeg skulde forlænge mit Liv?
Zar snage imam da mogu čekati? Radi kakve svrhe da ja duže živim?
12 Mon min Kraft er Kraft af Sten? mon mit Kød er af Kobber?
Zar je snaga moja k'o snaga kamena, zar je tijelo moje od mjedi liveno?
13 Sandelig, der er ikke Hjælp i mig, og Kraften er vegen fra mig!
Na što se u sebi osloniti mogu? Zar mi svaka pomoć nije uskraćena?
14 Den ulykkelige kan kræve Medynk af sin Ven, selv om han forlader den Almægtiges Frygt.
Tko odbija milost bližnjemu svojemu, prezreo je strah od Boga Svesilnoga.
15 Mine Brødre have skuffet som en Bæk, som i Dalene Strømme, der fare forbi,
Kao potok me iznevjeriše braća, kao bujice zimske svoje korito.
16 de, der ere mørke af Is, i hvilke Sneen skjuler sig.
Od leda mutne vode im se nadimlju, 'bujaju od snijega što se topit' stao;
17 Paa den Tid de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da forsvinde de fra deres Sted.
al u doba sušno naskoro presahnu, od žege ishlape tada iz korita.
18 Rejsetog bøje af fra deres Vej, de drage op i Ørken og omkomme.
Karavane zbog njih skreću sa putova, u pustinju zađu i u njoj se gube.
19 Rejsetog fra Thema skuede hen efter dem, vejfarende fra Seba satte Lid til dem.
Karavane temske očima ih traže, putnici iz Šebe nadaju se njima.
20 De bluedes, at de havde forladt sig paa dem; de kom lige til dem og bleve skuffede.
A kad do njih dođu, nađu se u čudu, jer su se u nadi svojoj prevarili.
21 Saaledes ere I nu blevne som intet; I se Rædsel og frygte.
U ovom ste času i vi meni takvi: vidjeste strahotu pa se preplašiste.
22 Mon jeg har sagt: Giver mig og skænker for min Skyld noget af eders Formue?
Rekoh li vam možda: 'Darujte mi štogod, poklonite nešto od svojega blaga;
23 eller redder mig af Fjendens Haand, og udløser mig af Voldsmænds Haand?
iz šake dušmanske izbavite mene, oslobodite me silnikova jarma?'
24 Lærer mig, og jeg vil tie, og viser mig, hvori jeg har faret vild.
Vi me poučite, pa ću ušutjeti, u čem je moj prijestup, pokažite meni.
25 Hvad ere Oprigtigheds Taler kraftige! Men hvad bevise eders Beviser?
O, kako su snažne besjede iskrene! Al' kamo to vaši smjeraju prijekori?
26 Agte I Ord for at være Bevis og den mistrøstiges Taler for Mundsvejr?
Mislite li možda prekoriti riječi? TÓa u vjetar ide govor očajnikov!
27 Ja, I kunne kaste Lod om en faderløs og grave Grav for eders Næste.
Nad sirotom kocku zar biste bacali i sa prijateljem trgovali svojim?
28 Og nu, om I ville, da vender Ansigtet til mig, og mon jeg skulde lyve for eders Ansigt?
U oči me sada dobro pogledajte, paz'te neću li vam slagati u lice.
29 Kære, vender om, lader Uretfærdighed ikke ske; ja, vender om, endnu skal min Retfærdighed kendes i denne Sag!
Povucite riječ! Kakve li nepravde! Povucite riječ, neporočan ja sam!
30 Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde skelne, hvad ondt er?
Zar pakosti ima na usnama mojim? Zar nesreću svaku okusio nisam?

< Job 6 >