Job 6
1 Men Job svarede og sagde:
Job loh a doo tih,
2 Gid min Harm maatte vejes, og man ligervis vilde lægge min Ulykke i Vægtskaaler!
Ka konoinah ka thuek, ka thuek vetih ka talnah he cooi dongah ka tloeng rhenten koinih.
3 Thi den er nu svarere end Sand i Havet; derfor bruse mine Ord frem.
Tuitunli kah laivin lakah n'nan ngawn coeng. Te dongah ka ol he lawn coeng.
4 Thi den Almægtiges Pile ere i mig, min Aand inddrikker deres Gift; Guds Rædsler stille sig op imod mig.
Tlungthang thaltang dongah a sue te ka khuiah ka mueihla loh a mam. Pathen kah hihhamnah loh kai taengah rhong a pai.
5 Mon Vildæselet skryder, naar det har Græs? eller mon Oksen bøger, naar den har Foder?
Kohong marhang khaw baelhing soah pang tih, vaito te a kamvuelh soah rhung bal nim?
6 Mon det vamle kan ædes uden Salt? eller er der Smag i det hvide om Æggeblommen?
Lungkaeh om kolla ankak a caak tih aiduei dakda dongah a hlihlim om aya?
7 Hvad min Sjæl vægrede sig ved at røre, det er blevet mig som en usund Spise.
Amih te ka hinglu loh ben ham a aal tih ka buh khaw kolet la om.
8 Gid det, jeg begærer, maatte komme, og Gud vilde opfylde mit Haab!
Ka huithuinah he ulong m'paek vetih a thoeng eh? Tedae ka ngaiuepnah he Pathen long ni m'paek eh?
9 og at Gud vilde knuse mig, at han vilde lade sin Haand løs og afskære mig!
Pathen he mulmet vetih kai he m'phop, a kut a hlam vetih kai m'mueluem mako.
10 Da havde jeg endnu Trøst og kunde glæde mig i Smerten, i hvilken han ikke skaaner; thi jeg har ikke fornægtet den helliges Tale.
Te vaengah kai ham hloephloeinah om dae lah sue. Te vaengah bungtloh khuiah ka uem mako. Hlangcim te ka phah pawt bangla n'lungma sak pawt mako.
11 Hvad er min Kraft, at jeg skulde haabe? og hvad Ende venter mig, at jeg skulde forlænge mit Liv?
Ka ngaiuep ham ka thadueng khaw menim? Ka hinglu ka hlawt ham ka hmailong khaw menim?
12 Mon min Kraft er Kraft af Sten? mon mit Kød er af Kobber?
Ka thadueng he lungto thadueng nim? Ka saa he rhohumsen a?
13 Sandelig, der er ikke Hjælp i mig, og Kraften er vegen fra mig!
Kai ham he kamah kah bomnah om ngawn pawt tih lungming cueihnah khaw kai lamloh a heh coeng.
14 Den ulykkelige kan kræve Medynk af sin Ven, selv om han forlader den Almægtiges Frygt.
Ngaidaeng loh tlungthang hinyahnah a hnoo vaengah pataeng a baerhoep taengkah sitlohnah a dang van.
15 Mine Brødre have skuffet som en Bæk, som i Dalene Strømme, der fare forbi,
Ka manuca rhoek khaw soklong bangla la hnukpoh tih sokca soklong bangla kak.
16 de, der ere mørke af Is, i hvilke Sneen skjuler sig.
Amih te vueltling loh a nu sak tih vuelsong a yut pah.
17 Paa den Tid de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da forsvinde de fra deres Sted.
Kho a awlh vaengah a bae neh huu tih amah hmuen lamloh kak uh.
18 Rejsetog bøje af fra deres Vej, de drage op i Ørken og omkomme.
A caehlong longpuei a hoi uh tih hinghong la a caeh dongah milh uh.
19 Rejsetog fra Thema skuede hen efter dem, vejfarende fra Seba satte Lid til dem.
Tema caehlong kah rhoek loh a paelki uh tih, Sheba lambong amih ham a lamtawn uh.
20 De bluedes, at de havde forladt sig paa dem; de kom lige til dem og bleve skuffede.
A pangtung uh dongah yak uh tih a taengla a pawk uh akhaw a hmai tal.
21 Saaledes ere I nu blevne som intet; I se Rædsel og frygte.
A taengah a hong la na om uh van coeng dongah rhihkoi na hmuh vaengah na rhih uh.
22 Mon jeg har sagt: Giver mig og skænker for min Skyld noget af eders Formue?
“Kai taengah m'pae uh lamtah na thadueng lamloh kai hamla kapbaih pae uh.
23 eller redder mig af Fjendens Haand, og udløser mig af Voldsmænds Haand?
Rhal kut lamloh kai n'loeih sak lamtah hlanghaeng kut lamloh kai n'lat uh,” ka ti noek a?
24 Lærer mig, og jeg vil tie, og viser mig, hvori jeg har faret vild.
Kai n'thuinuet lamtah ka ngam bitni. Metla ka palang khaw kai he m'ming sakuh.
25 Hvad ere Oprigtigheds Taler kraftige! Men hvad bevise eders Beviser?
Balae tih hlang dueng ol rhap rhap a cal? Nangmih lamloh a tluung ham khaw balae a tluung?
26 Agte I Ord for at være Bevis og den mistrøstiges Taler for Mundsvejr?
Olthui te tluung hamla na moeh uh nama? Ol khaw khohli bangla talsae mai pawn ni.
27 Ja, I kunne kaste Lod om en faderløs og grave Grav for eders Næste.
Cadah ham aisat hmulung na naan vetih na hui hamla na tael pah nim?
28 Og nu, om I ville, da vender Ansigtet til mig, og mon jeg skulde lyve for eders Ansigt?
Tedae mulmet uh laeh, kai taengla mael uh. Nangmih maelhmai ah ka laithae nim?
29 Kære, vender om, lader Uretfærdighed ikke ske; ja, vender om, endnu skal min Retfærdighed kendes i denne Sag!
Mael uh laeh, dumlai la om uh boeh, mael uh laeh, koep mael uh laeh. Ka duengnah he a khuiah om.
30 Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde skelne, hvad ondt er?
Ka lai dongah dumlai om nim? Ka dang loh talnah yakming pawt maco.
