Job 5
1 Raab, kære, om der er nogen, som svarer dig? og til hvem af de hellige vil du vende Ansigtet?
Jopuga menina mago'a vahe'mo'za kazama hanagura krafagea hunka ko? Ina ankeromo eme kaza hugahie?
2 Thi Fortørnelse slaar en Daare ihjel, og Nidkærhed dræber den taabelige.
Amne zampima arimpama ahe'zamo neginagi vahera ahenefrigeno, arumofo zanku'ma kenunuma nehuno amefikema hu'zamo antahintahima omne vahera azeri haviza nehie.
3 Jeg saa en Daare rodfæstet, og jeg forbandede hans Bolig hastelig.
Neginagi vahe'mo'za osi'a knafi feno vahera manizage'na nagra ketogeno, hazenkemo'a ame huno zamazeri haviza nehie.
4 Hans Børn vare langt fra Frelse og nedtraadtes i Porten, og der var ingen, som reddede dem.
Mago'a vahe'mo'za mofavrezimia zamaza hu'za keagafina zamagura ovazizage'za, kuma kafantera zamazeri haviza nehaze.
5 Den hungrige opaad hans Høst og hentede den endog fra Tjørnehegnet, og Røverne opslugte hans Formue.
Zamagaku'ma hu'za friza vahe'mo'za ana vahe'mofo hozafintira ne'zana vasage'za nene'za ave'ave trazampinti'enena ne'zana vasage'za nenaze. Ana nehazage'za, tinku'ma zamavesige'za nehazaza hu'za feno zanku'ma nehakaza vahe'mo'za fenozama'a e'nerize.
6 Thi Uretfærdighed skyder ikke frem af Støvet, og Møje vokser ikke op af Jorden;
Knazamo'a mopafintira hanatino marenorigeno, hazenkezamo'a mopafintira aru hanana huno nohage.
7 men et Menneske bliver født til Møje, ligesom Gnister maa flyve højt op.
Tevemo'ma teragareno mareriankna huno, vahe'ma fore'ma hianknaretira agafa huno hazenkezamo'a forera nehie.
8 Dog jeg vilde søge hen til Gud, og til Gud vilde jeg rette min Tale;
Hianagi Jopuga kagrama hanaza hu'na nagra knazama eruasina, knazani'a Anumzamofo antahigogeno naza hisine.
9 til ham, som gør store Ting, hvilke man ikke kan ransage, underlige Ting, saa der er intet Tal paa dem;
Agra tusi'a ruzahukna kaguva zantami erifore nehuno, ohampriga'a kaguvazantmina erifore nehiankita, tagra keta antahita osugahune.
10 ham, som giver Regn paa Jorden og lader Vand komme paa Markerne;
Agra higeno mopafina kora runentegeno, hozafinena tina nemie.
11 for at sætte de ringe højt op, og at de sørgende ophøjes ved Frelse;
Agra amunte omane vahera zamaza hige'za, mani'zazmifina knarera nehazageno, zavi'ma netaza vahera zamahokeno zamagu nevazie.
12 ham, som gør de træskes Anslag til intet, at deres Hænder ikke kunne udføre Sagen;
Hagi vahe'ma zamazeri havizama hu kazigati'ma knare antahi'za retro nehune nehu'za, havi antahi'zama retro'ma nehaza vahe'mofo antahi'zazmia eri ama higeno, ana antahi'za zamimo'a amane zankna nehie.
13 ham, som griber de vise i deres Træskhed, saa de underfundiges Raad hastelig omstødes;
Hagi vahe'ma zamazeri havizahu kazigatima knare antahi'za retro nehune nehu'za, havi antahizama retroma nehaza vahe'mofo antahizazmia eriama higeno, ana antahi'za zmimo'a amnezankna nehie.
14 om Dagen løbe de an i Mørket og føle sig for om Middagen, som var det Nat.
