Job 5
1 Raab, kære, om der er nogen, som svarer dig? og til hvem af de hellige vil du vende Ansigtet?
Rufe doch! Ist einer, der dir antwortet? Und an welchen von den Heiligen willst du dich wenden?
2 Thi Fortørnelse slaar en Daare ihjel, og Nidkærhed dræber den taabelige.
Denn den Toren erwürgt der Zorn, und den Einfältigen tötet der Eifer.
3 Jeg saa en Daare rodfæstet, og jeg forbandede hans Bolig hastelig.
Ich selbst habe einen Toren gesehen, der Wurzel schlug; sobald ich aber sein Gehöft verfluchte,
4 Hans Børn vare langt fra Frelse og nedtraadtes i Porten, og der var ingen, som reddede dem.
waren seine Söhne vom Glück verlassen und wurden unterdrückt im Tore, und niemand rettete sie;
5 Den hungrige opaad hans Høst og hentede den endog fra Tjørnehegnet, og Røverne opslugte hans Formue.
seine Ernte fraß der Hungrige und nahm sie ihm aus den Dornen heraus, und sein Vermögen schnappten die Habgierigen weg.
6 Thi Uretfærdighed skyder ikke frem af Støvet, og Møje vokser ikke op af Jorden;
Denn Unglück wächst nicht aus dem Staub hervor, und Unheil sproßt nicht aus der Erde;
7 men et Menneske bliver født til Møje, ligesom Gnister maa flyve højt op.
sondern der Mensch ist zum Unglück geboren, wie die Funken aufwärts fliegen.
8 Dog jeg vilde søge hen til Gud, og til Gud vilde jeg rette min Tale;
Aber doch würde ich Gott suchen und meine Rede an ihn richten,
9 til ham, som gør store Ting, hvilke man ikke kan ransage, underlige Ting, saa der er intet Tal paa dem;
der große, unerforschliche Dinge tut, Wunder ohne Zahl:
10 ham, som giver Regn paa Jorden og lader Vand komme paa Markerne;
Er gießt Regen auf die Erde und sendet Wasser über die Fluren;
11 for at sætte de ringe højt op, og at de sørgende ophøjes ved Frelse;
er erhöht die Niedrigen und die Leidtragenden erlangen das Heil;
12 ham, som gør de træskes Anslag til intet, at deres Hænder ikke kunne udføre Sagen;
er vereitelt die Anschläge der Listigen, daß ihre Hand nicht helfen kann;
13 ham, som griber de vise i deres Træskhed, saa de underfundiges Raad hastelig omstødes;
er fängt die Weisen in ihrer Klugheit, und der Verschmitzten Rat überstürzt sich selbst;
14 om Dagen løbe de an i Mørket og føle sig for om Middagen, som var det Nat.
bei Tage stoßen sie an wie im Dunkel und tappen zu Mittag wie in der Nacht.
15 Og han frelser en fattig fra Sværd, fra deres Mund og fra den stærkes Haand,
Aber den Armen errettet er vom Schwert und aus ihrem Maul und den Bedürftigen aus der Hand des Starken,
16 saa der bliver Haab for den ringe, og Uretfærdighed maa lukke sin Mund.
daß der Geringe Hoffnung faßt und die Frechheit ihr Maul verschließt.
17 Se, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor foragte du ikke den Almægtiges Tugtelse!
Siehe, wohl dem Menschen, den Gott straft! Darum verwirf die Züchtigung des Allmächtigen nicht!
18 Thi han gør Smerte og forbinder; han saargør, og hans Hænder læge.
Denn er verwundet und verbindet, er zerschlägt und seine Hand heilt.
19 I seks Angester skal han fri dig, og i syv skal intet ondt røre dig.
In sechs Trübsalen wird er dich erretten, und in sieben wird dich kein Leid berühren:
20 I Hunger skal han frelse dig fra Døden og i Krig fra Sværdets Vold.
In Hungersnot wird er dich vom Tode erlösen und im Kriege von dem Schwert;
21 Du skal finde Skjul for Tungens Svøbe og ikke frygte for Ødelæggelse, naar den kommer.
vor der Geißel der Zunge wirst du geborgen sein und wirst Gewalttätigkeit nicht fürchten, wenn sie kommt;
22 Du skal le ad Ødelæggelse og Hunger og ikke frygte for Jordens Dyr;
der Verwüstung und Dürre wirst du lachen und vor den wilden Tieren nicht erschrecken;
23 thi med Stenene paa Marken har du Pagt, og Markens Dyr skulle holde Fred med dig.
denn mit den Steinen des Feldes stehst du im Bunde, und die Tiere des Feldes halten Frieden mit dir.
24 Og du skal forfare, at dit Telt har Fred, og du skal besøge din Bolig og intet savne.
Du wirst erfahren, daß dein Zelt sicher ist, und untersuchst du deine Wohnung, so fehlt dir nichts.
25 Og du skal forfare, at din Sæd skal blive mangfoldig, og din Afkom som Græs paa Jorden.
Du wirst erfahren, daß dein Same zahlreich wird und deine Sprößlinge wie das Gras auf Erden.
26 Du skal komme til Graven i Alderdom, ligesom Neg optages i sin Tid.
Du wirst in gutem Alter begraben werden, wie man Garben einbringt zu ihrer Zeit.
27 Se dette, det have vi undersøgt, saa er det; hør det, og forstaa det vel!
Siehe, das haben wir erforscht, so ist es; vernimm es und merke es dir wohl!
