Job 5
1 Raab, kære, om der er nogen, som svarer dig? og til hvem af de hellige vil du vende Ansigtet?
Råb kun! Giver nogen dig Svar? Og til hvem af de Hellige vender du dig?
2 Thi Fortørnelse slaar en Daare ihjel, og Nidkærhed dræber den taabelige.
Thi Dårens Harme koster ham Livet, Tåbens Vrede bliver hans Død.
3 Jeg saa en Daare rodfæstet, og jeg forbandede hans Bolig hastelig.
Selv har jeg set en Dåre rykkes op, hans Bolig rådne brat;
4 Hans Børn vare langt fra Frelse og nedtraadtes i Porten, og der var ingen, som reddede dem.
hans Sønner var uden Hjælp, trådtes ned i Porten, ingen reddede dem;
5 Den hungrige opaad hans Høst og hentede den endog fra Tjørnehegnet, og Røverne opslugte hans Formue.
sultne åd deres Høst, de tog den, selv mellem Torne, og tørstige drak deres Mælk.
6 Thi Uretfærdighed skyder ikke frem af Støvet, og Møje vokser ikke op af Jorden;
Thi Vanheld vokser ej op af Støvet, Kvide spirer ej frem af Jorden,
7 men et Menneske bliver født til Møje, ligesom Gnister maa flyve højt op.
men Mennesket avler Kvide, og Gnisterne flyver til Vejrs.
8 Dog jeg vilde søge hen til Gud, og til Gud vilde jeg rette min Tale;
Nej, jeg vilde søge til Gud og lægge min Sag for ham,
9 til ham, som gør store Ting, hvilke man ikke kan ransage, underlige Ting, saa der er intet Tal paa dem;
som øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal,
10 ham, som giver Regn paa Jorden og lader Vand komme paa Markerne;
som giver Regn på Jorden og nedsender Vand over Marken
11 for at sætte de ringe højt op, og at de sørgende ophøjes ved Frelse;
for at løfte de bøjede højt, så de sørgende opnår Frelse,
12 ham, som gør de træskes Anslag til intet, at deres Hænder ikke kunne udføre Sagen;
han, som krydser de kloges Tanker, så de ikke virker noget, der varer,
13 ham, som griber de vise i deres Træskhed, saa de underfundiges Raad hastelig omstødes;
som fanger de vise i deres Kløgt, så de listiges Råd er forhastet;
14 om Dagen løbe de an i Mørket og føle sig for om Middagen, som var det Nat.
i Mørke raver de, selv om Dagen, famler ved Middag, som var det Nat.
15 Og han frelser en fattig fra Sværd, fra deres Mund og fra den stærkes Haand,
Men han frelser den arme fra Sværdet og fattig af stærkes Hånd,
16 saa der bliver Haab for den ringe, og Uretfærdighed maa lukke sin Mund.
så der bliver Håb for den ringe og Ondskaben lukker sin Mund.
17 Se, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor foragte du ikke den Almægtiges Tugtelse!
Held den Mand, som revses at Gud; ringeagt ej den Almægtiges Tugt!
18 Thi han gør Smerte og forbinder; han saargør, og hans Hænder læge.
Thi han sårer, og han forbinder, han slår, og hans Hænder læger.
19 I seks Angester skal han fri dig, og i syv skal intet ondt røre dig.
Seks Gange redder han dig i Trængsel, syv går Ulykken uden om dig;
20 I Hunger skal han frelse dig fra Døden og i Krig fra Sværdets Vold.
han frier dig fra Døden i Hungersnød, i Krig fra Sværdets Vold;
21 Du skal finde Skjul for Tungens Svøbe og ikke frygte for Ødelæggelse, naar den kommer.
du er gemt for Tungens Svøbe, har intet at frygte, når Voldsdåd kommer;
22 Du skal le ad Ødelæggelse og Hunger og ikke frygte for Jordens Dyr;
du ler ad Voldsdåd og Hungersnød og frygter ej Jordens vilde dyr;
23 thi med Stenene paa Marken har du Pagt, og Markens Dyr skulle holde Fred med dig.
du har Pagt med Markens Sten, har Fred med Markens Vilddyr;
24 Og du skal forfare, at dit Telt har Fred, og du skal besøge din Bolig og intet savne.
du kender at have dit Telt i Fred, du mønstrer din Bolig, og intet fattes;
25 Og du skal forfare, at din Sæd skal blive mangfoldig, og din Afkom som Græs paa Jorden.
du kender at have et talrigt Afkom, som Jordens Urter er dine Spirer;
26 Du skal komme til Graven i Alderdom, ligesom Neg optages i sin Tid.
Graven når du i Ungdomskraft, som Neg føres op, når Tid er inde.
27 Se dette, det have vi undersøgt, saa er det; hør det, og forstaa det vel!
Se, det har vi gransket, således er det; det har vi hørt, så vid også du det!
