< Job 42 >

1 Da svarede Job Herren og sagde:
Then Job answered the LORD, and said,
2 Jeg ved, at du formaar alting, og at ingen Tanke er dig forment.
I know that thou canst do all things, and that no purpose of thine can be restrained.
3 „Hvo er den, som fordunkler Guds Raad uden Forstand‟? — Saa har jeg udtalt mig om det, som jeg ikke forstod, om de Ting, som vare mig for underlige, hvilke jeg ikke kendte.
Who is this that hideth counsel without knowledge? therefore have I uttered that which I understood not, things too wonderful for me, which I knew not.
4 Hør dog, og jeg vil tale; jeg vil spørge dig, og undervis du mig!
Hear, I beseech thee, and I will speak; I will demand of thee, and declare thou unto me.
5 Jeg havde hørt om dig af Rygte, men nu har mit Øje set dig.
I had heard of thee by the hearing of the ear; but now mine eye seeth thee,
6 Derfor forkaster jeg, hvad jeg har sagt, og angrer i Støv og Aske.
Wherefore I abhor [myself], and repent in dust and ashes.
7 Og det skete, efter at Herren havde talt disse Ord til Job, da sagde Herren til Elifas, Themaniten: Min Vrede er optændt imod dig og imod dine to Venner; thi I have ikke talt ret om mig, saaledes som min Tjener Job.
And it was so, that after the LORD had spoken these words unto Job, the LORD said to Eliphaz the Temanite, My wrath is kindled against thee, and against thy two friends: for ye have not spoken of me the thing that is right, as my servant Job hath.
8 Saa tager eder nu syv Tyre og syv Vædre, og gaar til min Tjener Job, og ofrer Brændoffer for eder, og Job, min Tjener, skal bede for eder; ikkun hans Person vil jeg anse, at jeg ikke skal lade eders Daarlighed gaa ud over eder; thi I have ikke talt ret om mig, saaledes som min Tjener Job.
Now therefore, take unto you seven bullocks and seven rams, and go to my servant Job, and offer up for yourselves a burnt offering; and my servant Job shall pray for you; for him will I accept, that I deal not with you after your folly; for ye have not spoken of me the thing that is right, as my servant Job hath.
9 Saa gik Elifas Themaniten og Bildad Sukiten og Zofar Naamathiten, og de gjorde, ligesom Herren havde sagt til dem; og Herren ansaa Jobs Person.
So Eliphaz the Temanite and Bildad the Shuhite and Zophar the Naamathite went, and did according as the LORD commanded them: and the LORD accepted Job.
10 Og Herren vendte Jobs Fangenskab, der han havde bedet for sine Venner; og Herren forøgede alt det, Job havde haft, til det dobbelte.
And the LORD turned the captivity of Job, when he prayed for his friends: and the LORD gave Job twice as much as he had before.
11 Og alle hans Brødre og alle hans Søstre og alle, som kendte ham tilforn, kom til ham og aade Brød med ham i hans Hus og viste ham Deltagelse og trøstede ham over alt det onde, som Herren havde ladet komme over ham; og de gave ham hver en Penning og hver et Smykke af Guld.
Then came there unto him all his brethren, and all his sisters, and all they that had been of his acquaintance before, and did eat bread with him in his house: and they bemoaned him, and comforted him concerning all the evil that the LORD had brought upon him: every man also gave him a piece of money, and every one a ring of gold.
12 Og Herren velsignede Jobs sidste Levetid fremfor den første; og han fik fjorten Tusinde Faar og seks Tusinde Kameler og tusinde Par Øksne og tusinde Aseninder.
So the LORD blessed the latter end of Job more than his beginning: and he had fourteen thousand sheep, and six thousand camels, and a thousand yoke of oxen, and a thousand she-asses.
13 Og han fik syv Sønner og tre Døtre.
He had also seven sons and three daughters.
14 Og han kaldte den førstes Navn Jemima og den andens Navn Kezia og den tredjes Navn Keren-Happuk.
And he called the name of the first, Jemimah; and the name of the second, Keziah; and the name of the third, Keren-happuch.
15 Og der blev ikke fundet saa dejlige Kvinder som Jobs Døtre i hele Landet, og deres Fader gav dem Arv iblandt deres Brødre.
And in all the land were no women found so fair as the daughters of Job: and their father gave them inheritance among their brethren.
16 Og Job levede derefter hundrede og fyrretyve Aar og saa sine Børn og sine Børnebørn i fjerde Slægt.
And after this Job lived an hundred and forty years, and saw his sons, and his sons’ sons, [even] four generations.
17 Og Job døde, gammel og mæt af Dage.
So Job died, being old and full of days.

< Job 42 >