Job 5
1 Raab, kære, om der er nogen, som svarer dig? og til hvem af de hellige vil du vende Ansigtet?
Vaihi kawk noek ah, na kawkhaih lok pathim han kami om tih maw? Naa bang ih kaciim kaminawk khaeah maw nang qoi han?
2 Thi Fortørnelse slaar en Daare ihjel, og Nidkærhed dræber den taabelige.
Palungphui hmai baktih amngaehhaih mah kamthu to hum moe, uthaih mah kamthu to misong ah ohsak.
3 Jeg saa en Daare rodfæstet, og jeg forbandede hans Bolig hastelig.
Kamthu ih tangzun loe cak, tiah ka hnuk pongah, a ohhaih ahmuen to ka tangoeng pae roep.
4 Hans Børn vare langt fra Frelse og nedtraadtes i Porten, og der var ingen, som reddede dem.
Anih ih caanawk loe misa monghaih tawn o ai, khongkha ah ah atit o naah, bomkung tawn o ai.
5 Den hungrige opaad hans Høst og hentede den endog fra Tjørnehegnet, og Røverne opslugte hans Formue.
A aah ih cang loe zok amthlam kaminawk mah caak pae o ving; anih ih hmuenmaenawk loe mingcahnawk mah lomh pae o king.
6 Thi Uretfærdighed skyder ikke frem af Støvet, og Møje vokser ikke op af Jorden;
Patangkhanghaih loe maiphu thung hoiah angzo ai, raihaih doeh long thung hoiah tacawt ai.
7 men et Menneske bliver født til Møje, ligesom Gnister maa flyve højt op.
Toe van bangah tapraek tahang hmai baktih toengah, kami loe raihaih tongh han ih ni tapen roe.
8 Dog jeg vilde søge hen til Gud, og til Gud vilde jeg rette min Tale;
Toe kai loe Sithaw khaeah tahmenhaih ka hnik moe, ka raihaih to Sithaw khaeah ka tathlang han:
9 til ham, som gør store Ting, hvilke man ikke kan ransage, underlige Ting, saa der er intet Tal paa dem;
anih loe paroeai kalen hmuen, kroek laek ai hmuen, dawnrai koi hmuennawk to sak;
10 ham, som giver Regn paa Jorden og lader Vand komme paa Markerne;
Anih mah ni long ah kho angzohsak moe, lawk ah tui to longsak.
11 for at sætte de ringe højt op, og at de sørgende ophøjes ved Frelse;
Poek pahnaem kami to anih mah atoengh tahang moe, palungsae kami to monghaih ahmuen ah atoengh tahang.
12 ham, som gør de træskes Anslag til intet, at deres Hænder ikke kunne udføre Sagen;
Minawk aling thaih kami mah kasae pacaeng ih hmuen akoep han ai ah, anih mah pakaa pae.
13 ham, som griber de vise i deres Træskhed, saa de underfundiges Raad hastelig omstødes;
Palungha kaminawk loe angmacae palunghahaih hoiah sak pacaeng ih hmuen pongah amansak moe, poek kangkawn kami amsakhaih to a phraek pae.
14 om Dagen løbe de an i Mørket og føle sig for om Middagen, som var det Nat.
Nihcae loe khodai ah vinghaih tongh o moe, athun ah khoving baktiah loklam pathoep hoiah a caeh o.
15 Og han frelser en fattig fra Sværd, fra deres Mund og fra den stærkes Haand,
Sithaw mah amtang kaminawk to thacak kami ih pakha hoi anih ih ban thung hoiah pahlong.
16 saa der bliver Haab for den ringe, og Uretfærdighed maa lukke sin Mund.
To pongah amtang kaminawk loe oephaih tawnh o moe, katoeng ai hmuen mah anih ih pakha to tamuep pae.
17 Se, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor foragte du ikke den Almægtiges Tugtelse!
Khenah, Sithaw mah patoengh ih kami loe tahamhoih; to pongah Thacak koek Sithaw mah thuitaekhaih to patoek hmah.
18 Thi han gør Smerte og forbinder; han saargør, og hans Hænder læge.
Anih mah ahmaa caksak, toe ahmaa to komh pae let; nganbawh kana a paek, toe ngantuisak let.
19 I seks Angester skal han fri dig, og i syv skal intet ondt røre dig.
Anih mah vai tarukto raihaih thung hoiah na loisak tih; ue, vai sarihto naah doeh kasae na tongh mak ai.
20 I Hunger skal han frelse dig fra Døden og i Krig fra Sværdets Vold.
Anih mah khokhaa naah duekhaih thung hoiah na pahlong tih; misatuk naah doeh sumsen thacakhaih thung hoiah pahlong tih.
21 Du skal finde Skjul for Tungens Svøbe og ikke frygte for Ødelæggelse, naar den kommer.
Lok amlai palai thung hoiah na pakaa ueloe, amrohaih phak naah, na zii mak ai.
22 Du skal le ad Ødelæggelse og Hunger og ikke frygte for Jordens Dyr;
Amrohaih hoi khokhaahaih to na pahnui thuih ueloe, long nui ih hmawsaeng moinawk doeh na zii mak ai.
23 thi med Stenene paa Marken har du Pagt, og Markens Dyr skulle holde Fred med dig.
Azawn ih thlungnawk loe lokmaihaih ampui baktiah om ueloe, taw ih moisannawk loe kamongah nang hoi nawnto om o tih.
24 Og du skal forfare, at dit Telt har Fred, og du skal besøge din Bolig og intet savne.
Na ohhaih kahni im loe misa monghaih hoiah oh, tiah na panoek ueloe, na ohhaih ahmuen na phak naah, palungboenghaih om mak ai.
25 Og du skal forfare, at din Sæd skal blive mangfoldig, og din Afkom som Græs paa Jorden.
Nang ih atiinawk loe paroeai pop o tih, na caanawk loe long ih phroh baktiah om o tih, tiah na panoek tih.
26 Du skal komme til Graven i Alderdom, ligesom Neg optages i sin Tid.
Atue phak naah aah ih cang baktiah, na mitong naah loe taprong ah na caeh tih.
27 Se dette, det have vi undersøgt, saa er det; hør det, og forstaa det vel!
Khenah, hae hmuen hae ka pakrong o, to hmuen loe oh tangtang; to pongah tahngai ah loe, na hoih haih hanah pakuem ah, tiah a naa.
