Job 6
1 Men Job svarede og sagde:
Hichun Job apaodoh kit in:
2 Gid min Harm maatte vejes, og man ligervis vilde lægge min Ulykke i Vægtskaaler!
Kagenthei naho hi tedoh thei hihen lang ka natna hi kilep toh thei henlang hileh,
3 Thi den er nu svarere end Sand i Havet; derfor bruse mine Ord frem.
Twikhanglen'a neldi umjat sangin gih jonte, hiche ho jeh a chu khongai man louhella kaseidoh ji ahi.
4 Thi den Almægtiges Pile ere i mig, min Aand inddrikker deres Gift; Guds Rædsler stille sig op imod mig.
Hat Chungungpa thal hanging eikap lhuh tah jeh chun athal gu chun kalhagao asukhan, Pathenna kon tijatna ho chu keidou din ahung kigoltoh tauve.
5 Mon Vildæselet skryder, naar det har Græs? eller mon Oksen bøger, naar den har Foder?
Kalunglhai louna thu seitheina tha kanei hilou ham? Gamlah sangan chun nehding hampa akimu jilou teng penglouva umjia chule bongchal ten jong neh ding aneilou teng buji hilou ham?
6 Mon det vamle kan ædes uden Salt? eller er der Smag i det hvide om Æggeblommen?
Chiso louna anneh chunga chu mihon alung lhailou nao aseiji louvu ham? A-alna bei ahtwi kang podal khu kon adu ding ham?
7 Hvad min Sjæl vægrede sig ved at røre, det er blevet mig som en usund Spise.
Kavet jiteng ka-an duna abei jitai, neh dinga kangaito najouse akikhah tansoh jitai.
8 Gid det, jeg begærer, maatte komme, og Gud vilde opfylde mit Haab!
Oh, keiman kadei khat kaki thum thei ding hihen, Pathen chun kadei chu eipeh ding hileh,
9 og at Gud vilde knuse mig, at han vilde lade sin Haand løs og afskære mig!
Aman eisuh chip jeng ding kadeije, akhut ahin lhandoh a chule eitha jeng ding kadeije
10 Da havde jeg endnu Trøst og kunde glæde mig i Smerten, i hvilken han ikke skaaner; thi jeg har ikke fornægtet den helliges Tale.
Natgim genthei thoh'a kimusetna ho a konna hiche beh a hi lung monna kaneiding ahi. Athengpa thusei nahsahmon kabol khapoi.
11 Hvad er min Kraft, at jeg skulde haabe? og hvad Ende venter mig, at jeg skulde forlænge mit Liv?
Ahinlah athoh jou nading thahat kaneipoi, keiman hinpi ding imacha kaneipoi.
12 Mon min Kraft er Kraft af Sten? mon mit Kød er af Kobber?
Songthahatna chu nei kahim? Katahsa hi sum eng kisem ham?
13 Sandelig, der er ikke Hjælp i mig, og Kraften er vegen fra mig!
Ahipoi keima ahin lolhinnaphat gomkom neilou kithopi beihel kahi.
14 Den ulykkelige kan kræve Medynk af sin Ven, selv om han forlader den Almægtiges Frygt.
Agol apai lhasam khat dinga lungsetna nei mi hiding ahinla nangin Hatchungungpa kicha louvin themmo neichanne.
15 Mine Brødre have skuffet som en Bæk, som i Dalene Strømme, der fare forbi,
Kasopi teho aphat phat cha long ji vadung neocha banga tahsan theilou, khaltwi vadung neocha akam dima long tobang nahiu naphot chenu ahi.
16 de, der ere mørke af Is, i hvilke Sneen skjuler sig.
Buhbang lhang le buhbang twi kikhol khom chu,
17 Paa den Tid de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da forsvinde de fra deres Sted.
Kholum phat ahung lhun tengleh twi chua amangjin, vadung neucha chu asat jeh chun amang jitai.
18 Rejsetog bøje af fra deres Vej, de drage op i Ørken og omkomme.
Kholjin miho chu holdoh kitna ding in akihei doh jiuvin, ahin donding aum loujeh chun athiji tauve.
19 Rejsetog fra Thema skuede hen efter dem, vejfarende fra Seba satte Lid til dem.
Tema a hung kholjin miho chun twi ahol jiuvin, Sheba a hung kholjin miho chun neiding akinem uve.
20 De bluedes, at de havde forladt sig paa dem; de kom lige til dem og bleve skuffede.
Akinep nao chu asim jiuvin ahinlah alunglhai jipouve, ahung lhun tengleh akinep nao akisudong jitauve.
21 Saaledes ere I nu blevne som intet; I se Rædsel og frygte.
Nanghon jong kithopina neipe pouve, kavang setna namuvin chule naki chauve.
22 Mon jeg har sagt: Giver mig og skænker for min Skyld noget af eders Formue?
Ahinlah ipijeh ham? Keiman thilpeh khattou kathum khah em? Keiman nanei ikhat tou keiding tuma kathum khah em?
23 eller redder mig af Fjendens Haand, og udløser mig af Voldsmænds Haand?
Melma pa a konin nei huhdoh un tia kasei khah a, ahilouleh lungsetna neilou miho a konin nei huhdoh un tia kaseikhah em?
24 Lærer mig, og jeg vil tie, og viser mig, hvori jeg har faret vild.
Neihillin, chutilehthipbeh in um inge, ipi kabol khel um'em neivetsah in?
25 Hvad ere Oprigtigheds Taler kraftige! Men hvad bevise eders Beviser?
Lungtheng sella kiseidoh thucheng hi itobanga thahat hitam? Ahin neidem nao ijat aphah hitam?
26 Agte I Ord for at være Bevis og den mistrøstiges Taler for Mundsvejr?
Kalung natna kakana ija naselou tenguleh nathusei houhin mi jouvinte natiuvem?
27 Ja, I kunne kaste Lod om en faderløs og grave Grav for eders Næste.
Chagate ahiloule nagol napaite jeng jong soh in naso jiuve.
28 Og nu, om I ville, da vender Ansigtet til mig, og mon jeg skulde lyve for eders Ansigt?
Neihin vetan, namai chang tah a kajou ding ham?
29 Kære, vender om, lader Uretfærdighed ikke ske; ja, vender om, endnu skal min Retfærdighed kendes i denne Sag!
Kachonsetna hi dih nante tin gelda tauvin, ijeh inem itile keiman bolkhel kaneipoi.
30 Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde skelne, hvad ondt er?
Thujou seidinga nei gelluvem? Aphale ase hekhen thei lou ding kahim?
