Job 5
1 Raab, kære, om der er nogen, som svarer dig? og til hvem af de hellige vil du vende Ansigtet?
“Khue laeh nang aka doo om nim? U hlangcim taengah nim na mael ve.
2 Thi Fortørnelse slaar en Daare ihjel, og Nidkærhed dræber den taabelige.
Aka ang te konoinah loh a ngawn tih hloih loh thatlainah a duek sak.
3 Jeg saa en Daare rodfæstet, og jeg forbandede hans Bolig hastelig.
Aka ang loh a yung a hlak ka hmuh vaengah a tolkhoeng buengrhuet ka tap.
4 Hans Børn vare langt fra Frelse og nedtraadtes i Porten, og der var ingen, som reddede dem.
A ca rhoek te khangnah lamloh lakhla tih vongka ah a phop uh vaengah aka huul om pawh.
5 Den hungrige opaad hans Høst og hentede den endog fra Tjørnehegnet, og Røverne opslugte hans Formue.
A cangah te bungpong loh a caak pah tih hlinghang lamkah a loh dae a thadueng te tuihal loh a mam pah.
6 Thi Uretfærdighed skyder ikke frem af Støvet, og Møje vokser ikke op af Jorden;
Laipi lamloh boethae thoeng pawt tih diklai lamloh thakthaenah a poe bal moenih.
7 men et Menneske bliver født til Møje, ligesom Gnister maa flyve højt op.
Tedae hlang he thakthaenah khuiah a sak tih rhaek ca rhoek bangla ding hang.
8 Dog jeg vilde søge hen til Gud, og til Gud vilde jeg rette min Tale;
Tedae kai tah Pathen te ka toem vetih, Pathen taengah ni ka dumlai khaw ka hal eh.
9 til ham, som gør store Ting, hvilke man ikke kan ransage, underlige Ting, saa der er intet Tal paa dem;
A len la a saii vaengah khobaerhambae te, khenah lek pawh, tae lek pawh.
10 ham, som giver Regn paa Jorden og lader Vand komme paa Markerne;
Diklai hman ah khotlan a paek tih lohma li ah tui a hlah.
11 for at sætte de ringe højt op, og at de sørgende ophøjes ved Frelse;
Tlarhoel rhoek te hmuensang ah a khueh tih, kopang rhoek te khangnah khuila a hoeptlang.
12 ham, som gør de træskes Anslag til intet, at deres Hænder ikke kunne udføre Sagen;
Aka thaai kah kopoek te a phae tih, a kut loh lungming cueihnah saii thai pawh.
13 ham, som griber de vise i deres Træskhed, saa de underfundiges Raad hastelig omstødes;
Aka cueih khaw amah kah rhaithinah neh a tuuk tih, hlang aka hnuei kah cilsuep he hma paitok.
14 om Dagen løbe de an i Mørket og føle sig for om Middagen, som var det Nat.
Khothaih ah a hmuep neh hum uh tih khothun ah khoyin bangla a phatuem uh.
15 Og han frelser en fattig fra Sværd, fra deres Mund og fra den stærkes Haand,
Khodaeng te amih ka dongkah cunghang lamlong khaw tlungluen kut lamloh a khang.
16 saa der bliver Haab for den ringe, og Uretfærdighed maa lukke sin Mund.
Te dongah tattloel ham ngaiuepnah om dae dumlai loh amah ka a buem.
17 Se, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor foragte du ikke den Almægtiges Tugtelse!
Pathen loh a toel hlanghing he a yoethen tih, Tlungthang kah thuituennah sit boeh.
18 Thi han gør Smerte og forbinder; han saargør, og hans Hænder læge.
Amah loh a tloh sak dae a hma te a poi pah tih a kut dongah hoeih uh.
19 I seks Angester skal han fri dig, og i syv skal intet ondt røre dig.
Citcai parhuk lamloh nang n'huul vetih a parhih ah yoethae loh nang soah m'ben mahpawh.
20 I Hunger skal han frelse dig fra Døden og i Krig fra Sværdets Vold.
Nang te khokha vaengah dueknah lamloh, caemtloek vaengah cunghang kut lamloh n'lat ni.
21 Du skal finde Skjul for Tungens Svøbe og ikke frygte for Ødelæggelse, naar den kommer.
Olka dongkah rhuihet lamloh n'thuh vetih rhoelrhanah a pai vaengah na rhih mahpawh.
22 Du skal le ad Ødelæggelse og Hunger og ikke frygte for Jordens Dyr;
Rhoelrhanah khui neh khokha rhamling khuiah na luem vetih, diklai mulhing te na rhih mahpawh.
23 thi med Stenene paa Marken har du Pagt, og Markens Dyr skulle holde Fred med dig.
Na paipi te khohmuen lungto taengah om vetih, kohong mulhing loh nang taengah n'thuung ni.
24 Og du skal forfare, at dit Telt har Fred, og du skal besøge din Bolig og intet savne.
Na dap kah rhoepnah te na ming vetih, na tolkhoeng na soep vaengah na hmaai mahpawh.
25 Og du skal forfare, at din Sæd skal blive mangfoldig, og din Afkom som Græs paa Jorden.
Na tiingan muep na ming vetih, na cadil cahma te khohmuen baelhing bangla om ni.
26 Du skal komme til Graven i Alderdom, ligesom Neg optages i sin Tid.
A tue vaengkah canghlom a coi bangla, na hminkhah vaengah phuel te na paan ni.
27 Se dette, det have vi undersøgt, saa er det; hør det, og forstaa det vel!
He tah amah la n'khe uh tangloeng he ne. He he hnatun lamtah namah loh namah dongah ming,” a ti nah.
