Job 5
1 Raab, kære, om der er nogen, som svarer dig? og til hvem af de hellige vil du vende Ansigtet?
Voca ergo, si est qui tibi respondeat, et ad aliquem sanctorum convertere.
2 Thi Fortørnelse slaar en Daare ihjel, og Nidkærhed dræber den taabelige.
Vere stultum interficit iracundia, et parvulum occidit invidia.
3 Jeg saa en Daare rodfæstet, og jeg forbandede hans Bolig hastelig.
Ego vidi stultum firma radice, et maledixi pulchritudini ejus statim.
4 Hans Børn vare langt fra Frelse og nedtraadtes i Porten, og der var ingen, som reddede dem.
Longe fient filii ejus a salute, et conterentur in porta, et non erit qui eruat.
5 Den hungrige opaad hans Høst og hentede den endog fra Tjørnehegnet, og Røverne opslugte hans Formue.
Cujus messem famelicus comedet, et ipsum rapiet armatus, et bibent sitientes divitias ejus.
6 Thi Uretfærdighed skyder ikke frem af Støvet, og Møje vokser ikke op af Jorden;
Nihil in terra sine causa fit, et de humo non oritur dolor.
7 men et Menneske bliver født til Møje, ligesom Gnister maa flyve højt op.
Homo nascitur ad laborem, et avis ad volatum.
8 Dog jeg vilde søge hen til Gud, og til Gud vilde jeg rette min Tale;
Quam ob rem ego deprecabor Dominum, et ad Deum ponam eloquium meum:
9 til ham, som gør store Ting, hvilke man ikke kan ransage, underlige Ting, saa der er intet Tal paa dem;
qui facit magna et inscrutabilia, et mirabilia absque numero;
10 ham, som giver Regn paa Jorden og lader Vand komme paa Markerne;
qui dat pluviam super faciem terræ, et irrigat aquis universa;
11 for at sætte de ringe højt op, og at de sørgende ophøjes ved Frelse;
qui ponit humiles in sublime, et mœrentes erigit sospitate;
12 ham, som gør de træskes Anslag til intet, at deres Hænder ikke kunne udføre Sagen;
qui dissipat cogitationes malignorum, ne possint implere manus eorum quod cœperant;
13 ham, som griber de vise i deres Træskhed, saa de underfundiges Raad hastelig omstødes;
qui apprehendit sapientes in astutia eorum, et consilium pravorum dissipat.
14 om Dagen løbe de an i Mørket og føle sig for om Middagen, som var det Nat.
Per diem incurrent tenebras, et quasi in nocte, sic palpabunt in meridie.
15 Og han frelser en fattig fra Sværd, fra deres Mund og fra den stærkes Haand,
Porro salvum faciet egenum a gladio oris eorum, et de manu violenti pauperem.
16 saa der bliver Haab for den ringe, og Uretfærdighed maa lukke sin Mund.
Et erit egeno spes; iniquitas autem contrahet os suum.
17 Se, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor foragte du ikke den Almægtiges Tugtelse!
Beatus homo qui corripitur a Deo: increpationem ergo Domini ne reprobes:
18 Thi han gør Smerte og forbinder; han saargør, og hans Hænder læge.
quia ipse vulnerat, et medetur; percutit, et manus ejus sanabunt.
19 I seks Angester skal han fri dig, og i syv skal intet ondt røre dig.
In sex tribulationibus liberabit te, et in septima non tanget te malum.
20 I Hunger skal han frelse dig fra Døden og i Krig fra Sværdets Vold.
In fame eruet te de morte, et in bello de manu gladii.
21 Du skal finde Skjul for Tungens Svøbe og ikke frygte for Ødelæggelse, naar den kommer.
A flagello linguæ absconderis, et non timebis calamitatem cum venerit.
22 Du skal le ad Ødelæggelse og Hunger og ikke frygte for Jordens Dyr;
In vastitate et fame ridebis, et bestias terræ non formidabis.
23 thi med Stenene paa Marken har du Pagt, og Markens Dyr skulle holde Fred med dig.
Sed cum lapidibus regionum pactum tuum, et bestiæ terræ pacificæ erunt tibi.
24 Og du skal forfare, at dit Telt har Fred, og du skal besøge din Bolig og intet savne.
Et scies quod pacem habeat tabernaculum tuum; et visitans speciem tuam, non peccabis.
25 Og du skal forfare, at din Sæd skal blive mangfoldig, og din Afkom som Græs paa Jorden.
Scies quoque quoniam multiplex erit semen tuum, et progenies tua quasi herba terræ.
26 Du skal komme til Graven i Alderdom, ligesom Neg optages i sin Tid.
Ingredieris in abundantia sepulchrum, sicut infertur acervus tritici in tempore suo.
27 Se dette, det have vi undersøgt, saa er det; hør det, og forstaa det vel!
Ecce hoc, ut investigavimus, ita est: quod auditum, mente pertracta.
