Job 5
1 Raab, kære, om der er nogen, som svarer dig? og til hvem af de hellige vil du vende Ansigtet?
“Koowoola kaakano, waliwo anaakuyitaba? Era ani ku batukuvu gw’onoolaajaanira?
2 Thi Fortørnelse slaar en Daare ihjel, og Nidkærhed dræber den taabelige.
Obukyayi butta atalina magezi, n’obuggya butta omusirusiru.
3 Jeg saa en Daare rodfæstet, og jeg forbandede hans Bolig hastelig.
Ndabye abasirusiru nga banywevu, naye mangu ddala ne nkolimira ekifo kye batuulamu.
4 Hans Børn vare langt fra Frelse og nedtraadtes i Porten, og der var ingen, som reddede dem.
Abaana baabwe tebalina bukuumi, babetenterwa mu luggya nga tewali abawolereza.
5 Den hungrige opaad hans Høst og hentede den endog fra Tjørnehegnet, og Røverne opslugte hans Formue.
Omuyala alya amakungula gaabwe era atwala n’ag’omu maggwa era awankirawankira eby’obugagga byabwe.
6 Thi Uretfærdighed skyder ikke frem af Støvet, og Møje vokser ikke op af Jorden;
Kubanga okulaba ennaku tekuva mu nsi, wadde obuzibu okuva mu ttaka,
7 men et Menneske bliver født til Møje, ligesom Gnister maa flyve højt op.
wabula abantu bazaalibwa kulaba nnaku, ng’ensasi bwe zibuuka waggulu.
8 Dog jeg vilde søge hen til Gud, og til Gud vilde jeg rette min Tale;
Naye nze, nzija kunoonya Katonda era mmulekere ensonga zange.
9 til ham, som gør store Ting, hvilke man ikke kan ransage, underlige Ting, saa der er intet Tal paa dem;
Akola ebikulu, ebitanoonyezeka, ebyewuunyisa ebitabalika.
10 ham, som giver Regn paa Jorden og lader Vand komme paa Markerne;
Atonnyesa enkuba ku nsi, n’aweereza amazzi mu byalo.
11 for at sætte de ringe højt op, og at de sørgende ophøjes ved Frelse;
Ayimusa abo abanyigirizibwa n’abo abakaaba ne basitulibwa mu mirembe.
12 ham, som gør de træskes Anslag til intet, at deres Hænder ikke kunne udføre Sagen;
Aziyiza enkwe z’ababi, emikono gyabwe gireme okutuukiriza bye bateesa.
13 ham, som griber de vise i deres Træskhed, saa de underfundiges Raad hastelig omstødes;
Agwikiririza abagezigezi mu bukujjukujju bwabwe, n’enkwe zaabwe n’aziziyiriza ddala.
14 om Dagen løbe de an i Mørket og føle sig for om Middagen, som var det Nat.
Ekizikiza kibabuutikira emisana, ne bawammanta mu ttuntu ng’ekiro.
15 Og han frelser en fattig fra Sværd, fra deres Mund og fra den stærkes Haand,
Naye aggya abali mu bwetaavu mu mukono gw’abo ab’amaanyi, n’abawonya ekitala kyabwe.
16 saa der bliver Haab for den ringe, og Uretfærdighed maa lukke sin Mund.
Abaavu ne balyoka baba n’essuubi, n’akamwa k’abatali benkanya ne kazibibwa.
17 Se, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor foragte du ikke den Almægtiges Tugtelse!
“Alina omukisa omuntu Katonda gw’abuulirira; noolwekyo tonyooma kukangavvula kw’oyo Ayinzabyonna.
18 Thi han gør Smerte og forbinder; han saargør, og hans Hænder læge.
Kubanga ye y’afumita ate era y’anyiga, y’alumya era y’awonya.
19 I seks Angester skal han fri dig, og i syv skal intet ondt røre dig.
Alikuwonya mu buzibu bwa ngeri mukaaga. Weewaawo ne mu ngeri musanvu tootuukibwengako kulumizibwa.
20 I Hunger skal han frelse dig fra Døden og i Krig fra Sværdets Vold.
Mu njala alikuwonya okufa, era anaakuwonyanga mu lutalo olw’ekitala.
21 Du skal finde Skjul for Tungens Svøbe og ikke frygte for Ødelæggelse, naar den kommer.
Onookuumibwanga eri olulimi olukambwe, era tootyenga okuzikirira bwe kunaabanga kujja gy’oli.
22 Du skal le ad Ødelæggelse og Hunger og ikke frygte for Jordens Dyr;
Oliseka ng’okuzikirira n’enjala bizze, era tootyenga nsolo nkambwe ez’oku nsi.
23 thi med Stenene paa Marken har du Pagt, og Markens Dyr skulle holde Fred med dig.
Onoobanga n’enkolagana n’amayinja ag’omu nnimiro, era onoobanga n’emirembe awali ensolo enkambwe.
24 Og du skal forfare, at dit Telt har Fred, og du skal besøge din Bolig og intet savne.
Olimanya nti, ensiisira yo eri mirembe; era eby’obugagga byo olibibala n’olaba nga tewali kibuzeeko.
25 Og du skal forfare, at din Sæd skal blive mangfoldig, og din Afkom som Græs paa Jorden.
Olimanya ng’ezzadde lyo liriba ddene, ne bazzukulu bo baliba bangi ng’omuddo ogw’oku nsi.
26 Du skal komme til Graven i Alderdom, ligesom Neg optages i sin Tid.
Olituusibwa ku ntaana yo nga wakaddiyira ddala, ng’eŋŋaano bwe tuukira mu kiseera kyayo.
27 Se dette, det have vi undersøgt, saa er det; hør det, og forstaa det vel!
“Ekyo twakyekenneenya, kituufu. Kimanye nga kikwata ku ggwe.”
