Job 5
1 Raab, kære, om der er nogen, som svarer dig? og til hvem af de hellige vil du vende Ansigtet?
Mikoiha arè! ia ty ao t’ie hanoiñe azo! Ia amo masiñeo ty hitoliha’o?
2 Thi Fortørnelse slaar en Daare ihjel, og Nidkærhed dræber den taabelige.
Mañe-doza ami’ty minè ty hasosora’e, zevoñe’ i famarahia’ey ty derendereñe.
3 Jeg saa en Daare rodfæstet, og jeg forbandede hans Bolig hastelig.
Fa nitreako te nivahatse ty dagola, fe nozoñeko amy zao ty akiba’e.
4 Hans Børn vare langt fra Frelse og nedtraadtes i Porten, og der var ingen, som reddede dem.
Lavi-pipalirañe o tiri’eo, demoheñe an-dalambey ey, vaho tsy eo ty mpandrombake.
5 Den hungrige opaad hans Høst og hentede den endog fra Tjørnehegnet, og Røverne opslugte hans Formue.
Kamae’ o salikoeñeo ty nitatahe’e, tsindrohe’ iereo boak’am-patik’ao; midañadaña amo vara’eo ty kòboñe
6 Thi Uretfærdighed skyder ikke frem af Støvet, og Møje vokser ikke op af Jorden;
Tsy miboak’ an-debok’ ao ty hasotriañe, naho tsy mitiry an-tane ao ty hankàñe;
7 men et Menneske bliver født til Møje, ligesom Gnister maa flyve højt op.
Fe ampoheke t’indaty te samake manahake ty fionjona’ ty fipitsin’afo.
8 Dog jeg vilde søge hen til Gud, og til Gud vilde jeg rette min Tale;
Izaho ho nipay an’Andrianañahare vaho i Andrianamboatse ty nitaroñako o entakoo—
9 til ham, som gør store Ting, hvilke man ikke kan ransage, underlige Ting, saa der er intet Tal paa dem;
amy Mpanao raha mampañeveñe tsy taka-tsikaraheñey, raha tsitantane tsivatse.
10 ham, som giver Regn paa Jorden og lader Vand komme paa Markerne;
I mampahavy orañe an-tane atoy, vaho mañirake rano an-teteke ey;
11 for at sætte de ringe højt op, og at de sørgende ophøjes ved Frelse;
Hampitongoà’e ambone o mirèkeo, le honjonem-b’am-pipalirañe o mandalao.
12 ham, som gør de træskes Anslag til intet, at deres Hænder ikke kunne udføre Sagen;
Avorembore’e ty kilili’ o kalitakeo, soa tsy hahapi-draha o taña’eo.
13 ham, som griber de vise i deres Træskhed, saa de underfundiges Raad hastelig omstødes;
Tsepahe’e ami’ty fikitrofa’e o kanteo, vaho misaok’ añe ty fikinià’o mengokeo.
14 om Dagen løbe de an i Mørket og føle sig for om Middagen, som var det Nat.
Ie manjo ieñe te antoandro, mijimenjimè hoe an-kaleñe te tsipinde-mena.
15 Og han frelser en fattig fra Sværd, fra deres Mund og fra den stærkes Haand,
Fe rombahe’e am-pibara am-bava’iareo, ty rarake am-pità’ o maozatseo.
16 saa der bliver Haab for den ringe, og Uretfærdighed maa lukke sin Mund.
Aa le aman-ko tamae’e o rarakeo, fe mampikite-bava ty haratiañe.
17 Se, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor foragte du ikke den Almægtiges Tugtelse!
Haha t’indaty endahan’ Añahare; le ko tsambolitio’o ty fandilova’ i El-Sadai.
18 Thi han gør Smerte og forbinder; han saargør, og hans Hænder læge.
Ie mandafa, le bandie’e; mitrabake, le melañe’ o fità’eo.
19 I seks Angester skal han fri dig, og i syv skal intet ondt røre dig.
Ho haha’e irehe am-peh’ohatse eneñe; Eka, im-pito tsy hipaok’ azo ty hankàñe.
20 I Hunger skal han frelse dig fra Døden og i Krig fra Sværdets Vold.
Ho jebañe’e ami’ty havilasy irehe an-tsan-kerè, naho ami’ty haozara’ i fibaray an-tsàn’aly.
21 Du skal finde Skjul for Tungens Svøbe og ikke frygte for Ødelæggelse, naar den kommer.
Harovan-drehe ami’ty fifiaham-pameleke, f’ie tsy ho hembañe te itsatohan-kekoheko.
22 Du skal le ad Ødelæggelse og Hunger og ikke frygte for Jordens Dyr;
Hiankahafa’o ty hankàñe naho ty kerè, le tsy hatahora’o ze bibi’ ty tane toy.
23 thi med Stenene paa Marken har du Pagt, og Markens Dyr skulle holde Fred med dig.
Ie hirai-lia amo vato an-tetekeo vaho hiharo-rehak’ ama’o o biby an-kivokeo.
24 Og du skal forfare, at dit Telt har Fred, og du skal besøge din Bolig og intet savne.
Ho rendre’o te mierañerañe ty akiba’o, ho tilihe’o ty golobo’o le tsy ho motso ze ama’e ao.
25 Og du skal forfare, at din Sæd skal blive mangfoldig, og din Afkom som Græs paa Jorden.
Ho fohi’o te maro o ana’oo, ho mira ami’ty hatsifotofoto’ o ahetse an-tane atoio o tarira’oo.
26 Du skal komme til Graven i Alderdom, ligesom Neg optages i sin Tid.
Homb’an-kibori’o ao irehe ami’ty haañon-kaantera’o, manahake ty fitroara’ o toboron’ ampembao an-tsa’e.
27 Se dette, det have vi undersøgt, saa er det; hør det, og forstaa det vel!
Heheke! fa nitsikarahe’ay, le ie Izay. Inao! irendreho, ho ami’ty hasoa’o.
