Job 5
1 Raab, kære, om der er nogen, som svarer dig? og til hvem af de hellige vil du vende Ansigtet?
"Ach, fordere immer vor Gericht! Wer leistet deiner Ladung Folge? Mit Heiligen entzweit, an wen willst du dich wenden?
2 Thi Fortørnelse slaar en Daare ihjel, og Nidkærhed dræber den taabelige.
Den Toren wird der Ärger töten, den Dummen wird der Zorn das Leben kosten.
3 Jeg saa en Daare rodfæstet, og jeg forbandede hans Bolig hastelig.
Ich selbst sah einen Toren festgewurzelt stehen; da schaut ich seines Hauses raschen Untergang,
4 Hans Børn vare langt fra Frelse og nedtraadtes i Porten, og der var ingen, som reddede dem.
und seine Kinder standen hilflos da. Sie mußten, ohne Anwalt, im Gerichtstor sich zertreten lassen.
5 Den hungrige opaad hans Høst og hentede den endog fra Tjørnehegnet, og Røverne opslugte hans Formue.
Was er geerntet, ißt ein Hungriger, und dieser bringt davon dem Darbenden. Nach ihren Krügen lechzen Durstige.
6 Thi Uretfærdighed skyder ikke frem af Støvet, og Møje vokser ikke op af Jorden;
Denn Unheil wächst nicht aus dem Staube; nicht sprießt das Unglück aus dem Boden.
7 men et Menneske bliver født til Møje, ligesom Gnister maa flyve højt op.
Dem Unglück wächst ein Mensch entgegen, so wie empor der Flamme Funken fliegen.
8 Dog jeg vilde søge hen til Gud, og til Gud vilde jeg rette min Tale;
An deiner Stelle kehrte ich mich doch zu Gott; ich stellte meine Sache Gott anheim,
9 til ham, som gør store Ting, hvilke man ikke kan ransage, underlige Ting, saa der er intet Tal paa dem;
ihm, der so herrlich, unerforschlich waltet und Wunder wirket ohne Zahl,
10 ham, som giver Regn paa Jorden og lader Vand komme paa Markerne;
der selbst der Erde Regen spendet und Wasser auf die Fluren schickt,
11 for at sætte de ringe højt op, og at de sørgende ophøjes ved Frelse;
der Niedrige erhöht, Gebeugte führt zum Heil,
12 ham, som gør de træskes Anslag til intet, at deres Hænder ikke kunne udføre Sagen;
der hintertreibt den Plan der Listigen, daß ihre Hände immer Förderliches schaffen,
13 ham, som griber de vise i deres Træskhed, saa de underfundiges Raad hastelig omstødes;
der Kluge übertrifft an List, so daß der Schlauen Plan sich überstürzt,
14 om Dagen løbe de an i Mørket og føle sig for om Middagen, som var det Nat.
daß sie bei Tag auf Dunkel stoßen, am Mittag tappen wie bei Nacht,
15 Og han frelser en fattig fra Sværd, fra deres Mund og fra den stærkes Haand,
der rettet den Verlassenen vor ihrem Rachen, den Armen vor der starken Faust.
16 saa der bliver Haab for den ringe, og Uretfærdighed maa lukke sin Mund.
Drum geht dem Schwachen Hoffnung auf; die Bosheit muß ihr Maul verschließen.
17 Se, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor foragte du ikke den Almægtiges Tugtelse!
Wohl dem, der Gottes Zucht erfährt! Verschmäh daher des Höchsten Mahnung nicht!
18 Thi han gør Smerte og forbinder; han saargør, og hans Hænder læge.
Denn er verwundet und verbindet; von seiner Hand kommt Schlag und Heil.
19 I seks Angester skal han fri dig, og i syv skal intet ondt røre dig.
In sechs der Nöte schont er deiner; in sieben dich kein Unheil trifft.
20 I Hunger skal han frelse dig fra Døden og i Krig fra Sværdets Vold.
Er rettet dich vom Tod in Hungersnot, im Krieg vor der Gefahr des Schwertes.
21 Du skal finde Skjul for Tungens Svøbe og ikke frygte for Ødelæggelse, naar den kommer.
Und greifen Feuerzungen um sich, so bist du wohl geborgen, hast nichts zu fürchten, wenngleich Verheerung kommt.
22 Du skal le ad Ødelæggelse og Hunger og ikke frygte for Jordens Dyr;
Des Dämons und der Seuche kannst du lachen; die wilden Tiere brauchst du nicht zu fürchten.
23 thi med Stenene paa Marken har du Pagt, og Markens Dyr skulle holde Fred med dig.
Denn mit des Landes Schrecknissen stehst du im Bunde; die wilden Tiere sind dir zugetan.
24 Og du skal forfare, at dit Telt har Fred, og du skal besøge din Bolig og intet savne.
Und du erfährst, daß wohlbehalten bleibt dein Zelt, und musterst du dein Haus, vermißt du nichts.
25 Og du skal forfare, at din Sæd skal blive mangfoldig, og din Afkom som Græs paa Jorden.
Die Zahl der Kinder siehst du wachsen; wie Gras im Feld ist dein Gesproß.
26 Du skal komme til Graven i Alderdom, ligesom Neg optages i sin Tid.
Du gehst zum Grab im hohen Alter ein, wie Garben, eingeführt zur rechten Zeit.
27 Se dette, det have vi undersøgt, saa er det; hør det, og forstaa det vel!
So ist's. So haben wir's ergründet. So haben wir's gehört. Zu Herzen nimm es dir!"