Hagi ana vahe'mo'za ferura hanimpima vanoma hazankna hu'za vano nehu'za, kinagama omesege'za kenage'ma inkonkima erino'ma viaza hu'za vano nehaze.
15 Og han frelser en fattig fra Sværd, fra deres Mund og fra den stærkes Haand,
Hianagi ana vahe'mo'zama zamunte omne vahetmima huhavizama hunezmantazageno'a, zamaza nehuno hanave vahe'mo'zama zamazeri havizama nehazageno'a zamaza nehie.
16 saa der bliver Haab for den ringe, og Uretfærdighed maa lukke sin Mund.
Hagi zamunte'ma omne vahe'mo'za Anumzamo'ma zamazama hanigu amuhara nehazageno, kefo zamavu'zmava'ma nehaza vahe'mokizmi zamagira Anumzamo'a ru hamunkige'za kea tagane'za nemanize.
17 Se, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor foragte du ikke den Almægtiges Tugtelse!
Anumzamo'ma azeri fatgoma hania vahe'mo'a muse hugahie. E'ina hu'negu kefo avu'ava'ma nehankeno Himamu'ane Anumzamo'ma kazeri fatgoma nehanigenka kavresra hunka kamefira huomio.
18 Thi han gør Smerte og forbinder; han saargør, og hans Hænder læge.
Hagi Anumzamo'a atrenigeno namumo'a kavufgarera fore huno kazeri haviza hugahianagi, ete kazofeno kazeri so'e hugahie.
19 I seks Angester skal han fri dig, og i syv skal intet ondt røre dig.
Hagi 6'a zupama hazenkefima ufresankeno'a, Agra kaza hu'neno, 7ni hazenke zama esigeno'a kagu'vazinigeno ana hazenke zamo'a kazeri haviza osugahie.
20 I Hunger skal han frelse dig fra Døden og i Krig fra Sværdets Vold.
Agra agatonto knama esigeno'a, kazahina nezankura nofrisankeno, ha'ma hu knafina katresigeno bainati kazintetira kahe ofrigahaze.
21 Du skal finde Skjul for Tungens Svøbe og ikke frygte for Ødelæggelse, naar den kommer.
Hagi vahe'mo'zama kefinti'ma kazeri havizama hu'zankura, Anumzamo'a kazeri frakigahianki, hazenke zamo'ma keonke'zama eri havizama huno ne-enigenka korora osuo.
22 Du skal le ad Ødelæggelse og Hunger og ikke frygte for Jordens Dyr;
Ana hanigenka hazenke zamo'ma keonke'zama eri havizama hania zanku'ene agatonto zankura ki'za nerenankeno, afi zagagafamo'za kazeri korora osugahaze.
23 thi med Stenene paa Marken har du Pagt, og Markens Dyr skulle holde Fred med dig.
Hagi havege mopamo'a knare hinkenka hoza nentesankeno, afi zagagafamo'za hara reogantegahaze.
24 Og du skal forfare, at dit Telt har Fred, og du skal besøge din Bolig og intet savne.
Hagi hazenke zana omnenkeno nonkumaka'amo'a knare huno mesigeno, sipisipi afuzagaka'ama hamprinka kesanana mago'mo'e huno fananea osugahie.
25 Og du skal forfare, at din Sæd skal blive mangfoldig, og din Afkom som Græs paa Jorden.
Hagi henkama kenka antahinkama hananana mofavreraminka'amo'za rama'a ome hanageno kagehemo'za rama'a ome hu'za ama mopafi tra'zankna hugahaze.
26 Du skal komme til Graven i Alderdom, ligesom Neg optages i sin Tid.
Hagi witimo'ma kna fatgo'are'ma nenama hige'zama vasagazaza hunka, kagra ozafa omeretenka renteraminka frigahane.
27 Se dette, det have vi undersøgt, saa er det; hør det, og forstaa det vel!
Hagi keho, tagra ama ana zana rempi huta keta antahita hu'nonankino, tamage ama ana zana fore hugahianki antahi ani' huo.
