Job 6
1 Men Job svarede og sagde:
約伯回答說：
2 Gid min Harm maatte vejes, og man ligervis vilde lægge min Ulykke i Vægtskaaler!
惟願我的煩惱稱一稱， 我一切的災害放在天平裏；
3 Thi den er nu svarere end Sand i Havet; derfor bruse mine Ord frem.
現今都比海沙更重， 所以我的言語急躁。
4 Thi den Almægtiges Pile ere i mig, min Aand inddrikker deres Gift; Guds Rædsler stille sig op imod mig.
因全能者的箭射入我身； 其毒，我的靈喝盡了； 上帝的驚嚇擺陣攻擊我。
5 Mon Vildæselet skryder, naar det har Græs? eller mon Oksen bøger, naar den har Foder?
野驢有草豈能叫喚？ 牛有料豈能吼叫？
6 Mon det vamle kan ædes uden Salt? eller er der Smag i det hvide om Æggeblommen?
物淡而無鹽豈可吃嗎？ 蛋青有甚麼滋味呢？
7 Hvad min Sjæl vægrede sig ved at røre, det er blevet mig som en usund Spise.
看為可厭的食物， 我心不肯挨近。
8 Gid det, jeg begærer, maatte komme, og Gud vilde opfylde mit Haab!
惟願我得着所求的， 願上帝賜我所切望的；
9 og at Gud vilde knuse mig, at han vilde lade sin Haand løs og afskære mig!
就是願上帝把我壓碎， 伸手將我剪除。
10 Da havde jeg endnu Trøst og kunde glæde mig i Smerten, i hvilken han ikke skaaner; thi jeg har ikke fornægtet den helliges Tale.
我因沒有違棄那聖者的言語， 就仍以此為安慰， 在不止息的痛苦中還可踴躍。
11 Hvad er min Kraft, at jeg skulde haabe? og hvad Ende venter mig, at jeg skulde forlænge mit Liv?
我有甚麼氣力使我等候？ 我有甚麼結局使我忍耐？
12 Mon min Kraft er Kraft af Sten? mon mit Kød er af Kobber?
我的氣力豈是石頭的氣力？ 我的肉身豈是銅的呢？
13 Sandelig, der er ikke Hjælp i mig, og Kraften er vegen fra mig!
在我豈不是毫無幫助嗎？ 智慧豈不是從我心中趕出淨盡嗎？
14 Den ulykkelige kan kræve Medynk af sin Ven, selv om han forlader den Almægtiges Frygt.
那將要灰心、離棄全能者、 不敬畏上帝的人， 他的朋友當以慈愛待他。
15 Mine Brødre have skuffet som en Bæk, som i Dalene Strømme, der fare forbi,
我的弟兄詭詐，好像溪水， 又像溪水流乾的河道。
16 de, der ere mørke af Is, i hvilke Sneen skjuler sig.
這河因結冰發黑， 有雪藏在其中；
17 Paa den Tid de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da forsvinde de fra deres Sted.
天氣漸暖就隨時消化， 日頭炎熱便從原處乾涸。
18 Rejsetog bøje af fra deres Vej, de drage op i Ørken og omkomme.
結伴的客旅離棄大道， 順河偏行，到荒野之地死亡。
19 Rejsetog fra Thema skuede hen efter dem, vejfarende fra Seba satte Lid til dem.
提瑪結伴的客旅瞻望； 示巴同夥的人等候。
20 De bluedes, at de havde forladt sig paa dem; de kom lige til dem og bleve skuffede.
他們因失了盼望就抱愧， 來到那裏便蒙羞。
21 Saaledes ere I nu blevne som intet; I se Rædsel og frygte.
現在你們正是這樣， 看見驚嚇的事便懼怕。
22 Mon jeg har sagt: Giver mig og skænker for min Skyld noget af eders Formue?
我豈說：請你們供給我， 從你們的財物中送禮物給我？
23 eller redder mig af Fjendens Haand, og udløser mig af Voldsmænds Haand?
豈說：拯救我脫離敵人的手嗎？ 救贖我脫離強暴人的手嗎？
24 Lærer mig, og jeg vil tie, og viser mig, hvori jeg har faret vild.
請你們教導我，我便不作聲； 使我明白在何事上有錯。
25 Hvad ere Oprigtigheds Taler kraftige! Men hvad bevise eders Beviser?
正直的言語力量何其大！ 但你們責備是責備甚麼呢？
26 Agte I Ord for at være Bevis og den mistrøstiges Taler for Mundsvejr?
絕望人的講論既然如風， 你們還想要駁正言語嗎？
27 Ja, I kunne kaste Lod om en faderløs og grave Grav for eders Næste.
你們想為孤兒拈鬮， 以朋友當貨物。
28 Og nu, om I ville, da vender Ansigtet til mig, og mon jeg skulde lyve for eders Ansigt?
現在請你們看看我， 我決不當面說謊。
29 Kære, vender om, lader Uretfærdighed ikke ske; ja, vender om, endnu skal min Retfærdighed kendes i denne Sag!
請你們轉意，不要不公； 請再轉意，我的事有理。
30 Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde skelne, hvad ondt er?
我的舌上豈有不義嗎？ 我的口裏豈不辨奸惡嗎？
